Det er noget af en rutchetur, man skal igennem, hver gang politikerne laver skolebudgetter, mener Pernille Bendix. Man får både sved på panden og ondt i maven, skriver hun.

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

I politikersprog hedder det effektiviseringer. Reelt er der mest tale om besparelser. Det i sig selv er belastende.

Hvad der dog er mest belastende, er det faktum, at man i Københavns Kommune har besluttet, at hvert år, skal der ”effektiviseres” med 2 % i hver forvaltning, således at der frigøres penge til nye politiske tiltag og projekter.

Problemet er bare, at i en forvaltning med så stor en andel af budgettet hæftet på lønninger, så er der ikke meget at skære fra i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Bortset fra stillinger. Det går ud over kerneydelsen.

Nogle år tildeles der beløb af forskellige størrelser til forskellige indsatser. Med fast tilbagevendende årlige mellemrum afsluttes projekter og skolebudgetterne beskæres.

Så I år skal der reelt findes besparelser på 61 mio. kroner. Det er altså efter udløbet af ”Styrket udskoling for alle” på 64 mio. Et stort beløb der blev tildelt med budgettet i 2018, men udløber med budgettet for 2021.

Forslagene til politikerne fra forvaltningen til besparelser for 2022 på skoleområdet er bl.a.

  • bortfald af garantibevillinger pga. ny budgetmodel (Læs: Mindre grundbeløb til alle skolerne)
  • bedre klassedannelse (Læs: flere elever i hver klasse) som konsekvens af større skoler og skoledistrikter,
  • hk´ere i stedet for lærere i PLC (Læs: billigere arbejdskraft)
  • bortfald af udskolingsdynamoer (Læs: godt 3 mio. mindre til udskolingsområdet. NB: Plus bortfald af Styrket udskoling for alle!)
  • reduktion af kompetenceudvikling på specialområdet, tosprogsområdet og i dansk og matematik (Læs: mindre efteruddannelse)

Størstedelen af de forslag, der er peget på, vil have den direkte konsekvens, at skolernes midler reduceres, og det kommer til at betyde færre lærere. Færre lærere betyder dårligere normeringer. Dårlige normeringer betyder større risiko for dårligt arbejdsmiljø for lærerne og dårligere undervisningsmiljø for eleverne.

Heldigvis har flertallet i Folketinget i seneste finanslov erkendt folkeskolens udfordringer og prioriteret en milliard kroner til lærerstillinger. Det kommer vi jo heldigvis også til at mærke i København. Nårh nej, for udsigterne til ”effektiviseringerne” peger i modsat retning.

Tivolitur

Jeg har med ovenstående eksempler givet en tour de force i, hvilke budgetposter, der er på spil i år. Min pointe er, at over en række år, og med eller uden lærermilliarden, er det bare så tovligt, at hvad der tages på karrusellerne, gives på gyngerne. En budgetrutchetur der giver sved på panden og ondt i maven undervejs.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.