Sidder du og dine kolleger lige nu med næste skoleårs planlægning, kan det være en god idé at lægge vejen forbi skoletjenestens hjemmeside. Her kan I finde en masse inspiration til undervisningen. Alene i hovedstadsregionen er der 19 gratis trivselsforløb med alt fra skulpturdialog på Ny Carlsberg Glyptoteket til gyserfilmsforløb med Film-X. Alle trivselsrettede forløb, der udbydes gratis, har modtaget støtte fra Skoletjenestens nationale pulje til styrket trivsel efter corona i 2021.

Nemt overblik

Sitet opdateres løbende i takt med, at tilbuddene oprettes, og de kan bookes, så længe der er ledige forløb. Forløbene kan søges via emneordene ”styrket trivsel 2021”. På et interaktivt kort kan man få et overblik over de 47 udvalgte eksterne læringsmiljøer og deres geografiske placering i landets fem regioner. De gratis trivselsforløb udbydes frem til 17. december 2021.

Find og book trivselsforløb i København og Frederiksberg kommune her: https://skoletjenesten.dk/styrket-trivsel-2021-koebenhavn. Find og book trivselsforløb i Region Hovedstaden her: https://skoletjenesten.dk/styrket-trivsel-2021-hovedstaden

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.