Lærerne i indskolingen skal nu igen mødes deres kolleger og tage imod elever. Selvom der er en vis bekymring over smitterisiko, bobler forventningens glæde også. For trivslen er det positivt med en genåbning - både for elever og lærere, siger KLF’s formand.

Mandag morgen myldrer det igen ind med skolebørn på de københavnske folkeskoler, når de yngste elever får lov at komme tilbage i klasserne. Lærerne er begejstrede.

”Det bliver så fedt, jeg glæder mig virkelig meget. Teams kan noget, men det har også begrænsninger. Du kan ikke mærke dine elever eller aflæse de sociale dynamikker på samme måde, som når du er fysisk sammen med børnene,” siger Rasmus Hedemann Clemens, der underviser på 3. årgang på Damhusengens Skole.

Også Johnny Jens Sørensen, der underviser 2. årgang på Gasværksvejen Skole, ser frem til at kunne lægge skærmundervisningen bag sig og tilbyde sine elever fysisk nærværende undervisning.

”Det bliver dejligt at få sit rigtige arbejde tilbage,” som han siger.

Johnny Jens Sørensen er generelt skeptisk over for online-undervisning, som han kalder “anstrengende.”

”Man mangler kontakten til eleverne, det går for langsomt, meget kommunikation forsvinder. Resten af året forsøger vi at få eleverne væk fra skærmen, og så har det pludselig været den omvendte verden,” siger han.

To kviktest om ugen

Den kontakt, lærerne savner, får de fra på mandag. Det betyder også en øget smitterisiko, men - ifølge myndighederne - altså ikke mere end sundhedsvæsenet kan bære.

Der undervises efter nødbekendtgørelsen. Det vil sige, at skoledagen godt må være kortere, og at man ikke behøver undervise i fuldt skema. Der er fortsat fokus på hygiejne, afstand og adskilte klasser.

Alt personale bliver desuden tilbudt to ugentlige kviktest. I Københavns Kommune vil de blive foretaget af eksterne parter. Lærerne bliver altså ikke pålagt at skulle teste hinanden, som man for eksempel har lagt op til i Esbjerg Kommune.

Nogle er bange

Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening, kalder genåbningen “rimelig betryggende.”

”Det er en forsigtig genåbning. Smittetallene på børne- og ungeområdet er faldet markant, og de små smitter jo ikke så meget. Men det er selvfølgelig vigtigt, at der fortsat er stærk opmærksomhed på hygiejne, afstand og så videre, så vi fortsat kan have lave smittetal,” siger han.

Tilbage i skole

  • Lærerne skal så vidt muligt forsøge at holde mindst to meters afstand til deres elever, så længe det ikke går udover de pædagogiske hensyn og elevernes læring (gælder ikke ved behov for omsorg).
  • De enkelte elever bør ikke undervises af flere forskellige lærere eller pædagoger, end det er nødvendigt. Alle møder bør afholdes virtuelt.
  • Skolerne opfordres til at lave faste rutiner for udluftning. Det kan være gennemtræk mellem hver lektion.
  • Skolerne skal "sikre hyppig og gentagen rengøring minimum en gang dagligt af kontaktflader i lokaler og situationer med mange besøgende og/eller mange berøringer".
  • Al personale tilbydes to kviktest om ugen.
  • Der er tale om nødundervisning. Det vil sige, at skoledagens længde godt må være kortere, ligesom man ikke behøver undervise i fuldt skema
  • Forældre og andre besøgende skal bære mundbind eller visir

Kilde: Børne og Undervisningsministeriet

Lars Sørensen er glad for, at det er beskrevet i retningslinjerne, at der skal tages særligt hensyn, hvis man er i øget risiko for at blive hårdt ramt af corona.

”Hos nogle er der en stor bekymring for at blive smittet. De er bange, enten fordi de selv har en øget risiko, eller et nært familiemedlem er i risikogruppen for at blive hårdt ramt. Det skal tages alvorligt.”

Frygten i skuffen

En af dem, der er bekymret, er Johnny Jens Sørensen. Han fylder snart 62 år og er “lettere lungebesværet,” som han siger.

