Ny megaskole på vej i Valby

”Jeg elsker det her sted,” lyder det højt og meget overbevisende fra en lille dreng i skolegården på Kirsebærhavens Skole i Valby. Drengen har netop kastet sig op i luften og knuget sine hænder fast om en rebstige på legepladsen. Fra sin udkigspost kan han se ud over alle de nye skolekammerater, som han i de kommende år skal dele en masse lærerige oplevelser med.

Det er første skoledag for tusindevis af forventningsfulde og spændte 0. klasses elever på de fleste københavnske folkeskoler. På Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole er skolestarten ekstra særlig. Også selvom de små elever næppe har opfattet det. De nye elever bliver nemlig også de første elever, der om seks år skal gå på den nye udskolingsskole, som bygges på det gamle grønttorv ved Torveporten. I de kommende år skal de være med til at skabe fælles traditioner og skoleånd med deres kammerater på nuværende Lykkebo Skole.

Fra næste skoleår bliver de to skoler en del af samme skoledistrikt, og skolerne får officielt det nye, fælles navn, Harrestrup Å Skole.

I de kommende år skal skolerne renoveres og ombygges med særligt fokus på de små elevers behov, mens den nye udskolingsafdeling tager form ved Torveporten. Skolerne skal fra 2027, hvor udskolingsafdelingen forventes klar til at modtage de første elever, fungere som indskolingsafdelinger på Harrestrup Å Skole.

Det er Søren Friis, der skal være den store skoles nye leder flankeret af en afdelingsleder på hver af de tre afdelinger. I dag byder han de nye elever og deres forældre velkommen på begge skoler.

Et særligt udskolingsmiljø

Med ved dagens begivenhed på både Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole er også børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S). Han har fulgt arbejdet med den ændrede skolestruktur tæt og er stor tilhænger af modellen med basisskoler og udskolingsskoler, som han mener, kan tilbyde de ældste elever noget særligt:

”De unge kan jo godt lide at være en del af et fællesskab - også et stort fællesskab. De finder jo selv de små fællesskaber og de nære venner, de har brug for, men de har altså også brug for, at der er nogle muligheder. Det får de her med et særligt udskolingsmiljø,” siger Jesper Christensen.

Borgmesteren ser også andre fordele ved en opdelt skolestruktur, fremfor at man løser kapacitetsudfordringerne med nye skoler. For nye skoler har det med at blive forældrenes førstevalg, og den konkurrence mellem gamle og nye skoler vil han gerne modvirke. 

Det betyder omvendt, at skolerne med indskoling og udskoling fordelt på forskellige matrikler ender som meget store skoler. Kan man ikke som elev forsvinde lidt i mængden?

Det er dog ikke en bekymring hos borgmester Jesper Christensen:

”Det handler mere om skolens indre liv end selve størrelsen på skolen. Nu så jeg jo selv, hvordan 5. klasserne på skolen fulgte de nye elever ud i deres klasser. Det handler jo om, hvordan man bruger hinanden, og hvordan man har organiseret det. Hvad har man fokus på på skolen osv. Her spiller skolens traditioner en rolle, og det at man gør noget sammen. At man har et fælles ansvar for, at der ikke er nogen, der sidder ovre i et hjørne. Det har ikke noget med skolens størrelse at gøre.”

Skoleleder Søren Friis er godt klar over, at det bliver en anderledes opgave, end den han har varetaget som skoleleder på Lykkebo Skole i de sidste seks år. Nu skal han være skoleleder på en skole med tre store matrikler. Og selvom han godt kan lide den tætte kontakt til forældrene, personalet og eleverne, så ved han også, at han om få år må opgive at være på fornavn med eleverne, når han møder dem på gangene. Den nære ledelse bliver også fortid. Fremover skal han lede gennem sine afdelingsledere, forklarer han.

Men han glæder sig til opgaverne, som allerede er i fuld gang.

Han lægger ikke skjul på, at det er en opgave, der også kommer til at kræve noget andet af lærerne.

”Det her er en skole, der lægger op til, at vi skal have et tæt kollegialt samarbejde. Det er en skole, der er struktureret, organiseret og faciliteret fysisk, så det er muligt at få et tæt samarbejde, og at man kan lave sit arbejde på skolen. Det betyder også, at der er en forventning om, at man er her i det meste af sin arbejdstid,” fortæller Søren Friis.  

Lærerne på begge skoler har fra i år samme mødekalender, så det er muligt at mødes for at samarbejde på tværs af matriklerne – både ved aftalte møder ellers hvis man har brug for det, understreger han.

Afstanden er ikke et problem

Søren Friis ser ikke den fysiske afstand som et problem, når skolen skal fungere som én skole fremover.

”Narrativet går på tværs af bygninger. Der er andre skoler, der også har forskellige matrikler, hvor man hurtig kan få lavet ’skolen i skolen’, men hvis man sørger for at have en fælles fortælling og de samme traditioner og fejre de samme ting, hvis man har legen og det kreative miljø, så er jeg ret sikker på, at vi kommer til at ligne hinanden.”

Arbejdet med at skabe en ny udskolingsafdeling er også i gang. Med konsulenthjælp udefra ser skolerne på de nuværende faciliteter for at finde løsninger inden for de rammer, der er lige nu. Samtidigt planlægger man også, hvordan skolen fysisk skal tage sig ud, når Torveporten inddrages om nogle år.

Der skal, med Søren Friis’ egne ord, skabes et ungdomsmiljø, der på nogle områder kan minde om det, efterskolerne har stor succes med:

”Vi kan lære meget af den succes som efterskolerne har. Ikke fordi vi skal til at installere køjesenge i bygningerne, men vi kan lave rigtigt meget af det, som efterskolerne tilbyder og er gode til. Og bygge det ind i den måde det er at gå i skole på på Harrestrup Å Skole. Det er noget af det, vi vil se på samtidigt med de erfaringer, man har i Hillerød og Århus med NEST-klasser og inklusion.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.