Frydendalsvej 24
1809 Frederiksberg C
CVR: 65809311
Telefon: 3322 3322
Email: 011@dlf.org
Telefontid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-12 og 12.30-15.00. Tirsdag lukket.
Fredag: 9.30-12.00 og 12.30-13.30
Kontortid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-16
Tirsdag: 12.30-16
Fredag: 9-14
Med virkning fra 1. august 2001 ydes der et særligt funktionstillæg på 4.000 kr. i grundbeløb til tillidsrepræsentanter. Tillægget ydes for at tillidsrepræsentanterne i deres funktionsperiode ikke skal sakke agterud i forhold til den almindelige lønudvikling.
Anmeldelsen af tillidsrepræsentanten er afgørende for, hvornår tillægget kan udbetales.
Tillidsrepræsentanten skal anmeldes som hidtil – ved indsendelse af anmeldelsesblanketten, som sidder bagest i TR-mappen. Anmeldelsen indsendes til foreningen.
Funktionstillægget vil blive udbetalt med virkning til den 1. i den efterfølgende måned.
Bestyrelsen anbefaler, at der derudover aftaels yderligere 2.000 kr. til tillidsrepræsentant- og suppleant i.f.m. lønsumsstyring.
Funktionsløn til tillidsrepræsentant-suppleanter
Med virkning fra 1. april 2010 ydes der et særligt funktionstillæg på 2.000 kr. i grundbeløb til tillidsrepræsentant-suppleanter.
Funktionsløn ved TR´s (syge)fravær
Efter 4 ugers fravær fra TR-funktionen anmeldes TR-suppleanten som TR.
Anmeldelsen skal ske umiddelbart efter 4 uger og med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned.
Tillidsrepræsentanten opretholder sit funktionstillæg i fraværsperioden.
Ved genoptagelsen af arbejdet anmeldes TR igen. Funktionslønnen for suppleanten ophører med virkning for den 1. i den efterfølgende måned.
Kvalifikationsløn til tillidsrepræsentanter
Til tillidsrepræsentanter, der har gennemført hele KLF´s grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, ydes der kvalifikationstillæg på 3.500 kr. i grundbeløb.
Ydelsen af tillægget forudsætter, at tillidsrepræsentanterne har erfaring fra mindst et års funktion efter endt uddannelse.
Tillægget ydes først fra 1. august 2002, men dette tillæg kan ydes til tillidsrepræsentanter, der fungerede 1. august 2001 og som opfyldte ovennævnte kriterier.
Tillægget kan ikke ydes til tillidsrepræsentanter, der er ophørt med deres funktion før 1. august 2001.