Frydendalsvej 24
1809 Frederiksberg C
CVR: 65809311
Telefon: 3322 3322
Email: 011@dlf.org
Telefontid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-12 og 12.30-15.00. Tirsdag lukket.
Fredag: 9.30-12.00 og 12.30-13.30
Kontortid:
Mandag, onsdag og torsdag: 9-16
Tirsdag: 12.30-16
Fredag: 9-14
Københavns Lærerforening ejer flere beboelsesejendomme i København, hvor medlemmer af foreningen har mulighed for at leje en bolig. Ejendommene ligger i Vanløse og København K. Det er ikke muligt at skrive sig op på venteliste til ledige lejligheder. Alle ledige lejemål annonceres på hjemmesiden her. Herunder er de forskellige ejendomme beskrevet
Vanløse Allé 65-73, 2720 Vanløse.
Ejendommen er opført i 1958 og centralt beliggende ved Vanløse Station og Metroen. Ejendommen indeholder 37: 3-værelses lejligheder på 78 m2 med altan samt tre 6-værelses lejligheder i to plan på henholdsvis 145 m2 og 146 m2 - begge med tagterrasse. Alle lejligheder har bad og fjernvarme. Huslejen for de 3-værelses er ca. 5.100 kr. mdl. i umoderniserede lejligheder og ca. 5.600 kr. mdl. i de lejemål, der har undergået lettere modernisering. Huslejen for de 6-værelses (ombygget i 2003 og 2005) er ca. 14.000 kr. mdl. Mdl. beløb er inkl. varme. Ved indflytning betales 3 måneders leje som depositum og 3 måneders forudbetalt leje.
Hyltebjerg Allé 60 A-H, 2720 Vanløse
Ejendommen er opført i 1941 og har 45 1-værelses lejligheder og tre 2-værelses.
De 1-værelses lejligheder er på 48 m2 med vinkelstue, stort køkken, brusebad samt en vestvendt altan, der vender ud mod grønne områder. Den typiske husleje, afhængig af moderniseringsgrad, vil være mellem ca. 3.500 kr. og 5.700 kr. Den ene 2-værelses lejlighed er på ca. 70 m2. De andre 2-værelses er på hver 72 m2. Den typiske husleje, afhængig af moderniseringsgrad, vil være mellem ca. 7.400 kr. og 8.100 kr. Mdl. beløb er inkl. varme og antennebidrag. Ved indflytning betales 3 måneders leje som depositum og 3 måneders forudbetalt leje.
Nansensgade 52, 1366 København K
Ejendommen er opført i 1881 og har 6 attraktive 4-værelses lejligheder, opstået ved sammenlægning af 2 lejligheder på hver etage. De består af 5 lejligheder på hver 97 m2 og én lejlighed på 87 m2. Ejendommen har gennemgået byfornyelse, og alle lejligheder er indrettet med nye badeværelser og nye køkkenelementer. Den månedlige husleje udgør ca. 12.500 kr. for lejlighederne på 97 m2 og ca. 10.100 kr. for lejlighederne på 87 m2. Mdl. beløb er inkl. varme, vand og antennebidrag. Ved indflytning betales 3 måneders leje som depositum og 3 måneders forudbetalt leje.
Danmarks Lærerforening har også udlejningsejendomme. For flere oplysninger klik her.
Spørgsmål vedr. udlejningsprincipper mv. kan i øvrigt rettes til Københavns Lærerforening, Dorthe Rasmussen, på tlf. 3322 3322
Administration af Københavns Lærerforenings lejligheder varetages af: Sjeldani Boligadministration, P Knudsens Gade 1, 2450 SV tlf. 33242111 mail. info@sjeldani.dk
Eller du kan kontakte foreningens kontor Dorthe Rasmussen 3322 3322
Sidst opdateret januar 2024