Rikke Johansen

Den følelse står jeg ikke alene med. Inklusionsopgaven skal løftes i fællesskab, men bliver det ikke. Hjælp og udredning er for lang tid undervejs. Ansvaret og en vedvarende pressen på, igen og igen, for at ledelsen kommer på banen, påhviler i alt for høj grad den enkelte lærer. Hjælpen er alt for akut og kortsigtet Der findes lappeløsninger frem for langsigtede og holdbare løsninger. Det mener jeg ikke er godt nok og det vil jeg kæmpe for bliver anderledes.

Et stærkere fagligt fællesskab. En vej til at føle sig mindre alene er stærke fællesskaber. Vejen til forandring; til ledelser, der tager ansvar og politikker, der virker i praksis – ja, den går også gennem fællesskaber og faglig organisering. Vi skal forfølge det samarbejdsspor, som A20 ligger op til, og det skal vi gøre i langt højere grad, end det er tilfældet nu. Kernen i aftalen er et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven. I det arbejde, er der brug for en tydeligere Københavns Lærerforening på skolerne. Jeg mener, vi skal mødes mere i vores faglige klubber, vi skal turde debattere og vi skal lave aktiviteter, der involverer og engagerer. Med fælles stemme skal vi give vores ledelse og politikere med- og modspil. Og vi skal – sammen – finde veje og pege på løsninger, der er holdbare og tager udgangspunkt i vores hverdag, som den rent faktisk ser ud.  

Mit navn er Rikke Johansen. Jeg er ansat i indskolingen på Grøndalsvængets Skole. Jeg er tidligere kredsstyrelsesmedlem fra Odense Lærerforening. Har været TR, AMR og fælles tillidsrepræsentant i Odense kommune.