Der skal gang i det faglige fællesskab som som det første, mener Christina Rinaldo, der er lærer på Randersgades Skole. Hun har ikke lyst til at stikke sine elever en faglig test for at vurdere deres niveau, så snart de vender tilbage til skolen.

I sidste uge kom regeringen med en hjælpepakke på 600 millioner kroner. Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har også afsat midler. Pengene skal gå til bedre trivsel og indhentning af det faglige efterslæb i forbindelse med fjernundervisning.

Fra forvaltningens side er der fokus på en afdækning af det faglige efterslæb i form af kurser og tests, der skal vurdere elevernes niveau. Indhentningen af det tabte skal derefter ske gennem intensive læringsforløb.

Christina Rinaldo er lærer i udskolingen på Randersagdes Skole på Østerbro. Hendes elever er i høj grad påvirkede af fjernundervisningen, så hun er glad for, at der er fokus på, hvordan eleverne vender tilbage til skolen.

“Men jeg har ikke lyst til at stikke dem en læsetest som det første, når de vender tilbage. Jeg skal mærke stemningen hos børnene og få gang i det faglige fællesskab igen. Det, vi har manglet allermest under fjernundervisningen, er at være fælles om opgaverne,” siger hun.

“For vi har jo ikke mistet følingen med, hvor vores elever står fagligt. De har lavet afleveringer undervejs.”

Hvordan er det, vi taler om vores børn?

I sidste uge skrev KLFnet om forvaltningens udspil i forhold til konsekvenserne af fjernundervisning. Her sagde Københavns Lærerforenings formand, at han ikke brød sig om udtrykket “fagligt efterslæb”. Christina Rinaldo er helt på linje med ham.

“Det er et frygteligt udtryk. Jeg spurgte nogle af mine elever, hvad de tænkte, når de hørte ord som ‘fagligt efterslæb’ og ‘læringstab’. En af mine elever sagde, at hvis det var sådan, man talte om fjernundervisning, så kunne han lige så godt slukke og vente til skolen åbnede igen,” siger Christina Rinaldo og fortsætter:

“Det kommer til at lyde som om, eleverne slet ikke tager noget ind fra fjernundervisningen. Og det passer jo ikke. Når man bruger ord som efterslæb lyder det som om, vi nærmest har forhindret børnene i at lære noget. Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi taler om vores børn.”

Trænger til at få skuldrende ned

De intensive læringsforløb, som skal indhente det såkaldte efterslæb, er i første omgang tiltænkt dansk og matematik. Det undrer Christina Rinaldo.

“Dansk og matematik er de fag, vi bedst har kunnet undervise i. Det har været sværere at undervise i for eksempel fysik/kemi, for man har ikke kunnet lave noget i laboratoriet. Jeg synes, der burde være fokus på de naturvidenskabelige fag og sprogfagene,” siger hun.

I det hele taget er hun lidt bekymret for snakken om tests og intensive læringsforløb.

“Vi trænger til at få skuldrene lidt ned. Vi kæmper hårdt for at få børnene tilbage på en ordentlig måde, så jeg frygter, at tests og intensive forløb kan skabe et unødigt pres,” siger hun.

“Det kan også gå ud over fællesskabet. Jeg ville være ærgerlig over at miste nogle af mine elever fra den fælles undervisning, fordi de skal have et turboforløb i dansk. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ide for nogle elever at få et intensivt læsekursus, men den slags skal tilrettelægges sammen med resten af klassen.”

Børne- og Ungdomsforvaltningen skriver i et skriftligt svar til KLFnet, at der godt kan komme intensive forløb i andre fag end dansk og matematik. Det kommer an på, hvad tilbagemeldingerne er fra skolerne. Senest den 1. marts skulle skolerne nemlig melde tilbage, hvilke indsatser de har behov for. Den dato har Christina Rinaldo ikke hørt noget om. Hun glæder sig bare til at komme tilbage igen.

“For mig er trivsel det vigtigste. Jeg glæder mig til at få gang i klassefællesskabet og skabe nogle fælles oplevelser. Trivsel skaber motivation og nysgerrighed, og den slags gør, at børnene har lyst til at deltage i undervisningen.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.