”Jeg kan jo godt regne ud, at en genåbning vil øge indlæggelsestallet, og nogle af dem, der bliver indlagt, dør jo også. Jeg er da bekymret og bange for det ukendte, og det er flere af mine kolleger også,” siger Johnny Jens Sørensen, der dog også påpeger, at han kommer til at arbejde på samme måde, som han plejer.

”Det farer jo nok igennem enhver lærers hoved, at nu skal man holde afstand og så videre. Men når hverdagen går i gang, lægger man frygten i skuffen, og gør som man plejer, og det der med afstand er nærmest umuligt med så små børn.”

Johnny Jens Sørensen vil tage de kviktest, der tilbydes, men han mener, de er mest relevante for de yngre lærere.

”Jeg tror ikke, jeg vil være symptomfri smittebærer. Jeg regner med, at jeg mærker det tydeligt, hvis jeg bliver syg. Men som en god samfundsborger vil jeg da lade mig teste,” siger han.

Kram og omsorg

For 30-årige Rasmus Hedemann Clemens vedkommende kan bekymringen ligge på et meget lille sted.

”Jeg meldte mig til nødpasningen, så jeg har hele tiden været sammen med børn. Men der er da nogle ældre kolleger i mit team, som er lidt bekymrede for smitte. For mit eget vedkommende er jeg ikke bekymret, jeg glæder mig bare.”

Han er enig med Johnny Jens Sørensen i, at det der med at holde afstand til små skolebørn, stort set er en umulighed.

”Det er mega svært ikke at være fysisk tæt på ungerne. Græder de, skal de selvfølgelig have et kram og omsorg. Men jeg vil da prøve så vidt muligt at holde hænderne fra ansigtet og på den måde tage nogle forholdsregler,” siger Rasmus Hedemann Clemens.

De vigtige pauser

I forhold til trivslen er det en virkelig god nyhed for både børn og voksne, at man letter restriktionerne. For ikke kun børnene risikerer mistrivsel af at sidde hjemme alene, siger Lars Sørensen.

”Det betyder enormt meget for lærere at kunne se hinanden i øjnene. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har været bekymrede for kolleger, der måske bor alene og ikke ser nogen: hvordan har de det? Så når man kommer tilbage på mandag, skal det kollegiale vægtes rigtig højt,” siger Lars Sørensen og opfordrer i den forbindelse lærerne til at huske pauserne.

”Pauser er vigtige. Det er her man taler om alt, lige fra hvad man har lavet i weekenden til, hvordan det går med en kollega, der måske hænger lidt med hovedet. Eller man vender noget spændende nyt undervisningsmateriale. Pauser er vigtige for både trivsel og videndeling,” siger han.

Trivsel og udeleg

Også børnenes trivsel kommer i højsædet, lyder det fra lærerne.

”Vi vil have stærkt fokus på fællesskabet og trivslen, og selvfølgelig også det faglige. Men børnene skal lige have lov at komme tilbage. Vi skal have en masse snak om, hvad de har oplevet og tale om både det gode og det svære,” siger Rasmus Hedemann Clemens.

Johnny Jens Sørensen glæder sig til at kunne droppe skærmene og gøre det, han plejer: fokusere på trivslen.

”Børn skal have lyst til at lære på den lange bane, og der er trivslen en forudsætning. Så det har jeg altid meget fokus på. Vi vil nok være endnu mere udendørs, end vi plejer. Det bliver godt.”

Smitteudvikling

  • Den relative smitterate er senest skønnet til 1,55. Den engelske variant - B.1.1.7 vurderes til at have et kontakttal, der er 55 procent højere end andre varianter, hvis kontakttal skønnes til omkring 0,7.
  • Bruger man disse parametre, vil der ved en genåbning af 0.- 4. Klasse fra på mandag forventes 650 nye daglige covid-19 tilfælde og 40 nye daglige indlæggelser den 1. april, hvis man laver 80.000 daglige test.

Kilde: SSI - ekspertgruppen for matematisk modellering.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.