Spørger man folkeskolelærerne i København, så sidder der elever i de fleste klasselokaler, som ikke får opfyldt deres behov i undervisningen. Samtidigt er der kun få klasser, hvor lærerne vurderer, at ingen elever mistrives.

De nedslående oplevelser er hentet fra Danmarks Lærerforenings inklusionsundersøgelse blandt københavnske lærere og børnehaveklasseledere.

I alt har 754 lærere og børnehaveklasseledere svaret på spørgsmål om deres oplevelser af inklusion, elevernes- og klassens trivsel og givet deres bud på, hvad de mener der skal til for at skabe en mere inkluderende undervisning i skolen.

Hjælpen er ofte langsommelig og utilstrækkelig

Når lærerne så efterspørger hjælp til Victoria, Eli og Kasper, er det sjældent noget, der går stærkt i skolen. Knap halvdelen af lærerne svarer nemlig i undersøgelsen, at der går over en måned, før de får den nødvendig hjælp fra PPR. Og den tilbudte assistance er i mange tilfælde i mindre grad eller slet ikke mulig at gennemføre, lyder den bekymrende melding fra lidt over halvdelen af lærerne.

Hele 65 procent af de adspurgte lærere vurderer samtidigt, at det er blevet sværere at få elever visiteret til andre tilbud i de sidste fem år. Og det kan mærkes, når flere og flere elever med særlige behov sidder i klasserne uden den fornødne hjælp

Lærerne svarer fx i undersøgelsen, at de oplever elever, der udfordrer trivslen i klassen, påvirker støjniveauet i høj grad og øger niveauet af vold og trusler i klasselokalet. I gennemsnit modtager 4,1 elever i hver klasse særlige indsatser som fx aftaler om pauser, læsekursus, piktogrammer, afkortet skoledag eller lignende.

I undersøgelsen beder Danmarks Lærerforening lærerne om at forholde sig til udviklingen i inklusionsarbejdet i de seneste fem år. Næsten halvdelen af lærerne vurderer, at deres mulighed for at skabe inkluderende undervisning, hverken er blevet bedre eller værre i perioden, mens 38 procent mener, at mulighederne er blevet værre eller meget værre.

Skal man finde lyspunkter – og dem er der også, svarer knap hver tredje lærer, at de er blevet bedre til at skabe inkluderende undervisning. Men de positive svar drukner i næsten alle tilfælde af den resterende gruppes oplevelser i arbejdet med inklusion. Således svarer 55 procent af lærerne på det samme spørgsmål, at de vurderer, at det hverken er blevet bedre eller værre end for fem år siden.

Som en tyk streg under undersøgelsens resultater står, at hele 85 procent af lærerne oplever, at de kun sommetider eller aldrig har mulighed for at planlægge og gennemføre undervisning, der tilgodeser alle elevers behov.

Undersøgelsen får Københavns Lærerforening til endnu engang at råbe politikerne op og kræve, at de tager eleverne, lærerne og forældrene alvorligt.

KLF: Vi har brug for to-lærerordning og mere tid til forberedelse

I Københavns Lærerforening kommer undersøgelsens resultater ikke som den store overraskelse. ”De ligner sådan set resultaterne fra tidligere undersøgelser,” fortæller næstformand Janne Riise Hansen, der betegner undersøgelsen som værende ”meget bekymrende”.   

Hun mener, at lærernes oplevelser af inklusion i skolen med al tydelighed viser, at der fortsat er en stor opgave, der skal løftes i folkeskolen.

”Det her er ikke en undersøgelse, man kan sidde overhørig på nogen måde. Det står rigtigt skidt til ude på skolerne,” siger Janne Riise Hansen.

”Der er rigtig mange områder, hvor inklusion ikke fungerer. Det er både i forhold til visitationstider hos PPR og den hjælp og støtte eleverne får ude i klasserne, som en del lærere vurderer, ikke er nok. Jeg er meget bekymret for lærernes arbejdsmiljø, når man ser, at de ikke føler, de lykkes med opgaven.”

KLF vil bruge undersøgelsen til at få talt med politikerne om, hvordan lærerne og politikerne sammen kan få løst opgaven med inklusion på en bedre måde, ”så vi kan få skabt en god skole og nogle gode arbejdspladser ude på folkeskolerne,” siger Janne Riise Hansen.

Næstformanden mener, at de kommende budgetforhandlinger kan være afgørende for, hvor hurtigt man kan handle på lærernes opråb i undersøgelsen.

”Vi mener, at politikerne bør finde pengene til, at der kan være to lærere i undervisningen. På den måde kan man bruge co-teaching som undervisningsform – hvor lærerne sammen kan forberede, gennemføre og evaluere undervisningen. Det ved vi giver undervisning af høj kvalitet, samtidigt med, at vi når langt flere elever ude i klasserne.”

Undersøgelser viser også, at co-teaching påvirker lærernes arbejdsvilkår positivt, tilføjer Janne Riise Hansen.

”Vi skal have lærere, der har lyst og overskud til at blive i skolen, hvor der er hårdt brug for uddannede lærere,” understreger hun og sender en venlig hilsen til politikerne på Københavns Rådhus, som om få dage indleder budgetforhandlingerne om næste års budget i København.

Du kan se hele undersøgelsen her. Og hente infografik her.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.