Om tyve års skolebyggerier i Københavns Kommune del 4

Tekst: Peter Garde

Arkitektur og pædagogik på udviklingsrejse

Om tyve års skolebyggeri i Københavns Kommune 4 af 4                

ARKITEKTONISKE MONUMENTER

Kan man have skole i et højhus?

Ørestad Skole rejser sig karakterfuldt mellem de andre moderne høje bygninger, der er skudt op langs metrolinjen til Vestamager Station. Det er den første folkeskole i Ørestaden og sandt at sige den første, der er opført i otte etager. Grunden blev fra starten omtalt som frimærkegrunden, vist nok fordi den er så lille som de små mærker med Margrethe. Den logiske løsning var at bygge i højden – der var åbenbart ikke andre muligheder. Det skabte også en del panderynker i pædagogiske kredse, at der temmelig utidssvarende ikke blev plads til udearealer i grundplanet, de måtte også op i højden. Hvad havde de egentlig tænkt sig?

Større afklaring skete der ikke, da pædagogisk konsulent Ida Kampmann kontaktede en arkitekt i New York for at høre deres erfaringer fra byen med de høje huse. Han svarede, at dér har de også skoler i højhuse, men så er det kun i de tre-fire nederste etager.

Ikke desto mindre blev Ørestad Skole med poetisk inspiration fra en italiensk bjerglandsby og med alle sine otte etager indviet i 2012. Efter bare få år går der nu så mange elever, at når 9. klasse ankommer til sommer, så er der ikke plads til flere. Skoledistriktets forældre melder hellere end gerne deres børn ind – 86 procent af distriktets børn går på skolen, og det er mange. Elever og lærere er begejstrede for deres høje hus, som KHR Arkitekter har tegnet.

Gennemsigtig til alle sider

”Vi oplever frem for alt lys og gennemsigtighed. Det er kodeordene for huset. Gennemsigtigheden giver en stor multifunktionel anvendelse af alle gulvflader, og det betyder noget for pædagogikken. Det er nemt for lærerne at overskue eleverne, der kan sive ud af basislokalerne og arbejde på gulvet i fællesarealerne”, fortæller skoleleder Mette Nicolaisen og fortsætter:

”28 elever er nok det maximale i lokalerne. Der er bord og stol til alle eleverne, men vi taler også om, at der skal være forskellige zoner inde i klasseværelset. Når der er et smartboard, skal der også være plads til en arena, så eleverne kan sidde foran og tæt på. Hver klasse har derfor et pudesæt, så de kan sidde på gulvet. Der er et konstant flow af børn mellem lokalerne. Derfor er vi sko-fri skole, så enten har vi hjemmesko med, eller vi snupper et par blå plastfutter ved indgangen.”

Hele bygningsfacaden er brudt med karnapper og vinduer, der skaber afveksling og lethed. Facadens inddeling i felter gør det muligt for eleverne at stå udenfor med mor og far og udpege de lokaler, der er deres. Det kræver måske lidt taltræning, når rækker og kolonner af vinduer skal kommunikeres, men en dag skal de jo alligevel lære at orientere sig på et regneark.

Indenfor kan eleverne kravle ud i karnapperne og arbejde, hygge eller nyde den fantastiske udsigt med Bella Sky, Store Magleby Kirke og Øresundsbroen som fixpunkter. Den samme oplevelse får man fra de seks store terrasser på etagerne, der udgør skolens egne udearealer. Øverst oppe har overbygningen sine basis- og faglokaler og udeareal. På de andre terrasser er der forskellige udfoldelsesmuligheder, der passer til elevernes alder. På én er der fx en stor tumlelegeplads med klatrestativ og gynger, én med tilknytning til madkundskab inviterer til krydderurtehavebrug, én er til fitness og én er mere til hygge og refleksion.

Om terrasselivet opfylder alle behov for udeområder, er nok tvivlsomt, men fem minutters gang fra skolen er der et stort grønt område, Byparken, med boldbaner og andre bevægelsesmuligheder. Desuden er der kun et par minutters metrotur til den vidtstrakte natur på Kalvebod Fælled. Endnu en gang er en skoles udearealer tænkt nyt og anderledes, måske meget passende, for Ørestad Skole har en virtuel æstetisk profil, og innovation er et mål både i den daglige skoledrift og for elevernes læring.

Æstetisk synsvinkel

”Vi tænker meget i det æstetiske. Det er en æstetisk smuk bygning, og vi lægger i høj grad op til en æstetisk læring. På alle årgange arbejder vi meget med ’design to improve life’, et program som den danske NPO, Non Profit Organisation, Index (designtoimprovelife.dk) har lavet. Det går ud på, at man tager nogle problemstillinger – arkitektoniske, bymæssige eller samværsmæssige, og så prøver man at løse dem. Det spejler denne bygning rigtig godt”, fortæller Mette Nicolaisen og nævner som eksempler nogle egnede problematikker:

”Det kunne dreje sig om, hvordan man kan gøre Ørestad til et mere børnevenligt område, eller hvordan man kan få skolen og lokalområdet til at spille sammen til glæde for børnene. Det arbejder eleverne med og tænker fx i legeområder, der er beskyttet fra trafikale områder, og hvor de kan hoppe, som de vil og lave parkour.”

”Her tager eleverne udgangspunkt i arkitekturen. Hvordan får vi indbygget alle relevante elementer i den, for det er ikke på forhånd en forringelse, at der ikke er store udeområder. ’Design’ er altså en måde at tænke anderledes og bruge elementerne på en ny måde. Det gælder også bygningen, der er vokset en årgang hvert skoleår.”

