Lars Bechager
Kandidat som supplerende kongresdelegeret
Inkluderende fællesskaber
Mit navn er Lars Bechager og til dagligt arbejder jeg på Skolen på Islands Brygge, hvor jeg også er TR. Jeg har tidligere været suppleant til KLF’s bestyrelsen og har også gennem de sidste 8 år fået erfaring som delegeret til DLFs kongres. Jeg stiller i denne omgang op som kongresdelegeret og har et ønske om, at påvirke de fagpolitiske processer, bla. med min indsigt og viden som TR og ivrig debattør.
På DLF-kongres sidste år var det emne som fyldte mest af alt - inklusion eller fællesskaber. Det samme gjorde sig gældende på KLFs generalforsamling. Og det er egentligt ikke underligt i en tid, hvor antallet af elever der har brug for ekstra hjælp er stødt stigende, imens tilbuddene og støtten per elev er faldende. Inklusion er i mine øjne folkeskolens mest iøjnefaldende akilleshæl.
Når det går godt - lykkes vi med noget som skaber stor værdi for alle involverede parter og det er noget som vi kan være stolte af som profession. Lykkes det ikke - kan det have store konsekvenser for elevens fremtid, klassens øvrige elever og lærernes psykiske arbejdsmiljø.
Dermed er inklusion også en afgørende med- og modspiller med henblik på at rekruttere og fastholde medarbejdere. Mange erfarne lærere har forladt folkeskolen netop fordi de har følt sig utilstrækkelige i inklusionsopgaven. Af præcis samme grund vælger mange nyuddannede lærere et karriereskift efter blot to år i folkeskolen. Det har vi simpelthen ikke råd til!
Se min kandidatvideo
Er en vellykket inklusion dermed svaret på alle folkeskolens trængsler? Måske ikke kun, men i mine øjne vil det være et kæmpe skridt på vejen! Set i det lys burde forvaltningen satse langt mere end de 35 millioner, som pt. er kastet efter projektet - ”Plads til forskellighed”
”Plads til forskellighed” er jo blot en i rækken af indsatser, som forvaltningen gennem årene har sat i søen for, at lykkes med inklusionsopgaven - for snart 20 år siden hed den samme opgave ”Den rummelige folkeskole”.
20 år tilbage i tiden… det er jo ingenting i et historisk perspektiv, så nu vil jeg ta’ jer med tilbage til sept. 1988. Som historielærer ved jeg, at det at lave en fortids fortolkning, vil kvalificere en nutids forståelse og en fremtids forventning.
Via en nu tidligere kollega har jeg fået indsigt i et historiske dokument fra Københavns Kommunes skolevæsen sept. 1988 - Lærernes psykiske arbejdsmiljø - en hovedrapport!
Af denne lille grønne rapport fremgår det at - 167 lærere fra 4 repræsentative københavner skoler har udfyldt spørgeskemaer og ladet sig interviewe om deres psykiske arbejdsmiljø.
En hovedpointe i rapporten og største negative stressfaktor kommer her: ”Lærerne oplever vanskeligheder med socialpædagogiskeopgaver. Det viser sig fx i det daglige arbejde med undervisningen, i det 54% føler at det er svært at nå/overkomme at tage sig af elevernes problemer, og 53% har problemer med at få alle med i undervisningen i flere eller alle klasser.”
Af typiske stressudløsere nævnes: ”Når de få børn med helt afvigende adfærd er grove og urimelige” eller ”Når man ikke når det faglige, fordi alle de små og store sociale opgaver skal klares”.
Med andre ord: inklusionsopgaven har altid fyldt, og fylder uhensigtsmæssigt i lærernes psykiske arbejdsmiljø - det har ikke ændret sig væsentligt siden 1988 - trods stort fokus fra alle involverede parter.
Hvis jeg bliver genvalgt som kongresdelegeret vil mit hovedfokus være på at Danmarks Lærerforening arbejder målrettet med, at aftvinge KL de nødvendige midler og det nødvendige fokus der skal det for til for, at løse inklusionsopgaven tilfredsstillende til gavn for elever, lærere og folkeskolen som helhed.
A20 og skoleplanen
Heldigvis rummer den føromtalte rapport også en forslagsfase, hvor lærerne kunne komme med forslag til forbedringer: De kommer her: ”en styrkelse af klasselærerrollen, fremme af lærernes aktive deltagelse i styringen af den enkelte skoles udvikling.
Jeg synes det er ret interessant, at man i 1988 ønskede en styrkelse af klasselærerrollen og at vi nu i 2022 arbejder ud fra A20, hvor klasselærerrollen netop er fremhævet igen - tankevækkende alligevel.
Og forslaget: fremme af lærernes aktive deltagelse i styringen af den enkelte skoles udvikling.
Igen A20 aftalestof - det er jo skoleplanen! - gennem skoleplanen har vi lærere igen direkte indflydelse på skolens udvikling, hvis vi formår at stå samlet og udnytte muligheden. Den mulighed forsvandt med stort set med Lov 409 og styrkelsen af ledelsesretten.
Der står bl.a. i rapporten fra 1988: ”Det var en forudsætning for skolens deltagelse, at dens lærere på et lærerrådsmøde efter en orientering om projektet havde stillet sig positive.”
Det er præcis der vi er i dag - skoleplanen er højaktuel lige nu - 1988 er åbenbart også - men vi skal udnytte de muligheder som er i A20 og gøre skoleplanen til vores - stille os positive eller det modsatte - non plus ultra - når det er påkrævet!
Fakta om valget i KLF
Ifølge KLF's vedtægter skal der til bestyrelsesvalget vælges 4 mænd og 2 mandlige suppleanter samt 3 kvinder og 2 kvindelige suppleanter. Det mindre antal kvinder skyldes, at næstformanden er en kvinde.
Ved valget af bestyrelse kan du sætte kryds ved flere bestyrelseskandidater, dog højst 11 krydser og kun ét kryds ved hver kandidat.
Der er 22 kandidater, der opstiller som supplerende kongresdelegerede til 8 pladser. Ved denne del af afstemningen kan du som stemmeberettiget sætte kryds ved flere kandidater, dog højst 8 krydser og kun ét kryds ved hver kandidat.
Du kan som stemmeberettiget afgive dine stemmer i begge kategorier. Du er muligt at omgøre din stemmer (sidst angivne stemmer tæller).
Klik her for at stemme. Valget afsluttes onsdag 6. april kl. 16.00.
Følg stemmeprocenten her.