I denne måned er det 25 år siden, at regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik Fælleserklæringen, som var startskuddet til efterfølgende trepartsforhandlinger, der i begyndelsen af 1990’erne førte til udbredelse af arbejdsmarkedspensionsordninger til stort set hele arbejdsmarkedet.

Det var staten, en række faglige organisationer og arbejdsgiverne der sammen besluttede, at de mange overenskomst ansatte lønmodtagere skulle spare op på arbejdsmarkedspensioner.

 Et initiativ, der senere hen skulle vise sig at være mere end fornuftig. I dag har Danmark verdens bedste pensionssystem, og de mange lønmodtagere med egen pensionsopsparing letter presset på de offentlige finanser.

Det er glædeligt for den enkelte lønmodtager og for vores velfærdssamfund.

Hvad er en arbejdsmarkedspension?

Arbejdsmarkedspensionen (AMP) er den pensionsordning, man har gennem sin ansættelse. Man får den helt automatisk, og den er en del af den lønpakke ens faglige organisation har forhandlet på vegne af medarbejderne.

Sådan kom AMP'erne til

I 1987 begyndte trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverne, regeringen og en række faglige organisationer.

Ved efterfølgende overenskomstaftaler resulterede det i pensionsaftaler til store grupper af lønmodtagerne.

I dag udgør indbetalingerne til AMP'er mellem 12 -18 procent af lønnen - medlemmer af Lærernes Pension indbetaler omkring 17,3 procent, lidt afhængig af hvilken overenskomst de tilhører.

Hvorfor AMP'er?

Hele ideen med AMP'er var selvfølgelig at sikre lønmodtagerne ved pension. Men det handlede i høj grad også om at sikre lønmodtageren økonomisk ved invaliditet og død.

Udgangspunktet var solidaritet, så alle lønmodtagere blev optaget i ordningerne på de samme vilkår. Og sådan fungerer systemet stadig.

Verdens bedste pensionssystem

I dag har mange pensionsopsparere folkepension, ATP, deres AMP og nogle har også private pensionsordninger.

Netop denne kombination er så unik, at Danmark i dag har verdens bedste pensionssystem - det er i Melbourne Mercer Global Pension Index, at det danske pensionssystem indtager en klar førsteplads.

Obligatorisk eller tvang?

AMP bliver kritiseret for, at den enkelte ikke selv kan vælge, hvilket selskab indbetalingerne skal gå til. Men netop den obligatoriske ordning sikrer lave priser, målrettede pensionsordninger, og at alle kan spare op til pension.

Interessant er det også, at kritikken kommer fra selvstændige pensionsrådgivere, som vil få kronede dage i et frit pensionsmarked.

Spørgsmålet er derfor, om de alene taler opsparernes sag.

AMP'erne bliver også kritiseret for at være dyrere og dårligere end de kommercielle selskaber. Men sandheden er, at der både findes gode og dårlige selskaber - både blandt de kommercielle og blandt AMP'erne.

Ser vi på Lærernes Pension, så er vi blandt de tre billigste pensionsselskaber i Danmark. Vi er konkurrencedygtige på afkast og rente.

Og så tilhører vi en lille gruppe af pensionsselskaber, som er så godt polstret, at vi ikke er truet af lave renter eller på vores løfter om pensionsudbetalinger.

AMP'erne har heller ikke aktionærer, som skal tjene penge på pensionsselskabet, og derfor går hele overskuddet til medlemmerne.

Indflydelse til medlemmerne AMP er ejet af de faglige organisationer, som også er repræsenteret i bestyrelserne, og derfor har det enkelte medlem indflydelse på, hvordan pensionsordningen skal se ud.

I Lærernes Pension har vi også et medlemsforum, hvor medlemmerne bliver hørt og kan stille forslag til bestyrelsen.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.