Ved sidste uges budgetaftale for 2022 i Københavns Kommune fik et forslag fra Socialdemokratiet bevilget 18,9 mio. kroner over fire år til et nyt pilotprojekt, der skal inkludere børn fra fattige familier i de fællesskaber, der findes uden for skoletiden. Det har nemlig vist sig, at en del børn fra ressourcesvage familier ikke deltager i fritidsaktiviteter efter skoletid.
’Alle børn har brug for at være med i idræts- eller andre fritidsaktiviteter, for det giver mulighed for venskaber og succesoplevelser. Børn af fattige familier deltager sjældnere i fodboldtræning, spejderture, klubber og andre fritidsaktiviteter end deres skolekammerater. Erfaringen er, at ensomhed i barndommen kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet’, hed det i motiveringen af projektet.
Skole er vigtig, men der er også noget efter skoletid
Pilotprojektet blev præsenteret forleden dag i Remiseparken, det fine grønne område med mange aktivitetsmuligheder, der er anlagt midt i Urban-planen. To 4. klasser fra henholdsvis Dyvekeskolen og Peder Lykke Skolen i lokalområdet deltog, og de deltagende organisationer i projektet var også med, DGI Storkøbenhavn, DBU København, Red Barnet og Mødrehjælpen. Projektet blev præsenteret af børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og overborgmester Lars Weiss, der begge fik lejlighed til at være med i nogle af de aktiviteter, der giver sved på panden.
Jesper Christensen nævnte i sin velkomst, at det naturligvis er vigtigt, at børn lærer noget i skolen, men at der også er andet i livet end skole. Det betyder også meget, hvad der foregår efter skoletid. ”Desværre er mange familier tvunget til at vælge børnenes fritidsaktiviteter fra. Jeg ser et stort potentiale i samarbejdet mellem i første omgang de to skoler og de stærke organisationer. Det vil være med til at sikre, at alle børn får de bedst mulige forudsætninger for at realisere sig selv gennem fællesskabet med andre.”
Nogle familier har ikke råd til fritidsaktiviteter
Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfæld går 10 procent af børnene i økonomisk fattige familier ikke til en ugentlig fritidsaktivitet, fordi de ikke har råd. Klfnet.dk spørger derfor overborgmester Lars Weiss, om pilotprojektet er en lille kompensation for det lave kontanthjælpsloft, der er udsat for betydelig kritik.
”Vi kan jo mene rigtig meget på Københavns Rådhus om kontanthjælpsloftet, men det kan vi ikke gøre noget ved. Så vores projekt er et forsøg på inden for de rammer, vi har som kommune at udnytte nogle af de indsatser, der allerede findes. For eksempel gør Red Barnet allerede en indsats i Urbanplanen, og Mødrehjælpen er aktiv med en amagerafdeling. Vi er også opmærksomme på, hvad andre organisationer laver, og meget af det har godt af at få tilført flere ressourcer”, siger Lars Weiss.
På spørgsmålet om projektet skal ses som en slags integrationsindsats, nævner overborgmesteren, at man kunne have valgt andre områder end Urbanplanen, men området her er karakteriseret ved socioøkonomisk at være et udsat byområde. ”Kvarteret har aldrig været på den hårde ghettoliste, og det betyder, at der er nogle ting herude, der fungerer. Området er omgivet af ressourcestærke villakvarterer, så der er det mix af velfungerende foreninger, hvor børnene kan komme ud og få succesoplevelser med nogen, der ikke nødvendigvis ligner dem selv.”
Skolen som tovholder
Overborgmester Lars Weiss fortæller, at når man vil forankre projektet på de to folkeskoler, Dyvekeskolen og Peder Lykke Skolen, er det, fordi det er her, man kender børnene bedst og har et bud på, hvad et specifikt barn har brug for. Derfor skal skolen være brobygger til fritidsaktiviteterne. Også Mødrehjælpen og Red Barnet vil byde ind til samarbejdet, som skolen formidler. Men vigtigt er det, at der ikke bliver nogen visitatorfunktion, Lars Weiss:
”Der må netop ikke være tale om visitation, for det må ikke blive for kommunalt, for så kunne vi jo lige så godt selv tage os af det i eget regi. Hensigten er, at skolen og organisationerne kan give en hånd til familier, hvor forældreevnen ikke er superhøj og dermed forebygge, at det ender som en socialsag i kommunen – altså, ingen visitator for det tror jeg, kan skræmme nogen væk. Det skal være et samarbejde mellem civilsamfundsorganisationerne, for så er det hjælp og støtte på en anden måde. Det bliver en interessebåret måde, en mere håndholdt og ikke systembåret indsats.”
I pilotprojektet skal der afsættes et årsværk på hver af de to skoler, der skal stå for at koordinere indsatsen mellem kommunen, organisationerne og foreningerne. Der bliver mulighed for at dække nogle kontingenter til foreningerne, og der kan blive tale om en følordning, hvor et foreningsmedlem påtager sig at følge et barn til træning. Pilotprojektet skal give et fingerpeg om, hvorvidt initiativet kan udbredes til andre dele af byen.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere