Politikerne i Borgerrepræsentationen i København vedtog sidste uge forslaget om forsøg med en fire dages arbejdsuge. Der er i den forbindelse behov for en præcisering af, hvad forslaget reelt indeholder. Det er måske et skridt i den rigtige retning, men der er altså tale om et museskridt.

En nødvendig begrebsafklaring

Der er brug for en begrebsafklaring og en præcisering af det vedtagne forslag i Borgerrepræsentationen i København. Det lød ellers dejligt, da lokalpolitikere i Borgerrepræsentationen fejrede beslutningen og overskrifter i de landsdækkende medier lød: ”Københavns Kommune laver forsøg med fire dages arbejdsuge” eller ”Nu sker det; en fire dages arbejdsuge er vedtaget”, hvilket gav indtryk af, at vi i København vil tage et stort skridt i retning mod et arbejdsliv med mindre sygefravær, højere arbejdsglæde og ikke mindst med mere fritid til familien og andet.

Det er dog vigtigt at pointere, at der er tale om en komprimeret arbejdsuge på fire dage. Der er ikke tale om en reduktion af arbejdstiden, som man ellers forstår ved en fire-dages arbejdsuge, hvis man spørger forskere eller befolkningen i det hele taget.

Vi rykker først rigtig på denne dagsorden, når vi taler om en reduktion af arbejdstiden. Der er nu alligevel grund til, at glædes over politikerne ønske om at se nærmere på mulighederne indenfor dette område.

Intentionen bag forslaget fra Alternativet er beskrevet som et ønske om at gå foran i København i forhold til at skabe bedre balance mellem arbejds- og privatliv, hvor også en reduktion af arbejdstiden omtales. Der refereres til en undersøgelse foretaget af Epinion, hvor 55% af de offentligt ansatte føler, at deres arbejde er psykisk eller følelsesmæssigt belastende. Altså et helt klart ønske om at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser.

Den opmærksomhed, at der kommer politisk vilje og handling til at gøre noget ved det arbejdspres, som der gennemsyrer vores samfund, er vigtig og helt rigtig. Den politiske intention bag forslaget indfries dog ikke helt, da der blandt andet ikke kan ses på en reduktion af arbejdstiden med begrundelsen manglende hjemmel fra Københavns Kommune. Hvordan dette kan og skal håndteres fremadrettet, arbejder vi naturligvis videre med i de faglige organisationer. Der er flere muligheder for at håndtere det, hvis viljen er der, og det reelt ønskes.

Forsøg med kortere og fleksibel arbejdsuge i København

Helt konkret er der en arbejdsgruppe under Det Centrale Samarbejdsorgan, som har udarbejdet ramme og pejlemærker for forsøget, og nu skal MED-udvalgene i de forskellige forvaltninger behandle beslutningen og udvælge minimum tre konkrete arbejdspladser, som skal indgå i forsøgsordningen i 2024, og selvfølgelig under gældende overenskomster og eventuelt justerede lokalaftaler. Det kunne være rigtig spændende, at en af de konkret udvalgte arbejdspladser bliver en skole.

Det er vigtigt at vælge bredt i forhold til typen af arbejdsplads, så vi kan få nogle brede og brugbare erfaringer i forhold til fremtidige muligheder for at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Lad os se hvor det tager os hen – undervejs kommer vi til at forholde os til forskellige elementer, som udfordrer - lad os håndtere eventuelle barrierer og stopklodser undervejs. Hvis vi skal have noget ud af dette forsøg, så skal vi skabe et forsøg, som også giver os nogle brede og ikke alt for snævre erfaringer.

Vi bliver klogere på, hvordan vi skaber fremtidens attraktive arbejdspladser. Men ingen tvivl om, at en reduceret arbejdsuge vil betyde bedre restitution, mindre stress og nedslidning samt øget effekt i opgaveløsningen. Det vil tjene vores samfund langt bedre end at inddrage en helligdag for at finansiere skattelettelser.

Fagbevægelsen skal markere sig på fremtidens arbejdsmarked

Vi skal være mere aktive på den dagsorden, at vi kæmper for en 4-dages arbejdsuge og en reduktion af arbejdstiden. En lang arbejdsuge er ikke lig med kvalitet og produktivitet.

Tænk engang, hvis vi i Københavns Kommune nedsatte arbejdstiden – droppede alle arbejdsopgaver bestående af unødvendigt bureaukrati og kontrol – og arbejdede mere tillidsbaseret. Så ville vi måske kunne både rekruttere og fastholde uddannede medarbejdere, nedsætte sygefraværet markant, øge trivsel og arbejdsglæde – og som en uundgåelig følge dermed suverænt hæve kvaliteten i kerneopgaven!

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.