Ferielejlighed Thorø

Københavns Lærerforening har en feriebolig på Thorøgaard på den lille ø, Thorø, ud for Assens på Fyn. Boligen udlejes gennem Koloniernes administration. Øen er landfast med Fyn i den forstand, at man via en lille gangbro kan gå over. Lejere af ferieboligen kan få deres bagage bragt over øen i bil (den tilsynsførende er behjælpelig hermed).

Forstanderboligen er indrettet med 8 sovepladser (der er 3 værelse med 2 enkelte (flytbare) senge i hvert værelse og et værelse med køjesenge). Der er en fantastisk udsigt over Lillebælt. Lejligheden udlejes kun til KLF's medlemmer, dog kan den lejes, til ikke medlemmer, hvis man tillige har lejet Thorøgård . Lejligheden udlejes ikke fra januar til og med marts måned. Den kan dog godt lejes til jul og nytår. 

Du kan tjekke ledige udlejningsdage via Koloniernes kalender. Booking skal fortsat foregå via Kolonierne på tlf. 3325 4425 HUSK du skal oplyse dit medlemsnummer – Tjek ledige datoer her.  

2021-2023: 1800 kr. for 2 overnatninger derefter 320 kr. pr. overnatning.

Der opkræves et bookinggebyr på 1.000 kr. pr. booking. Bookinggebyret bliver modregnet i lejen. En booking kan ikke ændres, kun aflyses. Man hæfter for bookinggebyret ved aflysning.

Forstanderboligen kan ikke udlejes i skolernes sommerferie.

Yderligere oplysninger: Kolonikontoret tlf. 33 25 44 25 tast 1 for booking