”Vi har ofte måttet ændre indretning og indhold, så vi hele tiden bruger bygningen bedre. Vi finder hele tiden nye løsninger, der tager højde for, hvordan vi organiserer os bedst lige nu. Indretningen er ikke statisk”, siger Mette Nicolaisen og nævner, at fritidsordningen, der ikke har egne lokaler, men mest bruger gangarealerne, og flytter med, hvis indskolingen skifter etage, fordi de dagligt har et tæt samarbejde.

Virtuel virkelighed

Den virtuelle side, det vil sige det forestillede, det simulerede eller uvirkelige, ligger oftest i it-sammenhæng. Helt konkret arbejder eleverne med ipad og bærbare, så de kan cirkulere og arbejde hvor som helst i bygningen. Ud over at bruge it i den daglige undervisning, har skolen et tæt samarbejde med det kombinerede skole- og folkebibliotek, der ligger i stuen og som siver op på skolens på første sal. Biblioteket er naturligvis også digitalt, og børnene kan selv lukke sig ind og ud i weekenderne. 

I øjeblikket er lærere, pædagoger og bibliotekarer i gang med et fælles projekt, blandt flere andre, der skal omfatte både elever og medarbejdere. I nogle lokaler i tilknytning til biblioteket har de indrettet et ’hack lab’, hvor elever og lærere udvikler virtuelle it-projekter og programmering. Samarbejdet mellem skole, fritidsordning og bibliotek giver alle mere plads og flere faciliteter. Før lærerne kan bruge hack lab, skal de tage et kørekort til rummet, for der er en masse specialiseret udstyr. Til hack lab hører også en lille biograf, og skolens dramasal indgår også. Institutioner, lokaler og funktioner er fusioneret.

”Det eneste vi mangler er en 3D-printer, måske er der nogen, der kunne tænke sig at donere os sådan en, så skal vi nok selv sørge for udsugningen”, indskyder skolelederen diskret. Som bekendt kan ihærdig nærdemokratisk indsats bære frugt – ikke kun virtuelt, men gerne også helt konkret.

Men hvorfor ’hack’ lab ­– er det i orden at lære eleverne at hacke?

”Før i tiden var hacking et meget negativt ord, men i dag handler det om, at man dekonstruerer noget og sætter det sammen på en ny og bedre måde. Det er en kreativ proces, hvor man realiserer nogle ideer. Eleverne kommer på banen og skaber noget helt andet. De er sammen om det, de tænker i nye systemer, og det skal gerne være lidt legende. I stedet for at gøre eleverne til konsumenter skal de blive producenter. Her kommer det virtuelle stærkt ind. Tanken om entreprenørskab er at skabe noget ud fra nogle forudsætninger, tænke i nye løsninger – design to improve life – gennem hele skoleforløbet”, forklarer Jesper i biblioteket.

Lavteknologiske og højteknologiske løsninger i forening

Når man træder op ad den store udvendige og inviterende trappe til skolen, kan man knapt forestille sig alt det, der foregår inde i den fine bygning. Man kan til gengæld glæde sig over den smukke okker og gule mursten med grov overflade, der møder én overalt. I indgangspartiet fra stueplan er der imødekommende udsmykning af Leif Sylvester Petersen. Æstetikken er med også her. 

Indvendigt fører en trappe hele vejen op til 8. etage, og på den er der højrekørsel på grund af trængslen. Der er to elevatorer, men reglen er, at alle, der kan, bruger trapperne. Det har ifølge Mette Nicolaisen betydet, at nye lærere plejer at tabe et par kilo de første måneder på skolen.

Hun fremhæver akustikken i hele bygningen som særdeles god. Når hun sidder i sit kontor, er det næsten, som om der ikke er børn på skolen. Det behagelige lydniveau oplever man også i kantinen, hvor et par hundrede elever ad gangen indtager varm frokost. Her forstyrrer snak ikke madroen. Som madskole sørger dens storkøkken for frokost til 80 procent af de pt. 700 elever.

Affaldssortering og genbrug er en selvfølge, for bæredygtighed er en del af skolens værdigrundlag. Bygningen er et lavenergihus, og der er solfangere og en vindmølle på taget. Det har ind i mellem været lidt svært at styre varmen og klimaanlægget, men Mette Nicolaisen anser det for begyndervanskeligheder.

”Det er en højteknologisk bygning, og alle de forskellige systemer skal justeres til at tale sammen, og der er ved at være styr på det”, siger Mette Nicolaisen, der jo er på hjemmebane med hensyn til de mange muligheder, som innovativ tænkning kan føre til. Og hun gentager lige:

”Det er en æstetisk nydelse at være i bygningen, og det har en fantastisk effekt på alle”.

Sydhavnen fik sin skole

Nede i det gamle industrikvarter i Sydhavnen, hvor flere scener til Olsenbande-film er optaget, fordi området var præget af slidte træskure, fallerede småindustrier og forfaldets skønhed, er der sket meget de senere år. Nye eksklusive boliger til pænt høje huslejer er skudt op. Kanaler er etableret, og fra stueetagerne er der direkte udgang til speedbåden eller et trin ned til familiens havkajak. Allerede i 2005 forberedte kommunen at bygge en ny skole til de kommende beboere, men så kom den økonomiske nedtur, og planen blev sat på stand by.

Ikke desto mindre er husene blevet bygget, og i 2015 blev områdets lokale folkeskole indviet. Skolen i Sydhavnen lever op til sin maritime profil og tager form af stævnen på et skib ud mod den kanal, der er anlagt op til skolen. Der er hovedindgange både ud til byen og kanalen for på den måde at invitere lokalbefolkningen indenfor. Hele stueetagens store åbne rum med faglokaler og fællesfaciliteter ud til siderne skal give områdets beboere gode forhold for aktiviteter og samlinger. 

