Valgdebat: ”Anstændige arbejdsforhold på skolerne”

Venstres kandidat til borgerrepræsentationen, Bjarke Kværnø, havde svært ved at skjule sin irritation, da han et stykke henne i debatten på et vælgermøde om folkeskolen på Campus Carlsberg udbrød:

”Når vi skal forhandle overenskomst, gør vi det selvfølgelig efter den danske model, altså mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det der i 2013 var bare en øjebæ. Nu skal vi videre.”

Danmarkskanonen og FN’s 17 verdensmål var det overordnede tema for vælgermødet, og mål nummer 8 anfører, at arbejdsforholdene i alle verdens lande skal være anstændige. Inge Thomsen, der er lærer og bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening, havde stillet dette spørgsmål til panelet af kandidater til kommunevalget:

”Vil I sikre, at vi får anstændige arbejdsforhold i skolerne, hvor vilkårene er aftalt mellem arbejdsgiverne og os? Vil I sige, at KL skal forhandle med os til foråret?”

”Det så skummelt ud”

Ja, selvfølgelig, svarede altså Bjarke Kværnø. Tidligere i debatten forsøgte han dog at glide af på et tilsvarende spørgsmål fra bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening, Kjell Nilsson, der sagde:

”Vil I sikre frie og fair forhandlinger ved de kommende overenskomstforhandlinger? FN og ILO er jo kommet med en hård kritik af forløbet ved overenskomstforhandlingerne i 2013, og anstændige arbejdsforhold er jo et af verdensmålene.”

”Tanken i 2013 var, at vi skulle have stærkere skoleledere, så vi kunne få mere beslutningskraft og ansvar ud på skolerne. Det var grunden til, at det skulle være mere normaliseret på skoleområdet. At der skulle frihed ud til bestyrelserne. Og ledelsesansvar”, sagde Bjarke Kværnø.

”Men det så godt nok skummelt ud dengang”, medgav han.

”Skrot lov 409”

Også Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti forholdt sig til spørgsmålet om anstændige arbejdsforhold.

”Skrot dog lov 409! Og rul den lange skoledag tilbage. At der er blevet lavet en lokalaftale i København er et skridt på vejen,” sagde Henrik Svendsen. De 60-70 mødedeltagere klappede. 

Verdensmål og Danmarkskanon

Ideen med vælgermødet – som var arrangeret af Folkekirken i København, Skole og Forældre, Københavns Lærerforening og Professionshøjskolen UCC - var, at kandidaterne – og mødedeltagerne – skulle op i helikopteren og tage en overordnet diskussion om folkeskolen. Herunder: Skal lærerne implementere FN’s 17 verdensmål og den såkaldte Danmarkskanon i undervisningen?

Samtlige kandidater var enige om, at de ikke skulle sidde på rådhuset – i fald de bliver valgt ind den 21. november – og kræve, at skolerne skal implementere verdensmål og Danmarkskanon i undervisningen.

De har sympati for såvel verdensmål som de danske kulturværdier, fastslog de, men ”det skal gro nedefra i skolehverdagen”, som socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen, der har siddet i borgerrepræsentationen i otte år, sagde.

Kandidaternes skolevision

Arrangørerne havde bedt kandidaterne om indledningsvist at redegøre for deres skolevision, kort:

Bjarke Kværnø fra Venstre sagde: ”Det overordnede formål for skolen skal være at udruste eleverne med grundlæggende færdigheder. At kunne læse, skrive og regne er grundlaget for alt andet i livet. Derudover er ’frihed’ et nøgleord for os i Venstre, så vi går ind for alternative og fleksible løsninger lokalt. Det står vi for i København.”

”Og hvad angår verdensmål og kulturkanon, så går vi ind for kvalitetsudvikling af uddannelserne og mere lighed, så børn får forståelse for, man har forskellig baggrund. Og der skal være et gratis skoletilbud til alle – det er dét, der har bygget vores velfærdssamfund,” tilføjede Bjarke Kværnø.

Grundtvig

Kim Hjerrild fra Alternativet: ”Det er drømmespørgsmål for Alternativet – de 17 verdensmål skal også være Københavnermål, mener vi. De forpligter jo hele verden, og under vores skolesyn ligger der et verdensborgerideal – vi er et stort verdensfolk, og alle børn skal have lige adgang til uddannelse”.

