Med tre tankevækkende oplæg om børn og unges trivsel og testkulturens indflydelse på samme – fik weekendens 40 deltagere gang i overvejelserne om lærerens rolle i testkulturen og betydningen for vores børn og unge. Med input fra medlemmernes egne verdener kom der flere perspektiver på test og trivsel. Tilstede var nemlig både børnehaveklasseledere, specialskolelærere, privatskolelærere og folkeskolelærere.

Forsker i sociologi, Iben Nørup, præsenterede forsamlingen for tal og statistikker, som desværre er blevet gængs viden: Mange børn og unge er i mistrivsel og udviklingen er sket i takt med stigningen af reformer, test og målinger. Rasmus Meyer, forstander for Krogerup Højskole, holdt også oplæg og havde en række inspirerende pointer. Blandt andet fremhævede han, at unge i dag har mindre brug for frisættelse eller frihed men snarere forankring.

Test-tendenser ændres
Testkulturen er ikke på vej ud – men der sker ændringer. Det fortalte Peter Dahler-Larsen om. Han er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og formand for undervisningsministeriets rådgivningsgruppe for evaluering af de nationale test:

”Der er to forbedringer. For det første, at de nationale test går fra at være adaptive til lineære, så alle elever fremover får de samme opgaver. Og at testningen nu skal foregå i starten af skoleåret, så de bliver et redskab til det videre arbejde - og ikke i slutningen af skoleåret, som en evaluering af, hvad man fik lært,” fortæller Pernille Bendix, bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening, der også deltog i medlemsweekenden.

Ændringen i testningen har betydning for lærernes rolle undervejs i forløbet. For med kendte og lineære tests kan læreren støtte eleven undervejs og bedre arbejde med resultatet:

”Vi talte om, at det er vigtigt, at testresultaterne bliver evalueret på skolerne. Men vores debat viste, at det er meget forskelligt, hvordan det løses ude på skolerne. Nogle holder møde med skolelederen og vejlederne på skolen – mens man andre steder ikke bruger resultaterne i arbejdet fremad,” fortæller Pernille Bendix.

Meddelelsesbogen
Den nye meddelelsesbog blev også en del af diskussionen på medlemsweekenden – for beskrivelsen af elevens faglige udvikling er en del af testkulturen – og her spiller læreren (også) en vigtig rolle:
”Peter Dahler-Larsen anbefalede os lærere at huske at begrænse os. I den nye meddelelsesbog er det kun det væsentligste, der skal kommenteres. Forældrene ønsker ikke lange udredninger og omstillingen fra elevplaner til meddelelsesbog skal sikre mindre bureaukrati,” fortæller Pernille Bendix.

Københavns Kommune har 12. oktober besluttet, at de københavnske skoler frit kan vælge format for meddelelsesbogen, og at kommunikationen skal foregå enten via AULA eller MeeBook eller en tredje valgfri platform, der lever op til gældende GDPR-regler. Skolerne begynder at anvende meddelelsesbogen i løbet af dette efterår og Københavns Lærerforening er en del af det videre samarbejde sammen med Københavns Kommune, Skolelederne København, Skole og Forældre og Københavns Fælles Elevråd.

Næste medlemsweekend finder sted 17. – 18. marts 2023.