Debatindlæg: Harrestrup Å

Harrestrup Å Skole har ikke formået at finde og fastholde ledelseskræfter på skoleafdelingen i Folehaven - der er udskiftet 8 afdelingsledere på 13 måneder. Ledelsen har været oplevet som fjern og tromlende i stedet for nærværende og lydhør.

Lærerne på Harrestrup Å har ikke oplevet, at deres forslag til opbygningen af et stærkt arbejdsfællesskab på skolen er blevet behandlet rettidigt og seriøst. 

Tværtimod har vi i Børne- og Ungdomsudvalget de seneste uger erfaret, at kommunikationen omkring skolebestyrelse og med områdeledelse meget længe har været indirekte, unødig omstændelig og uden anerkendende kvitteringer. Kritik fra personalet er blevet udvandet til ugenkendelighed og ankommet til rette part med måneders forsinkelse. 

Forældrene omkring Harrestrup Å har ikke oplevet, at skoleklassernes fællesskab har været funderet i, at alle elever i klassen har et fælles sprog. Det er tydeligt, at hverken visitation til modtageklasse eller understøttelse af dansk som andetsprog har tilstrækkelig kvalitet, når forældre kan berette om skoleklasser, der kun undervises af een lærer, mens klassen har grupperet sig i de elever, der kun modtager undervisning på dansk, og de elever, der kun modtager undervisning på engelsk.

Københavns overborgmester gik til valg på tre prisværdigt konkrete skole-initiativer

1. Ekstra ledelseskræfter til skoler med særlige udfordringer
2. Styrket rekruttering af lærere
3. Styrket undervisning i dansk som andetsprog
    

Disse tre politiske ønsker - som Enhedslisten deler - er tydeligt ikke blevet tilgodeset i mega-skolens praksis.

En væsentlig del af forklaringen er, at der ikke har været reel åbenhed i dialogen og en fornemmelse af, at skolens arbejdsfællesskab har kunnet deltage i at løse konkrete opgaver og konflikter. Vi har i Borgerrepræsentationen et medansvar for, at skolestrukturen har skabt for stor afstand mellem undervisere, forældre, elever og ledelse. Ved at planlægge en skole med 11 spor, med tre skoleenheder som ligger halvanden km fra hinanden, og langt, langt over tusind elever har vi overskredet en grænse for, hvad der kan fungere i en skolehverdag. Vi må nu vise vilje til at investere i at skabe tre enheder ud af Københavns mega-skole, hver med sin ledelse og sin egen skolebestyrelse.

Vi skal ikke tro, at konflikter og problemer kan løses alene med en strukturændring, og at de mange gode lokale kræfter derefter selv kan klare det, uden at vi også herfra sender et klart signal om, hvad der skal til for at folkeskole rimer på folkestyre. Vi var fem borgerrepræsentanter, der deltog i et meget fint debat-møde i Folehaven i går aftes. Her mærkede vi, hvad en åben dialog kan gøre for at blotlægge problemer og overveje løsninger. Jo længere mødet skred frem, desto flere turde fortælle om de problemer, der faktisk bekymrede dem mest. Skoleledelsen havde meldt sig fraværende, men der var fem lyttende, behjertede borgerrepræsentanter fra fem forskellige partier.

Vi kan ikke erstatte en skoleledelse, men vi kan se på flere veje til at fremme trivsel. Vi er nødt til sideløbende med strukturændringen at se på, hvorledes vi kan understøtte en kultur, som fremmer, at de tre skoler kan opbygges som velfungerende arbejdsfællesskaber med lydhør ledelse. 

Jeg havde for knap fire år siden mulighed for at spørge vores daværende overborgmester om rammerne for personales ytringsfrihed om arbejdsforhold (BR-mødet 20/8 2020). 

Overborgmesteren indskærpede dengang, at ytringsfriheden gælder for alle københavnere og alle medarbejdere i Københavns Kommune. Medarbejdere har fuld frihed til at ytre sig om deres arbejdsforhold også til Borgerrepræsentanter og andre borgere. Medarbejdere må gerne fortælle om arbejdspladsen på egne vegne. Og beskrivelsen fortsatte med at fastslå, at medarbejdere ikke må udsættes for sanktioner på baggrund af lovlige ytringer.

En gode leder er villig til at anerkende kritik, og villig til at begrunde de valg, som den træffer. Det kan skabe arbejdsfællesskaber, hvor alle  har lod og del i den langsigtede retning.

For at arbejdsfællesskaberne på vores skoler - også de tre nye, der vil være konsekvensen af en vedtagelse af dette forslag -  kan blive velfungerende må vi altså vedholdende insistere på, at skolerne ledes efter folkeskolens formål, som byder, at skolens virke skal være præget af: åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og det går lidt nemmere, når skolen ikke er for stor.