I dag vinder skolen fornemme arkitekturpriser, men det lå ikke i kortene fra første spadestik. Den dag, det skulle tages, mødte to kvindelige borgmestre op i funktions-udygtig tilstand. Pia Allerslev var i høje stilletter, og det var rent beklædningspolitisk en forkert kalkule, for da hun skulle stikke spaden i jorden, sank hun i til anklerne ude på det opblødte gravested. Og Anne Vang havde ikke ben til at trykke spaden i jorden, da hun dagen forinden havde løbet maratonløb, så overborgmester Frank Jensen, der var mødt op i fornuftige sko og åbenbart havde økonomiseret med sine kræfter, måtte komme dem til undsætning og spadestikke på deres og egne vegne.

Anderledes alvorligt gik det galt nogle måneder før, skolen skulle åbne, hvor en brand, der formodes at være påsat, skabte store skader og satte byggeriet to år tilbage. Den dag var humøret i kulkælderen i skolens midlertidige pavillioner ved siden af byggepladsen, men heldigvis er der i dag grund til lutter glæde.

Faglokaler i stort format

Stueetagens store rum med højt til loftet er nok det tætteste, man kommer datidens aulaer. Men i stedet for at være rektangulær, har det form som en irregulær polygon, hvor væggene knækker i varierende vinkler. Ved indgangen mod kanalen er den ene side bygget op i trapper, hvor flere klasser kan samles med godt overblik over gulvet. Rummet fortsætter ind mod byen og skifter karakter til primært naturfagligt arbejdsområde med arbejdsborde, vand og afløb. I den ene side af rummet er der udstillingsmontrer, der viser effekter fra de seneste projektarbejder, og i den anden side ligger faglokalerne til naturfag.

Stadig ud til det store aulaagtige rum ligger et musiklokale med lydstudie og de praktisk-æstetiske faglokaler. Området er inddelt i fin- og grovværksteder for at kunne kategorisere materialerne hensigtsmæssigt. Ifølge skoleleder Morten Biering er billedkunst blevet lidt stedmoderligt behandlet med lidt for snæver plads, når en hel klasse skal vaske pensler samtidig. Der er dog ikke noget statisk i indretningen. Medarbejderne udforsker stadig, hvordan den store bygning kan udnyttes, for der er mange muligheder og stor fleksibilitet, Morten Biering:

”At udnytte skolens faciliteter bliver en konstant rejse i at udforske bygningen, for der er ikke noget program for, hvordan man bruger den.”

Hvad billedkunst måtte mangle lige nu, har håndværk & design til gengæld fået gavmildt i det store område, der kaldes Værftet. Her er der både små arbejdspladser og de helt store formater. Lige for tiden bliver der blandt meget andet bygget et legehus på hjul, som man efter behov kan rulle ud og ind af Værftets store port. Ved siden af ligger en større følgebåd, som naboen Man Diesel gav som gave ved skolens indvielse og som invitation til godt naboskab. I en del af rummet er der indrettet et åbent undervisningsområde til en hel klasse. I værftet opbevares også skolens havkajakker, og mod kanalen er der en bådsliske ned til skolens egen havn.

”I denne uge har vi den første projektuge af to årlige om vores maritime profil. Eleverne arbejder med det historiske København og vandets betydning for datidens indbyggere”, fortæller Morten Biering som forklaring på de grupper, der arbejder med alle mulige materialer rundt omkring.

”Når vi rigtigt begynder at komme på vandet, kunne vi godt tænke os at have nogle folk gående her i Værftet, der har forstand på bådbyggeri, og som vi kan lave noget sammen med”, siger Morten Biering, der allerede har et samarbejde i gang med den maritime ungdomsklub og søspejderne, der ikke overraskende har vist interesse for Skolen i Sydhavnen.

Variation og ventilation

Rumopdelingen er forskellig på de forskellige etager, og det giver en stor variation fra område til område. Lofthøjder varierer også gennem de afvekslende forløb af åbne torvepladser, små grupperum og trygge nicher. Nogle steder går det trappe op og trappe ned afhængigt af elevernes alder og rummenes funktion. En elegant åben indre trappe forbinder etagerne. Fællesarealerne er forberedt til, at hvis det skulle være ønskeligt, kan de inddeles i mindre enheder fx til mere ordinære basislokaler.

Ventilationen er udtænkt til, at hver nat gennemluftes skolen af et automatiseret system, der åbner udvalgte døre og vinduer i facader og indervægge. Det skulle bevirke, at den mekaniske ventilation suppleres af naturlig frisk luft ved dagens begyndelse. Tyve års meget blandede erfaringer med ventilationssystemer har, kan man håbe, båret frugt.

Pædagogisk kok og målrettede ansøgere

En del af skolebygningen er endnu ikke fuldt indtaget, da skolen indtil nu kun har op til 5. klassetrin. Det betyder, at en etage er udlejet til Europaskolen, indtil dens nye bygning på Carlsberg er færdig. Men madskolen, ifølge skolelederen skolens stolthed, er i fuld gang og laver varm frokost til egne og Europaskolens elever.

”Vi har været så heldige at få en kok, der kan noget med børnene. Fire elever er med i køkkenet en uge ad gangen, og det er hårdt arbejde, skal jeg hilse at sige, men de synes, det er rigtig sjovt. Køkkenet har et tæt samarbejde med madkundskab, og nogle opgaver, fx hvis noget kød skal marineres, foregår i madkundskab, og derefter fortsætter det ud i produktionskøkkenet”, fortæller Morten Biering, der sammen med køkkenfolkene netop har modtaget det økologiske guldmærke ved et arrangement på rådhuset, hvor fødevareministeren og EU's sundhedskommissær overrakte prisen.

