“Prøv lige at se!”
Maja på 10 år holder et par kæmpestore rødbeder frem og smiler stolt til sine klassekammerater. Hun har lige trukket de to store rodfrugter op af jorden fra den køkkenhave, som hun og hendes klasse fra Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro har passet gennem hele sommeren. Omkring dem knejser solsikkerne, flere hoveder højere end de unger, som har plantet dem.
Vi befinder os i Lersøparkens Skolehave, der med sine tre hektar er den største af Københavns syv skolehaver. Glade børnestemmer overdøver S-togets rumlen i det fjerne. Der er mudrede knæ og en lugt af lejrbål overalt. Det er nemt at glemme, at vi befinder os midt i byen. Året rundt kan Københavns skolebørn komme herud og lære om, hvor maden kommer fra, og på denne fredag har de fået selskab af overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen (S) og Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Mere natur til bybørnene
Begge har lagt vejen forbi Lersøparkens Skolehave som led i lanceringen af Sophie Hæstorp Andersens valgudspil ‘Lige muligheder i den københavnske folkeskole,’ hvori hun omtaler Københavns Skolehaver.
"Mange københavnske børn vokser op i lejligheder uden nem adgang til vildere natur, og de muligheder som Skolehaverne giver. Det er et vilkår, når man bor i en storby, men vi skal arbejde for, at alle børn der går i den københavnske folkeskole får muligheden for at opleve, lære og nyde de skønne naturoplevelser som skolehaverne giver,” siger overborgmesterkandidaten, da KLFnet fanger hende på vej hen for at smage den friske honning fra skolehavens egne bistader.
Fra frø til bord
Sophie Hæstorp Andersens egne børn går også i skolehave, men hun er godt klar over, at det langtfra er alle københavnske skolebørn, som har den mulighed. Derfor har hun, hvis hun altså vinder posten som overborgmester, tænkt sig at kæmpe for flere skolehaver, fortæller hun til KLFnet.
“Alle børn har brug for at mærke på egen krop, hvordan planter gror fra frø til mad på vores bord, og jeg vil gerne sikre, at alle skolebørn i København får adgang til undervisningsforløb i en af vores skolehaver. I dag er kapaciteten for lille til at opfylde det mål. Derfor skal vi anlægge flere skolehaver bredt fordelt i hele byen".
Og det er sød musik i Camilla Friedrichsens ører. Som formand for Københavns Skolehaver har hun gennem flere år forsøgt at gøre kommunens politikere opmærksomme på, at byens nuværende antal af skolehaver langtfra er nok til at imødekomme efterspørgslen.
”Jeg håber virkelig, at der rent faktisk kommer nogle flere skolehaver til børnene i København, for der er brug for det. Vi har i de sidste ti år ikke kunne efterkomme den efterspørgsel, der er på det. Der er dobbelt så mange, der søger herude, som vi har plads til. Og det er altså hele året rundt”, siger hun og oplyser, at Københavns syv skolehaver sammenlagt besøges af knapt 3000 skolebørn årligt.
Gik selv i skolehave
Ved hønsegården sætter Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, sig på hug for at hilse på en nysgerrig høne gennem trådnettet. Som barn kom han selv fast i en af byens skolehaver, og det har sat sine spor i den socialdemokratiske politiker.
”Jeg voksede selv op med en enlig mor i en lille lejlighed i Tingbjerg, og jeg havde enorm glæde af vores lokale skolehave som barn. Det åbnede en ny verden for mig.”
Og står det til Jesper Christensen, er der især én gruppe af børn, som skal tilgodeses, hvis København får flere skolehaver:
”Byen vokser, og der er i forvejen desværre en tendens til, at vores skolehaver og naturskoler primært bliver brugt af skoler med mange børn fra velstillede hjem. Derfor er jeg helt enig med Sophie Hæstorp i, at det her især handler om at skabe lige muligheder. Det handler både om at sikre flere tilbud, men også om at udbrede kendskabet til andre skoler og børnehaver end dem, der selv opsøger dem. Og så skal vi være parat til at sætte nogle skoler og børnehaver foran i køen.”
Højere til loftet
At nogle børn har mere glæde af at komme i skolehave end andre, er ikke nyt for Camilla Friedrichsen.
”Vi hører tit fra lærerne, at der er børn, som får succesoplevelser her, som de ikke får henne i klassen. Vi har nogle andre måder at lære på her, som er et supervigtigt supplement til det, der foregår henne i skolen, også for de børn, som har svært ved at passe ind i en ramme. Og det er ikke fordi, de ikke også skal passe ind i nogle rammer her, men rammerne er lidt friere, og der er højere til loftet”, siger hun og peger op mod en blå augusthimmel, der titter frem mellem trækronerne over os. Sammen med dagens gæster bevæger hun sig videre gennem haven og stopper kun op for at smage på de store, solmodne brombær, der vokser i krattet langs stien.
Kartofler og konkrete tiltag
For enden af stien er havens allermindste børn ved at stege kartoffelpandekager over bål. Lersøparkens Skolehave tager også imod børnehavebørn, og al den friske luft har overmandet en lille dreng, som får sig en lur i klapvognen. Imens fortæller Camilla Friedrichsen de fremmødte politikere om hendes håb for Skolehavernes fremtid. For selvom hun ser det som et ’kæmpe skulderklap’, at hendes skolehaver er nævnt i Sophie Hæstorp Andersens valgudspil, er hun også bevidst om, at der er lang vej endnu.
”Jeg har før siddet med i statslige processer, hvor det er endt med noget skriveri og nogle analyser, og det er ikke fordi, vi ikke har glæde af det, men jeg håber virkelig meget på, at der rent fysisk kommer nogle flere skolehaver. Derfor er det jo også vidunderligt at se, at socialdemokraterne nu har puttet det på programmet, at alle børn i København skal have mulighed for at komme i en skolehave. Det har vi da tænkt os at holde dem op på.”
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere