OK24-afstemning

Mærkbart reallønsfald

De sidste år har vi været igennem en inflation, der har betydet et mærkbart reallønsfald, som ikke samles op i overenskomsten. Den forholder sig kun til fremtiden. Så Nej til OK, fordi reallønnen er forringet.

Efteruddannelsen

En del af OK-aftalen bruges til finansiering af efteruddannelse, som principielt bør være et ansvar, der som hidtil ligger på arbejdsgivernes skuldre, men når nu DLF-kongressen har besluttet at rejse krav på området, så bør efteruddannelse ikke blot være en mulighed. Det skal sikres som en rettighed, og det sker ikke.

Dertil kommer, at den kompetencefond, som vi lægger 80 % af pengene ind i, meget vel i fremtiden vil komme til at erstatte de penge, som kommunerne hidtil har brugt på vores efteruddannelse. Og hokuspokus: Sådan tryller man ansvaret og finansieringen for efteruddannelse over til os selv. Kommunernes snart lange række af budgetnedskæringer efterlader ingen tro hos mig på, at det ikke vil ske.

Så NEJ til OK. Kommunerne skal fortsat finansiere efteruddannelsen.

Arbejdsforhold – arbejdsmiljø

For 45 år siden, da jeg begyndte som lærer på Vesterbro, kunne vi enten dele klassen i to hold eller undervise med to lærere i alle timer. Sådan var det de første tre skoleår. For nye lærere betød det samtidig en mere hensigtsmæssig skolestart.

Den ordning er for længst sparet væk, og for 10 år siden blev vi så tvunget til at undervise gennemsnitligt to timer mere hver uge, og folkeskolen tabte 3 mia.kr. Den ordning eksisterer stadigvæk. Der er bestemt gode takter i det nylig indgåede skoleforlig, men pengene mangler, så det er stadig den betrængte kommunekasse, der skal realisere beslutningerne, og den model har vi ligesom set før.

Når jeg nu som pensionist hører lærere fortælle om deres arbejde, så handler det altid om arbejdsforhold: Alt for mange børn får ikke den undervisning, de har brug for, utrygheden ved udadreagerende elever, tidskrævende og problemfyldt forældresamarbejde, alt for mange administrative opgaver osv. osv. Sjældent nævnes lønforhold – i hvert fald aldrig som det første. Jeg er med på at DLF-kongressen besluttede ikke at rejse krav på dette område med henvisning til A20 - det samarbejde med alle skolens interessenter, vi er gået ind i under overskriften ”Sammen om skolen”. Men nu er der gået fire år, og hvor er udsigterne til, at den strategi fører til forbedringer i ovennævnte arbejdsforhold? Jeg har noteret, at lærerplaner og testmateriale skal fornyes, men samtidig mener forvaltningen i København, at ALLE skolestartende børn til sommer skal begynde i almindelig 1. klasse. Der er åbenlyst ingen forståelse for skolens hverdag. Det er jo himmelråbende perspektivløst, hvis ellers der skal foregå kvalificeret og meningsfuld undervisning i folkeskolen.

Jeg stemmer NEJ til overenskomsten for at fortælle vores forhandlere, at strategien skal revurderes. Når man taler for døve ører, skal der mere bevægelse til.