Over for værftet ligger personalets lounge, der ikke ligner et gammeldags lærerværelse. Indtil nu er der 60 medarbejdere på skolen, der blev projekteret før lærerarbejdspladser indtog overskrifterne. Derfor er nogle mødelokaler omdannet, og loungen har også arbejdssteder for dem, der ønsker at sidde her. Skolelederen har lige ansat ni nye lærere, og han har bemærket, at mange ansøgere gør sig umage med at målrette deres ansøgninger meget præcist, så de passer ind i skolens maritime og naturfaglige profil.

”Det gælder også tysklæreren. Vi tænker også naturfagene ind i de humanistiske fag. Vi får meget bevidst udformede ansøgninger, der viser, at ansøgerne virkelig har overvejet deres ønsker og vores behov”, fortæller Morten Biering.

Basislokaler, fællesarealer og udeområder 

Ud til de rummelige fællesarealer har alle klasser et basislokale, der er lidt større end mindstemålene. Det er hensigten, at et klassetrin kan samles i et fællesområde og modtage beskeder eller ved små fællesarrangementer, men hvordan det er mest praktisk at organisere sig er stadig noget, der diskuteres. 

Der er forskel på lofthøjden på etagerne, da de små elever ikke har brug for samme højde som de store. Det betyder, at man kan justere indeklimaluften i forhold til lokalestørrelse og hvilke aktiviteter, der er i gang.

Når eleverne i 5. klasse er blevet rigtig store om et par år, flytter de op på øverste etage, der kan tilbyde klasseværelser med kun tre vægge. De er altså dele af et stort åbent rum, hvor eleverne kan sive ud i fællesområdet og finde den bedste udsigt over byen og deres egen plads til at arbejde.

Der er store udendørs terrasser på etagerne, og en stor udvendig trappe forbinder tagterrassen på 5. sal med etagerne og fører direkte ned til skolens havn. Det sidste stykke ned mod havnen breder trappen sig ud til en dekorativ skulptur, en panoramatrappe, der lægger op til stille sysler, måske læsning, måske optagelse af en dramatisk videoscene, eller leg og bevægelse.

”Alle terrasserne er legepladser. Det ligger vist på rygraden hos enhver lærer, at man ikke må løbe på gange og trapper, men her lægger vi netop op til bevægelse. På alle etagerne kan man nemt komme ud og lave nogle aktiviteter i det fri uden at miste tid”, siger Morten Biering.

Skolen i Sydhavnen råder også over en anden ny bygning, der ligger overfor. Her er der en meget stor idrætssal og en mindre, og oppe på etagerne har fritidsinstitutionerne til huse.

Nærområdets tilbud og udfordringer

Nu kommer der pludselig en mindre båd tøffende og lægger til ved skolens egen kajplads. Det er to lærere fra Øresundsmiljøskolen, der skal på arbejde. De har været på sundet og fange fisk, som de skal dissekere sammen med en klasse i den grønne container på kajen. Den er fyldt med naturfagsmaterialer og tjener som naturfaglokale i det fri. Der dufter af fisk, tang, saltvand og morgensol.

Havneområdet har stadig lidt præg af byggeplads, og der er sat hegn op, så ingen falder i vandet ved et uheld. Endnu er kanalen ikke gravet helt fri, og havnebassinet er først færdig til næste år. Til den tid får havnebussen stoppested tæt ved, og senere kommer der også en metrostation.

Skolens beliggenhed betyder, at fra 0. klasse bliver eleverne undervist i vandkendskab og vandtilvænning, som det hedder. Alle klasser får svømmeundervisning og en tur i skolens havnebassin. Også skolens pædagogiske medarbejdere bliver undervist af Københavns Kommunes Team Bade i fem dage, og ud over at få opgraderet egne færdigheder lærer de også at hive andre op af vandet. I havnebassinet er der lavet særlig sikkerhed med et stort antal stiger fra vand til kajkant, der er redningskranse, hvis uheldet skulle være ude, og bassinkanten er i princippet lavet som en stige, så man kan kravle op alle steder.

Skolen har fået etableret et rigtig godt samarbejde med MAN Diesel, der er nærmeste nabo og ifølge skolelederen et vigtigt og positivt bidrag til området.

”Det er en stor chance for os at kunne åbne skolen for et verdensfirma. Det er Danmarks største smedevirksomhed, og der arbejder 100 elektroingeniører og programmører. De finansierer også Dieselhouse her ved siden af, der er et stort maritimt museum. De kommer her en dag om ugen og bruger vores idrætssal, og vores elever har besøgt dem.”

”Da mellemtrinnet var derovre med fire klasser, stillede vores elever relevante spørgsmål i 40 minutter, og en ingeniør stod og fortalte og forklarede levende – det var fantastisk”, fortæller Morten Biering, der jævnligt har glæde af en også uformel kontakt til virksomheden – den sender somme tider en mail, hvis der er noget i området, det er rart for skolen at vide. 

Den bedste skole i verden

I 2016 modtog skolen og dens ophavsmænd og -kvinder fra JJW Arkitekter den ærefulde internationale arkitekturpris WAN Education Award som verdens bedste byggeri inden for kategorien ’uddannelse’. Dommerkomiteen fremhævede skolens arkitektur for både læring og socialt liv, dens åbne invitation til lokalbefolkningen og vores danske fokus på den enkelte elevs muligheder.

I 2015 modtog skolen prisen som Årets Byggeri i Danmark i kategorien ’åben’ på grund af sin åbne arkitektur og indretning, og fordi den på én gang uddanner og skaber sammenhængskraft i sit nærmiljø med inviterende adgange og alsidige brugsmuligheder.

Og i 2015 blev skolen kåret som Årets Skolebyggeri i Danmark foran fire andre nominerede ­ – én af de fire var i øvrigt Vigerslev Allés Skole. Juryen fremhæver Skolen i Sydhavnens alsidige og sanselige indretning, der ansporer til leg og kreativitet. Bygningen giver mulighed for en afvekslende undervisning indendøre og masser af bevægelse udendørs, hedder det.