”Og så mener vi, at vi skal besinde os på vores flotte, stolte skolehistorie. Den skal vi ikke smide ud med badevandet. Grundtvig sagde jo: Livsoplysning først. Det er svært at uddanne sig, hvis man ikke er nysgerrig; det er drivkraften: ’Jeg hører til i verden’ – det er en styrke i dansk skoletænkning, der har været der siden Grundtvig. Det bliver vi tit blinde for. Vi er gode til at samarbejde og sætte hinanden i spil,” tilføjede Kim Hjerrild.

”Gro op nedefra”

Jonas Bjørn Jensen, der er børn- og ungdomsordfører i borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, og hvis barn lige er begyndt at gå i skole på Blågårdsgade skole: ”Vi skal ikke nytænke skolen ud fra verdensmålene og Danmarkskanonen, det skal gro op nedefra”.

”Folkeskolen er folkets skole, og vi mener derfor, at alle københavnere skal sætte deres barn i folkeskolen, både håndværkeren og direktøren. Regeringen holder folkeskolen i stram snor, mens den giver privatskolerne flere penge, men vi kæmper for folkeskolen i København”, tilføjede Jonas Bjørn Jensen og fortsatte:

”De basale færdigheder er vigtige, men trivsel og dannelse er det vigtigste. Man skal ikke teste elevernes faglige færdigheder, men kikke på, hvordan de har det – så skal de nok få lært det faglige.”

Lyst til at lære  

Karen Melchior, de radikale: ”Vores vision er, at der skal være et miljø i skolen, der gør, at eleverne får lyst til at lære. Lærerne skal ikke undervise op mod de nationale test, men se det enkelte barn, og lytte til det, og have høje forventninger til både den bogligt dygtige og den bogligt svage. Det kræver, at der er personale nok.”

”Læreren er ikke alvidende orakel; undervisningen skal hellere være projektorienteret - som min egen var det -, hvor eleverne selv opsøger viden, og ikke bare sidder og noterer ned, hvad læreren siger,” tilføjede hun og fortsatte:

”Og fællesskab er også vigtigt - så svage og stærke børn er sammen. Alle bliver styrket af at være sammen. Og så lærer de at respekter det samfund, som skolen ligger i. Vi mener, at skoler, der ligger i et svært distrikt, skal have flere penge. Vi mener ikke, at man skal gennemtvinge politisk, at lærerne skal undervise i de 17 verdensmål. Og Danmarkskanonen giver mig røde knopper.”

”Vi skal redde planeten”

Gorm Anker Gunnarsen, Enhedslisten: ”Det vigtigste er, at vi redder planeten, og det kræver, at vores efterkommere får færdigheder og en moral, som vi åbenbart ikke har. Det skal være en del af dannelse i skolen at skabe håb, så børnene ikke drukner i angst for klimaforandringer.”

Gorm Anker Gunnarsen påpegede, verdensmålene opfordrede landene til at investere i uddannelse, men at regeringen i Danmark går den modsatte vej og ”giver afgiftslettelser til dyre, benzinslugende biler i stedet for at give penge til skoler.”

”Og så vil vi tilføje et 18. verdensmål, nemlig om, at de meget rige skal beskattes, så der bliver råd til at indfri de andre 17 verdensmål,” tilføjede Gorm Anker Gunnarsen.

Folkeskole i topklasse

Peter Stakemann, Konservative, der har boet hele sit liv i København: ”Jeg elsker København. Og jeg ønsker en folkeskole i topklasse. Det er den største og vigtigste samfundsinstitution, vi har i Danmark. Folkeskolen skal lære børnene, hvor vi kommer fra – dansk litteratur, dansk sangskat, dansk sprog, hvorfor kvinder har stemmeret, at vi skammeligt har været en slavenation, hvorfor vi har demokrati – så de kender deres egen kultur. Folkeskolen er hjerteblod for de Konservative.”

”Og så er vi imod den lange skoledag,” tilføjede Peter Stakemann.

Folkeskolen er vigtigst

Sisse Marie Welling, der er spidskandidat for SF, og som har siddet i borgerrepræsentationen i otte år: ”Folkeskolen er noget af det vigtigste, vi har, og det skal den blive ved med at være. Det er der, sammenhængskraften bliver dannet, og dér, vi får forståelse for, at vi ikke har ens opvækstvilkår.”

”Om de 17 verdensmål og Danmarkskanonen vil jeg sige, at vi politikere skal styre mindre – målene og de danske værdier kan være gode nok, men vi eller forvaltningen skal ikke bestemme, hvad der skal undervises i. I ved, hvad der virker, det er ikke mig som politiker, der skal bestemme; vi politikere skal derimod træde tilbage,” tilføjede hun.

