Skoler har indtaget strandparken

“Det her er normalt et undervisningslokale, men der bor en børnehave lige nu,” siger Thomas Ziegler Larsen, mens han viser rundt på Naturcenter Amager Strand, hvor han er daglig leder.

Fire børnehaver er flyttet ind på naturcenteret, og skolebesøgene på stedet er blevet markant længere på grund af corona-situationen.

Når en klasse besøger centeret under normale omstændigheder, får de typisk et grundforløb på 1,5 time, hvorefter de bliver fragtet tilbage til skolen igen. Men for tiden bruger de besøgende klasser hele dagen – fra cirka 9.30 til 13.30 – på stedet.

“Der er blevet meget mere plads til fordybelse. Vi har faktisk ikke fyldt flere aktiviteter ind i vores forløb, vi vil hellere bruge tiden på at give børnene den samme fede oplevelse, og så bare have mere tid,” siger Thomas Ziegler Larsen.

Åndsvagt at arbejde hjemmefra

Alle bookinger på centeret blev ellers aflyst, da statsministeren reducerede vores bevægelsesfrihed i midten af marts. Og centerets medarbejdere skulle arbejde hjemmefra.

“Men det var altså for åndssvagt at arbejde hjemmefra. Vi laver undervisning og formidling til børn. Så vi besluttede os for at lave en oversigt over mulighederne for stedet her,” siger Thomas Ziegler Larsen.

Den oversigt præsenterede han for Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og de så et potentiale. Det førte i første omgang til, at tre årgange fra Gasværksvejens Skole flyttede undervisningen til Amager en dag hver uge. Den skole led nemlig under pladsmangel med de nye pandemi-relaterede restriktioner.

Og centeret har plads til to yderligere skoler.

“Vi har taget det meste af stranden i brug. Vi har hyret otte ekstra studenterundervisere ind. Stranden er stor, men vi har aldrig haft grund til at bruge så meget af den. Nu har vi indtaget store dele af den, inklusiv badeanstalten og Kastrupfortet,” siger Thomas Ziegler Larsen.

“Det giver nogle andre muligheder for os, at vi har længere tid sammen med børnene. Når vi er sammen med dem en hel dag ad gangen, og de i øvrigt kommer igen næste uge, lærer de både os og stedet at kende. Nogle ting bliver vi nødt til at droppe – mikroskoper for eksempel, det bliver man nødt til at lære indendørs. Men vi kan eksempelvis lære 0. klasser at bruge kikkerter, fordi vi har mere tid sammen med dem.”

Hvor tisser mariehønen fra?

Netop kikkerterne har en gruppe elever fra Gasværksvejens Skole gang i længere nede på Amager Strand. De går i 1. klasse, og skal i dag lære, hvordan man stiller skarpt. På den måde kan man se fugle – og på lang afstand udspionere, hvad klassekammeraterne laver.

Se video med kikkertkiggeri fra Naturcenter Amager Strand

De første øvelser er en række tegn på nogle skilte, som eleverne skal afkode over en længere distance. Når den opgave er udført, kan de begynde at kigge på fugle.

“Der er mange gevinster ved at være herude. Børnene får aktiveret deres sanser og det gør, at de husker bedre,” siger Peter Michael Bosse, der er lærer for 1. årgang på Gasværksvejens Skole.

Et par piger kommer løbende med nogle mariehøner på en pind.

“Ved I, hvor mariehønen tisser fra?” spørger Peter Michael.

“Fra knæet,” svarer pigerne.

“Det tror jeg ikke, man ville have husket, hvis ikke man havde set mariehønen i levende live,” siger Peter Michael med et smil.

Børn der kan noget selv

Gasværksvejens skole er i forvejen en udeskole, og har derfor en del undervisning uden for klasselokalets fire vægge. Lone Corell, en anden lærer for første årgang på skolen, mener også, at den slags undervisning er meget givende for børnene.

“Det giver robuste børn. Børn der tør noget, børn der kan noget selv. Børn der ikke har noget imod at cykle i regnvejr. Og der er bedre plads til alle herude, også dem med særlige behov,” siger hun.

Hun er glad for, at den nuværende situation har ført til, at man opdeler børnene i mindre grupper. "Alle bliver hørt, man har bedre dialog, og man føler sig nærmest som en lille familie,” siger hun.

“De mindre grupper vil vi rigtig gerne tage med videre, når samfundet åbner igen. Men det er sikkert ikke muligt i forhold til ressourcer. Selv om jeg tror, man ville spare mange ressourcer ved at kunne tage sig ordentligt af barnet, inden det får brug for decideret støtte,” siger Lone Corell.

Og selv om den nuværende situation er at betragte som et nødberedskab, så lider børnene i det her tilfælde ikke noget tab i forhold til normal undervisning.

“Det giver en god kontinuitet,” siger Peter Michael Bosse, “at komme det samme stede mange gange i træk. Det er også en læring, vi kan tage med fra det her. Overordnet set taber vi i hvert fald ikke noget indlæring, når vi er herude. Selv om man kalder det nødundervisning.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.