Ved Arkitektur Biennalen i Venedig i 2016, der blandt andet havde bæredygtighed og livskvalitet som overordnede temaer, var en model af skolen udstillet i den danske pavillon. Her kommer det ærefulde igen ind i billedet, for det er de færreste skolebyggerier beskåret at være deltager her. Modellen ydede ganske vist i sin lidenhed ikke bygningsværket retfærdighed, hvilket heller ikke var tilfældet med nogle billedeplancher af Ørestad Skole. Udstillingens tilrettelæggere har tænkt i helt andre baner end i den vigtige pædagogiske formidling i forhold til de besøgende.

Priserne er naturligvis en stor ære for skolerne, arkitekterne og de mange andre, der har bidraget. Måske kan byggeriets bedste kvaliteter spredes til andre skoleprojekter både her og i udlandet – det skorter i hvert fald ikke på delegationer fra nær og fjern, der ønsker at besøge skolen.

Som skoleleder Morten Biering sammenfatter det: ”Skolen i Sydhavnen er en utopi, der er blevet realiseret.”

Ikke kun en skole – også en vifte af åbne muligheder

Fælles for de nyeste skoler i Ørestad og Sydhavn er, at de har hver kostet op i nærheden af en halv milliard kroner. Ud over at bygningerne lokalemæssigt indeholder, hvad en skole har brug for, stiller de også ikke-definerede eller på forhånd programlagte muligheder til rådighed.

Det bliver i de kommende år op til skolerne og medarbejderne at udforske deres brugbarhed og udnyttelse. Bygningerne åbner for en pædagogisk hittepåsomhed, der kan blive fagligt spændende og udfordrende. Arkitekturen udvider de pædagogiske handlemuligheder.  

Københavns Kommune fortjener gavmild anerkendelse for at satse stort, kreativt og ambitiøst i arkitekturen. Det må gerne fortsætte, for den sidste nye skole(bygning) er ikke bygget i København. Et positivt resultat af de omfattende renoveringer og nybyggerier er måske, at andelen af elever i den københavnske folkeskole er steget en smule gennem de sidste ti år i forhold til privatskolerne. Den tendens er den modsatte i landets øvrige store byer. 

En lille bekymring spores alligevel hos nogle af dem, der har deres daglige arbejde i skolerne, for følger man de kommunale pengestrømme, styrer de i høj grad mod investering i byggeri, men løber i bekymrende beskedent omfang til drift i forhold til det behov, der findes. På driftssiden er det medarbejderne, der skal have mulighed for både at drive helt almindelig skole og lidt overskud til at udnytte de åbne døre, som de arkitektoniske monumenter tilbyder.

NYE SKOLER PÅ VEJ

En ny bydel vokser op

Fremtiden er under opbygning. Nærmeste metro er Vestamager Station. Så kan man næsten ikke komme længere ud, hvis man vil have fast grund under fødderne, med mindre man ønsker at besøge Kalvebod Naturskole, der bliver Kalvebod Fælled Skoles nærmeste nabo inden for den københavnske folkeskolefamilie.

Der er fuld fart på boligbyggeriet i Ørestad Syd, som det kaldes. Området er et virvar af gravemaskiner, kraner, betonelementer, hel- og halvfærdige boliger. Nogle steder er familier flyttet ind i de nye lejligheder, og udenfor må de balancere på midlertidige trædestier og gangbroer, når de skal til og fra. En ny bydel er på vej. 

Den kommende Kalvebod Fælled Skole er allerede åbnet, først i lånte lokaler på Ørestad Skole, men da der ikke mere er overskydende plads her, er de første årganges elever flyttet til ledige lokaler på Dyvekeskolen, og en ordning med skolebusser sørger for transporten.

Ved en lille festlighed i september 2016 blev en symbolsk grundsten lagt til Kalvebod Fælled Skole – en cylinder med elevers tegninger og ønsker for den nye skole blev sænket ned i det fundament, der allerede er støbt. Skolernes borgmester Pia Allerslev ønskede til lykke til de på Dyvekeskolen midlertidigt placerede elever, god vind i fremtiden og pegede ud mod den kæmpe store cirkel, som betonfundamentet danner i det ellers så grønne område. I de kommende to år vil den nye tresporede skole rejse sig fra jorden som genbo til Københavns nye multiarena.    

Rund skole i grønt område

Den cirkulære skolebygning bliver opført i fem etager med blandt andet produktionskøkken, kantine, auditorie og tumlesal, og øverst kommer der en tusind kvadratmeter tagterrasse med plads til stille sysler og natur-teknik arbejde.

Der bliver adgang til lokalerne fra balkoner langs den indre væg. Som en særlig attraktion bliver en stor idrætssal med vægge af glas placeret i et indskudt plan over stueetage-niveau inde i bygningscirklen. Fra en gangbro på de øvrige etager kan man kigge med, når der foregår noget i salen.

Skønt aulaskolernes tid er forbi, har tanken fået nyt liv, fordi salen bliver omdrejningspunkt og samlingssted i bygningen. Skolen skal have særligt fokus på idræt og bevægelse, og det vil netop folde sig ud i dette skolens centrum. Arkitekt Stella Fuglsang Bach i Børne- og Ungdomsforvaltningen har været med i forberedelserne til skolens tilblivelsesproces: 

”Arkitekterne skulle placere tre hovedelementer på grunden, en skolebygning, en 7-mands boldbane med kunstgræs og en idrætshal, og de gik meget analytisk til værks og fandt frem til løsningen med den runde bygning, der omkranser idrætssalen. Den runde form giver tilmed en relativ lille overflade i forhold til bygningens kvadratmeter, og det giver en række energi- og driftsmæssige fordele.”

