1. maj i KLF-teltet

Tekst og foto: Lasse Hammer

Der var underholdning for alle aldersgrupper. Lærerbandet New Public Management spillede fortrinsvis numre af Rolling Stones og Bob Dylan, så der var en god og afslappet stemning, og bænkene ud for KLF’s telt var fyldt op med kolleger, der nød hinandens selskab, solskinnet og en øl.

Børn og barnlige sjæle kunne glæde sig over Øglegøglerne, som bød på seriøst og morsomt cirkus for børn og voksne. Her kunne man tale om at holde mange bolde i luften. De fleste har nok set en jonglør holde fem bolde i gang på én gang, men her blev de fem bolde pustet op i luften og jongleret med munden!

Der var også rappe gøgler-replikker. En dreng betvivlede stærkt, at tryllekunstneren virkelig var i stand til at trylle, og råbte: ”Du lyver!” Han modtog straks en belæring fra tryllekunstneren, som svarede:”Næ, jeg lyver ikke. Jeg snyder bare.” Der er stor forskel – i hvert fald i politik.

Efter et skægt og originalt trapeznummer var der atter musik for de voksne. Denne gang soul og funk spillet af bandet Stammen.

Forværret arbejdsmiljø

Sidst på eftermiddagen var der taler af Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet og Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

De kunne begge berette om forringet psykisk arbejdsmiljø som følge af overenskomstdiktatet.

Annette Nordstrøm Hansen fortalte, at over 40 procent af tillidsrepræsentanterne mente, at forholdet mellem dem og de lokale ledere var blevet forværret. De to talere imødeså begge et langvarigt reparationsarbejde, så den gensidige tillid kunne genetableres. I den forbindelse pegede de på, at det helt lokale fagforeningsarbejde ska styrkes.

Bondo i teltet

Til sidst talte en veloplagt og energisk Anders Bondo Christensen. Han indledte med at påpege, at de, som stod bag nedbrydningen af det faglige aftalesystem, optrådte historieløst.

"Vi bliver beskyldt for at jamre, men vi er nødt til at gøre opmærksom på, at vi er på vej til at miste noget unikt og værdifuldt i det danske samfund", konstaterede han.

”Derfor skal vi have den danske model på dagsordnen i den faglige kamp”, sagde Anders Bondo.

Han nævnte også, at holdbare aftaler ikke kunne erstattes af større ledelsesrum til skolelederne. Mange skoleledere savner hjælp til at løse denne overvældende opgave.

Han fortsatte derefter, at der ikke var megen hjælp at hente hos Københavns overborgmester Frank Jensen, som talte om at fyre de ledere, som ikke kunne løfte opgaven.

Anders Bondo fortalte fra et nyligt besøg hos lærere i New Zealand, at man var stærkt forundret over de politiske strømninger i Danmark, som man ellers betragtede som et foregangsland på det faglige aftaleområde.

De new zealandske lærere synes, at de danske lærere er seje og har stor respekt for den kamp, der bliver kæmpet.

Anders Bondo sluttede af med nogle ord om den opbakning, som lærerne fik fra andre fagorganisationer, og var optimistisk med hensyn til, at fagorganisationerne rykker sammen mod den New Public Managementstyring, der ikke tager hensyn de holdbare løsninger, man kan finde gennem fælles aftaler.

Til sidst ønskede Anders Bondo alle en god 1. maj.