Ro om skolen

Henrik Svendsen, der har siddet i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti, og som selv er lærer i folkeskolen: ”Det er vigtigt at få ro i skolen. Nu har vi fået Meebook og bindende mål – vi er ved at drukne i nye tiltag.”

”Og så mener jeg, at ’hygge’ fra Danmarkskanonen er utrolig vigtig. Vi skulle bevilge penge til lejrskoler,” tilføjede Henrik Svendsen og fortsatte:

”Jeg mener, at årene fra 0 til 18 er en lang dannelsesrejse. Jeg oplever elever, der ikke har råd til mobiltelefon og nyt tøj, og som ikke får et ugentligt bad. Bekæmpelse af fattigdom er også et af verdensmålene – det taler vi ikke så meget om, men der er fattigdom i Danmark, det oplever jeg i mit arbejde.”

Hvad vil du lave om?

Ordstyreren Jens Jonatan Steen bad nu kandidaterne fremhæve én ting, som de ville lave om på skoleområdet, hvis de fik magt til det:

Dansk Folkeparti: ”Mere udeskole, ikke for at løse pladsproblemer, men fordi det er en spændende pædagogik, hvor eleverne kan lave noget med deres hænder.”

Konservative: ”Mere frihed og flere penge til folkeskolerne og skolelederne.”

Enhedslisten: ”Mere modersmålsundervisning og mere undervisning i dansk som andetsprog – så eleverne bedre kan lære matematik og andre fag.”

Radikale: ”Mere elevblandede skoler i samme skoledistrikt.”

SF: ”Færre klassesammenlægninger.”

Socialdemokratiet: ”Stop mobning”.

Alternativet: ”Mere rum og tid.”

Venstre: ”Øget brug af to lærere og kortere skoledag.”

Stressede lærere

Så var der spørgsmål fra salen, for eksempel fra Karl, der går i 8. klasse – det eneste tilstedeværende barn:

”Min matematiklærer er sygemeldt med stress, og min dansklærer er gået ned i tid – hvordan vil I sikre kvalificerede vikarer?”

Politikerne skal lade være med at lave om på skolen hele tiden, det stresser medarbejderne, svarede radikale Karen Melchior.

Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten ønskede ikke flere vikarer, sagde han, men bedre arbejdsvilkår for lærerne.

”Lov 409 og den lange skoledag er et voldsomt overgreb. Et anti-demokratisk overgreb. Vi ønsker ikke flere vikarer, men flere lærere, der har tid til at forberede sig. Sidste gang foreslog vi 12 minutter til forberedelse som minimum, vi burde stille krav om 15 minutter til forberedelse,” sagde Gorm Gunnarsen.

SF’eren Sisse Marie Welling påpegede, at man bliver stresset, når man ikke indflydelse nok på sit eget arbejde. Hun mener, at politikerne skal trække sig mere tilbage og i højere grad overlade undervisningen til de professionelle selv - lærerne.

”Og så kunne det være fornuftigt at lave et mere fleksibelt system, så man kunne geare sin arbejdstid op og ned gennem arbejdslivet, så familieliv og arbejdsliv kommer i en bedre balance”, tilføjede Sisse Marie Welling.

Kom med ét budskab

Da de to møde-timer var ved at rinde ud, bad ordstyreren kandidaterne sige én sætning, som vælgerne kunne tænke på i stemmeboksen den 21. november:

Venstre: ”Decentralt ledelsesansvar med plads til ildsjæle.”

Alternativet: ”Giv skolen ro og frihed.”

Socialdemokratiet: ”En lokal folkeskole, der afspejler lokalområdet.”

SF: ”Max. 24 elever i klassen; færre sammenlægninger af klasser.”

Radikale: ”Lyst til at lære og lyst til at undervise.”

Enhedslisten: ”Massive investeringer, så nye generationer kan sikre planeten.”

Konservative: ”Decentral ledelse skaber mere glæde.”

Dansk Folkeparti: ”Jeg kæmper også for elever med særlige behov.”

En positiv udvikling

Formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, samlede til sidst op på vælgermødet ved at sige, at – som han hørte det – var alle kandidater enige om, at folkeskolen er vigtig.

”Og så kunne man fornemme, at der er en udvikling i gang, nemlig fra at ville bestemme i detaljen over skolen til at sætte overordnede rammer for den. Det er en positiv udvikling,” tilføjede Jan Trojaborg.