Skolens nederste plan åbner sig ud til Kalvebod Fælled, og det er tanken, at skolens liv, dens udsyn, og dens brugere vil åbne sig i samme retning. Rummene ude langs facaden hele vejen rundt skal være den mest stille del af skolen, og så bliver der mere liv, jo tættere man kommer ind mod centrum, der kulminerer med idrætssalen. Udvendigt langs facaden er væggene bygget op som en slags sættekasser, hvor man kan sidde og have arbejdspladser. Det giver samtidig facaden liv og variation.

Første pædagogiske program efter reformen

Pædagogisk konsulent Ida Kampmann står også bag udformningen af Kalvebod Fælled Skoles pædagogiske program. Skolereformen blev vedtaget midt i planlægningen, og den kom naturligt nok til at præge de pædagogiske tanker.

”Det var første gang, vi skulle udforme et pædagogisk program, der lever op til reformens tanker fra 2013, og der var blandt andet ikke helt overblik over, hvad det nye fag håndværk & design indebærer, eller hvor mange timer, eleverne skulle være på skolen. Vi afholdt nogle workshops med fagpersoner fra Undervisningsministeriet og kommunen for at finde frem til, hvordan det nye kunne afspejle sig fysisk i bygningen.”

”Når bevægelse er vigtig, skal det være nemt at komme til at bevæge sig, og det er blevet en gennemgående linje i bygningen”, fortæller Ida Kampmann, der på det tidspunkt kun kendte området, hvor skolen skulle ligge, som åbne grønne vidder. 

”Vi skrev et program ud fra det, vi fandt ud af og havde erfaringer med. I en årrække havde vi planlagt profilskoler, men det begreb var blevet afviklet. Den nye skole skulle alligevel have en retning og en tone, og valget faldt på ’bevægelse’ på grund af den store vægt reformen lægger på værdien af at holde kroppen i gang. Det lå på alles læber på det tidspunkt, og den store grønne fælled inviterer jo også til det.”

Ikke tegne forslag, men fortælle visioner

Ligesom ved Ørestad Skole var der i lokalplanen kun afsat et påfaldende lille areal, så det var en udfordring at udnytte den begrænsede plads, der var til rådighed. Derfor er den runde bygning placeret så tæt på den grønne fælled som muligt for i det mindste oplevelsesmæssigt at inddrage den som en del af skolen, men også for at udnytte den så meget som muligt fagligt, rekreativt, for sjov og til bevægelse.

Arkitektkonkurrencen var ifølge Ida Kampmann temmelig usædvanlig, for hvor man ellers beder arkitekter tegne et forslag og præsentere det, så skulle de arkitektvirksomheder, der var inddraget her, ikke tegne, men fortælle hvad de havde af tanker og visioner for en skole og et skolebyggeri.

”Der var ingen tegninger, der var kun ord, så det har været en meget ordrig proces. Det var på den baggrund, at Lundgaard & Tranberg blev valgt. De var meget ude og kigge på grunden og gå rundt og fornemme stedet og naturen – velvidende at ved den ene side af skolen vil der med årene komme tæt og måske høj bebyggelse”.

At dømme efter beskrivelser og modelbilleder bliver Kalvebod Fælled Skole endnu en bemærkelsesværdig ny skole med stor herlighedsværdi.

Nyudpeget skoleleder bygger organisationen op

I august 2016 startede Maria Bælum Mauria som skoleleder på Kalvebod Fælled Skole efter et par år som leder på Engskolen på Vesterbro. Ligesom hendes nye skole endnu kun har sit fundament, er hun og medarbejderne nu i gang med at opbygge skolens åndelige fundament ­– hvilke værdier, hvilken atmosfære og hvilke pædagogiske byggesten skal udvikle dens identitet? 

”Mit fokus, når man skal opbygge skolen som organisation, er at skabe nogle velfungerende fora, hvor medarbejderne kan komme til orde, så det jeg forestiller mig er, at vores grundlag bliver skabt på et så bredt fundament som muligt. Jeg vil nødigt blive sådan en afkoblet person, der sidder inde på kontoret med mine visioner. Det er noget, vi skaber sammen. Vi har endnu ikke taget hul på selve processen med at udforme et værdigrundlag, men vi har fundet frem til noget, der peger i retning af værdier”, siger Maria Bælum Mauria, der også overvejer, hvordan hun får skabt nogle velfungerende udvalg – i MED, i TRIOen og i skolebestyrelsen.

”Helt konkret har vi lagt en politik for mobiltelefoner. De skal, fra eleverne ankommer, til de går hjem, være slukket og ligge nede i tasken, med mindre de skal bruges i undervisningen, for skolen skal være et rum, hvor eleverne kan fordybe sig uden, at den halve opmærksomhed er bundet til mobilen. Konkret snakker vi også om skriftlig kommunikation i form af nyhedsbreve til forældrene. Hvilken info skal de have og på hvilken måde?”

Det der kan blive til traditioner

Skolens mærkedage kan introduceres allerede nu, mens de har lokaler på Dyvekeskolen. Skolens fødselsdag er berammet til den dag i september, da den symbolske grundsten blev nedsænket, og et julearrangement er også på plads.

”Vi har planlagt en årlig sundhedsuge op til skolernes motionsdag, som kan spille sammen med vores bevægelsesprofil. Her skal eleverne blandt andet lave yoga, sund mad, og de skal være med til aktiviteter på Naturskolen, der er vores nærmeste skolenabo. Det samarbejde glæder vi os til.”

Der er også tanker om samarbejde med Ørestad Skole og Ørestad Gymnasium. I øjeblikket snakker de med en medielærer på gymnasiet, der sammen med sine elever i 2.g kan komme over og undervise 2. klasse i, hvordan de kan lave film. Kredsen af samarbejdspartnere skal udvikles hen ad vejen. Om et par år når skolens elever er blevet ældre, skal der også arrangeres samarbejde med blandt andet erhvervsvirksomheder i området.

