Skolevirkelighed i København

Lærere og børnehaveklasselederne i København oplever bl.a. situationen ude i klasseværelserne således:

- at 54 % af de elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder, der har brug for støtte ud over den hjælp, læreren i klassen kan give dem, ikke får den nødvendige hjælp. Knapt  5 % mener, de får, og 41% svarer delvist.

- at 68 % af de resterende elever i klassen får et noget lavere eller markant lavere fagligt udbytte af undervisningen pga. elever med særlige udfordringer.

 - at 84 % af elever med vidtgående vanskeligheder ikke får den støtte, de har behov for.  

– at oplevelsen i 78 % af de klasser, hvor der er elever med vidtgående vanskeligheder er, at det har  negativ betydning for undervisningsmiljøet .  

En tanke kunne være, at selv om Københavns Kommune har investeret fagligt og økonomisk i inklusion de senere år, og der ikke er trukket ressourcer ud af området, så når pengene ikke ud til de tænkte formål. Der har de sidste år været besparelser på skoleområdet. Vi kan se, at der over de sidste 6 år er et faldende antal lærere og børnehaveklasseledere og et stigende elevtal, så når skolerne får en samlet pose penge til drift, er der ingen garanti for, de bruges til det tiltænkte, men til de opgaver, skolelederen vurderer, skolen har mest brug for. Det er en decentralisering af besparelser, og skolernes samlede driftsmidler er som forbundne kar, så når et kar er tomt, bliver der taget fra de andre, for at få det til at løbe rundt.

Det er positivt, at forvaltningen tager undersøgelsen alvorligt og lægger op til en dialogproces i de lokale MED-udvalg, som skal sætte fokus på, hvordan skolerne udnytter de ressourcer, der er til rådighed, og tydeliggøre, hvilken support der yderligere kan være brug for.

Ønsket kunne være, at de lærere og børnehaveklasseledere, der i dagligdagen står i problemstillingerne, blev inddraget gennem Pædagogisk Råd.

Et er kortlægning og dialog, et andet er, at der handles. Det fortjener de københavnske elever.