Sexisme og krænkelser blandt lærere: 3 ud af 4 går ikke til lederen

Døren til skolelederens kontor står muligvis altid åben, men det er langt fra alle, der vælger at gå indenfor. Sådan lyder en af konklusionerne på en ny spørgeskemaundersøgelse om sexisme og seksuelle krænkelser blandt medlemmerne af Københavns Lærerforening.

Af undersøgelsen, der er foretaget af KLFnet, fremgår det, at 11% af de adspurgte undervisere har oplevet grænseoverskridende seksuel adfærd på deres arbejdsplads indenfor de seneste tre år. Heraf har 78% valgt ikke at fortælle det til deres leder.  

Det bekymrer Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, som dog er stødt på problematikken i forbindelse med tidligere trivselsundersøgelser:

”Det er jo desværre noget, som rigtigt mange skoleledere vil kunne nikke genkendende til, altså det her med, at hvis man har haft en trivselsundersøgelse, så indgår der næsten altid spørgsmål om seksuel chikane, mobning eller lignende, og så er der måske én som svarer, at det har vedkommende oplevet, men når man så skal tage fat om problemet, så er der ikke nogen, der vil stå frem.”

Men at der er et problem, og at det er værd at tage fat om, det er Dorte Andreas ikke i tvivl om;

”Uanset årsagen til, at man vælger ikke at gå til sin leder, så synes jeg jo, at det er ærgerligt. Fordi man skulle jo gerne være så tryg ved sin arbejdsgiver, at man går til vedkommende, hvis det er sådan, at man har haft en oplevelse af krænkende karakter på arbejdspladsen.”

En leders ansvar

Hvad der ville kunne gøre det lettere for den enkelte medarbejder at banke på døren til skolelederens kontor, kan Dorte Andreas kun gisne om. Alligevel vil hun gerne opfordre til, at man som skoleleder har fokus på at forebygge, i stedet for at vente på, at den ansatte selv henvender sig, når skaden er sket;

”Jeg tror, det er vigtigt, at man som leder har stået frem og fået sagt, at den her slags adfærd er uacceptabel på vores skole. Ikke kun fordi, det sender et signal til medarbejderne om, at de kan føle sig trygge ved at gå til lederen, men også for at få italesat, hvad lederens forpligtelser egentlig er på det her område. Det tror jeg vil bane vejen for en kultur, hvor det er okay at tale åbent om de her ting.”

Og når man nu er i gang, bør man også sørge for at få gang i en debat på arbejdspladsen om, hvor grænserne mellem kolleger går. Det er ligefrem skolelederens ansvar, påpeger Dorte Andreas:

”Det står meget klart og tydeligt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse på det her område (Krænkende handlinger red.), og i vejledningen også. Så der må jeg jo bare klart sige, at det er vores ansvar som skoleledere at melde klart ud og i øvrigt sikre en god dialog.”

Sexisme på skoleskemaet

KLFnet har til tidligere talt med en arbejdsmiljørepræsentant på en skole i København, som ikke føler sig godt nok klædt på at håndtere situationer omhandlende seksuelle krænkelser. Og det kunne også sagtens være tilfældet for nogle af byens skoleledere, mener Dorte Andreas. Efteruddannelse ville være et godt sted at starte, foreslår hun, foruden et sæt fælles retningslinjer for hver skoleleder at handle ud fra.

”Jo, der kunne godt være et behov for noget efteruddannelse, måske ligefrem i forbindelse med den her arbejdsmiljøuddannelse, som man som leder jo også skal tage. Og det er nemt nok at tilføje, at vi også bør udvikle nogle retningslinjer for, hvordan man som leder håndterer de her situationer, for arbejdet er jo sådan set det samme, som når vi laver beredskabsplaner og handleplaner for alle mulige andre områder,” siger Dorte Andreas, som samtidig vurderer, at opgaven hører under arbejdsmiljøgruppen og MED-udvalget. Dog vil hun gerne understrege, at det vigtigste ansvar stadig ligger hos den enkelte leder.

Situationens alvor

En anden kilde, som KLFnet har talt med, har valgt at tie omkring hendes oplevelser med seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en kollega, efter at være blevet kendt med lederens personlige holdning til MeToo-debatten.  

Og det er hun ikke alene om. I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse har KLFnet modtaget en lang række henvendelser fra medlemmer, der tøver med at gå til ledelsen med deres oplevelser af frygt for ikke at blive taget alvorligt, fremstå hysteriske eller ødelægge den gode stemning.

Men Dorte Andreas tøver ikke, da vi spørger hende om, hvad det er for et menneske, man bør blive mødt af, hvis man banker på døren til skolelederens kontor for at fortælle om en krænkende oplevelse:

”Man skal selvfølgelig blive mødt af et menneske, som tager det her seriøst, og som forstår situationens alvor, og hvad der så er i sagen, det må man jo forsøge at afdække. Men som udgangspunkt bør man møde det andet menneske med seriøsitet og prøve at sætte sig ind i, hvad han eller hun har oplevet. Det har vi både pligt og ansvar til.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.