900 stole, 900 borde og 1.800 sko 

I den kommende tid skal skolelederen tage stilling til mange praktiske spørgsmål. Hvilke stole og hvilke borde skal ind i den nye bygning, og hvordan skal lokalerne indrettes. Hvordan er det fx med gennemsigtigheden – umiddelbart hælder Maria Bælum Mauria til, at glasvægge skal være matterede forneden, så forbipasserende ikke forstyrrer for meget.

”Vi vil gerne have en skole uden udendørs fodtøj, hvor man bruger indesko eller går i strømpesokker. Spørgsmålet er så, hvordan vi skal placere 900 par sko hver dag, så man kan finde sine egne, når man skal hjem.”

Der skal også findes en praktisk løsning på, hvordan KKFOen og skolen kan dele faglokaler i fx billedkunst og natur-teknik. Selve bygningens inddeling lægger op til, at indskoling, mellemtrin og udskoling får en etage hver, men det snit går flere og flere skoler væk fra.

”Det er blevet mere udbredt, at man to-deler i en grundskole og en udskoling. Det skyldes, at i den tre-delte går for meget viden tabt, når der er så mange overgange for børnene fra det ene lærerteam til det andet. Ja, der bliver meget, vi skal finde ud af”, lyder det fra Maria Bælum Mauria.

Skolebyggeriet fortsætter

Flere nye skoler er på vej. I budgetforliget for 2017 er der afsat penge til at planlægge en ny 3-sporet skole med idrætshal i Kødbyen som afløsning for Gasværksvejens Skole på indre Vesterbro. Der er også afsat penge til grundkøb til en ny skole med idræts- og svømmehal i Ørestad, og i Holmbladsgade på Amager placeres en ny tresporet skole med fritidsordning og idrætshal. Hen over de kommende 20-25 år vurderer BUF, at der bliver behov for 45 nye skolespor svarende til 10 4-5 sporede skoler.

I den nærmeste fremtid skal Hyltebjerg Skole rives ned, og en ny bygning skal opføres og indgå i Vanløse Skole, som derved bliver 7-sporet. Lønstrupvej, der nu ligger mellem de to skoler, skal omdannes til udeareal for skolen og lokalområdets beboere og indrettes med inspirerende faciliteter til leg, bevægelse og samvær. 

Europaskolen, der har midlertidigt ophold på Skolen i Sydhavnen, forventes at stå klar i 2018 med plads til 900 elever i Carlsberg Byen. Europaskolen er en gratis international folkeskole og tilhørende gymnasium, der skal gøre det attraktivt for højt kvalificeret arbejdskraft at slå sig ned i København.

Når Danmark overhovedet kan få en Europaskole, skyldes det, at EU's Miljøagentur har til huse i byen. Børn af EU-ansatte og børn i familier, der er vendt hjem efter udstationering, har fortrinsret til pladserne. Er der pladser til overs, kan skolen optage elever fra lokalområdet. Københavns Kommune har finansieret en tredjedel af byggeudgiften på i alt 450 mio. kroner, mens private fonde står for resten.

NYBYGGERI SAT I SYSTEM

Fagfolkenes værdifulde erfaringer

Børne- og Ungdomsforvaltningen har et nedskrevet program, ’Brugere & byggeri’, der beskriver de forskellige faser i et byggeri, hvem der har hvilke roller, og hvad de har ansvar for. Der er også retningslinjer for, hvordan brugerinddragelsen skal foregå, når der bygges skoler og institutioner.

Da Kalvebod Fælled Skole ingen ansatte havde i planlægningsfasen, har Område Amager udpeget nogle pædagogiske konsulenter til byggeudvalget suppleret med en lederrepræsentant, og to forældrerepræsentanter fra de første klasser på Dyveke. Desuden har nogle lærere på naboskolerne været med til at dele erfaringer og gode råd især inden for idræt og naturfag.

Pædagogisk konsulent Ida Kampmann har erfaring for, at arkitekter meget gerne vil inddrage brugerne og høre deres erfaringer fra dagligdagen:

”De, der har arbejdet med børn og haft dagligdagen sammen med dem, har så meget vigtig viden, der kan være med til at kvalificere beslutningerne. I byggesager har jeg utrolig mange gange oplevet, at der kommer en dygtig faglærer ind og får flyttet en dør eller et bord og som peger på den helt rigtige praktiske løsning.”

”Hvis lærerens arbejde besværliggøres af forhindringer eller upraktiske forhold i et lokale, så er der stor sandsynlighed for, at de dropper at lave bestemte ting med eleverne, fordi det bliver unødvendigt besværligt. Byggeriet skal netop være med til at åbne for muligheder og gøre det nemt at gå til. Vi skal fx ikke have foldevægge, som man skal have fat i skolebetjenten for at åbne og lukke. Man skal nemt kunne gøre det selv. Det skal være let og hurtigt at omorganisere, og i et byggeri skal funktionaliteten være i centrum”, fastslår Ida Kampmann, der dog er blevet stadigt mindre multifleksibilitetsivrig med årene:

”Jeg er nået frem til, at jo mindre tingene kan rykkes og bevæges, jo nemmere er det. Hvis det står fast og er solidt og nemt at rengøre, så er det meget nemmere end det rullende cirkus, der findes mange steder.”

Sådan bygger vi skoler

Københavns Kommune har udarbejdet et såkaldt ’Funktionsprogram’, der beskriver hvilke fysiske krav, der stilles til byggerier af skoler og institutioner. Det indeholder også en beskrivelse af nogle pædagogiske og faglige principper, der skal tænkes ind i et byggeri. Funktionsprogrammet er ikke en færdig manual, for det ændres løbende som følge af politiske beslutninger, ændringer i lovgivningen, pædagogiske strømninger og høstede erfaringer.

