Jeg vælger at stemme nej til OK 24

Men lad os se på de positive muligheder først.

Løn!

• Det er positivt, at man for vores område har oprettet et almen tillæg, der skal udligne løngabet mellem specialskoler og almenskolen.
• Det er godt, at den store del af udmøntningen, ligger i starten af OK perioden!
• Det er er positivt, at reguleringsordningen tager udgangspunkt i en gennemsnitsløn, der er mere realistisk i forhold til ”personalesammensætningen” i fremtiden.

Men i den generelle aftale er jeg ikke imponeret over den økonomiske ramme. 

”Rammen er den, Wammen har sat: 8,8 %”. I realiteten mener jeg ikke, at man kan sikre reallønnen inden for den ramme.

Der bliver argumenteret for, at det handler om perioden fremover, men vi står med en helt vanvittig inflation. Lige nu falder inflationen, men det gør priserne ikke tilsvarende. Realiteten er, at en liter mælk er betragtelig dyrere nu end for to år siden. 

De forventede tocifrede lønstigninger ændrede sig lige pludselig til præcis de 8,8 %, som Wammen havde sagt. Det kan da godt være, at arbejdsgiverne ikke ville være med til at kigge bagud, men statskassen bugner, så hvorfor skal lønmodtagerne ikke have en større andel af det. På bagkant af inflationen og prisstigningerne er det helt urimeligt.

For mig at se fremstår finansministeriet og KL som den mur, der forhindrer en progressiv forandring, når det gælder de ansattes løn og arbejdsforhold.

Arbejdsforhold

Her har vi ikke opnået positive resultater.

Vi stillede ikke ved denne aftale nogen krav om forbedringer vedrørende arbejdstid eller nogen krav om en ny aftale. Det betyder, at A20 bliver genbekræftet ved OK24.

Hvis man har fokus på den specielle aftale, der gælder for vores område, så havde vi tre hovedkrav.

Krav om en seniorordning, en ordning for nyuddannede og oprettelse af en kompetencefond i forbindelse med efteruddannelse.

Talen om at rekruttere og fastholde arbejdskraft er for mig tom snak, når man ikke kan sikre det i en reel aftale.

Det er ikke lykkedes at komme igennem med forbedringer, hverken i forhold til - nyuddannede eller seniorordninger.

Kompetencefonden

DLF er lykkedes med at indtræde i den kommunale kompetencefond, der skal bidrage til lærernes efteruddannelse. Aftalen betyder, at der er lagt 150 millioner af overenskomstmidlerne i en kompetencefond. Kommunerne/skolen skal afholde 20 % af de bevilgede kurser. Der er ingen tvivl om, at der blandt vores medlemmer er et stort behov for efteruddannelse-fag/faglige kurser.

Men principielt har jeg det stramt med, at vi skal bruge OK-midler til at finansiere efteruddannelse. Mit grundlæggende synspunkt er, at arbejdsgiverne har et ansvar for at efteruddanne sit personale/de ansatte. Et ansvar man efter min mening ikke lever op til.

For mig er der følgende ubesvarede spørgsmål:

• Hvis kommunerne ikke selv sørger for efteruddannelse, vil kompetencefonden så erstatte kommunernes forpligtigelse?
• Hvorfor har vores medlemmer kun retten til at søge - men ikke retten til at tage et kursus inden for en årrække?
• TR og den lokale leder skal blive enige om at sende folk på kursus. Hvad sker der, hvis den lokale leder ikke synes, at kurset er relevant eller mener, at der ikke er ressourcer til kurset?

Hvad kommer arbejdsgiversiden egentlig til at byde ind med? Det står ganske uklart!

Reallønnen er ikke forbedret!

Der er ikke forbedringer på arbejdstid!

Der er ingen forbedringer i forbindelse med medlemmernes arbejdsforhold!

Kompetencefonden er en uklar aftale!

Jeg stemmer nej til OK 24.