Funktionsprogrammet tager udgangspunkt i Københavns Kommunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid. Det er ord, man har set før. Men hvis man lukker eventuel varm luft ud af dem og tager deres betydning for pålydende, beskriver de, hvordan det ene menneske bør forholde sig til det andet i en skole, på en arbejdsplads og i forvaltningerne i Københavns Kommune. De fire kerneværdier stiller krav til alle fra overborgmester til yngste elev i indskolingen.

I de overordnede principper for skolebyggeri fremhæves, at målet er, at ”børn og unge i København kan få en sund opvækst og realisere et godt liv i fællesskab med andre”. Derfor skal der være ”levende læringsmiljøer og fysiske rammer, hvor alle børn i ligeværdighed udvikler deres kompetencer og forskellige evner”.

Funktionsprogrammet sætter også standarder for skolens forskellige områder fx basis- og faglokaler, udearealer, administration, personalefaciliteter og fællesarealer. Der er retningslinjer for indretning, størrelser, udnyttelse og sikkerhed. Et afsnit om inklusion beskriver med eksempler, hvordan de fysiske rammer kan imødekomme forskellige elevers forskellige behov.

Færre virksomheder om at bygge

Borgerrepræsentationen har i 2016 besluttet, at langt den største del af de kommende fire års renoveringer og udbygninger af skoler og institutioner skal udføres af kun to hold partnerskaber på baggrund af en gennemført udbudsrunde. De valgte partnerskaber består hver af arkitekter, ingeniører, entreprenører og deres byggefolk. Giver deres samarbejde gode resultater, kan de belønnes ved, at deres kvote vokser. Samtidig vil der dog stadig være mulighed for, at kommunen anvender andre udbudsformer fx arkitektkonkurrencer til udvalgte projekter.

Formålet med at udvælge to såkaldte strategiske partnerskaber er ifølge overborgmesteren, at alt for mange af de senere års byggeprojekter er løbet ind i omfattende problemer med at overholde budget og tidsplan, og hvor kvaliteten af byggeriet har været for dårlig. Kommunen ønsker altså et tættere samarbejde med kun to grupper af virksomheder, der har bevist, at de kan levere gode løsninger og kvalitet til tiden og til den fastsatte pris. Målet er også, at kommunen kan spare 10 procent på de kommende byggeprojekter.

Fra arkitektside er Københavns Kommunes nye udbudsprincip blevet kritiseret voldsomt, fordi man mener, at det vil skabe et ensartet for ikke at sige kedeligt standardbyggeri, hvor der bliver sparet ikke bare på pengene, men også på den arkitektur, der de senere år i den grad har sat offentligt byggeri i hovedstaden på det arkitektoniske verdenskort. Det vil ifølge arkitekterne blive noget nær umuligt for nye unge talenter at få opgaver i kommunen, hvilket er i klar modstrid med kommunens erklærede arkitekturpolitik, der opfordrer til flere åbne konkurrencer for at tiltrække også små virksomheder med kreative hoveder – Bjarke Ingels og hans havnebad nævnes som skoleeksempel på netop den mekanisme.

Et andet modargument er økonomisk – at det nye udbudsprincip ligner et monopol, der vil svække konkurrencen, og den slags medfører naturligt højere priser, og hvor kommer besparelsen så ind?

Skolernes strategiske partnerskab er udpeget

I november 2016 blev det afgjort, at det bliver partnerskabet ’Trust’ med ariktektfirmaet Nøhr & Sigsgaard, der skal stå for hovedparten af skole- og institutionsbyggeriet i Københavns Kommune i en fireårig periode. Nøhr & Sigsgaard er kendt fra en række renoveringer og nybyggeri på københavnske skoler fx Oehlenschlægersgade, Islands Brygge, Bavnehøj, Østrigsgade, Tagensbo, Vigerslev Allé og Skolen på Strandboulevarden. I den kommende tid skal arkitektfirmaet helhedsrenovere Ålholm, Amager Fælled, Peder Lykke og den fredede Skolen ved Sundet.

Det strategiske partnerskab ’Trust’ består ud over Nøhr & Sigsgaard af Kant Arkitekter, der prisbelønnet har renoveret på Dyvekeskolen. Desuden entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, Dominia rådgivende ingeniører med speciale i bæredygtige løsninger, Norconsult rådgivende ingeniører med speciale i lavenergibyggeri, og GHB Landskab der blandt andet er kendt for inspirerende by- og uderum. Trust skal gennemføre byggeri for omkring 2,3 mia. kr.

Når arkitektur og pædagogik mødes

Som brugere af nye skolebygninger har skolens folk erfaret, at der laves mange fejl, at regulær byggesjusk ikke er ukendt, at finishen ofte er utilfredsstillende, og at byggeri kan være en stor belastning for arbejdsmiljøet. Desuden oplever skolerne, at brugerinddragelsen er vigtig for at skabe ejerskab og for at undgå fejl og så vidt muligt sikre, at nye bygninger bliver funktionelle. Indretningen skal være praktisk i forhold til skoledrift, og inventaret skal være solidt nok til håndfast dagligt slid. I den sammenhæng er længerevarende hverdagserfaring med børneliv et aktiv.

Skolens ansatte oplever naturligvis også glæden ved at arbejde i tidssvarende bygninger og inspirerende arkitektur, der ikke bare gentager velkendte løsninger, men som åbner for oplevelser og nye pædagogiske muligheder. Hver dag på en skole stiller krav om kreativitet, meningsfuldhed, lyst og en vis æstetik. Arkitektur og pædagogik har en hel del til fælles.