På papiret lyder det ikke ligefrem som det mest oplagte match. En sjetteklasse,en hammer, en håndfuld fliser og en opfordring til at lave kunst i byrummet. Faktisk lyder det som noget, der kunne gå gruelig galt.
Så meget desto mere overraskende er det at træde ind på Fabrikken for Kunst og Design i det nedslidte Sundholmskvarter på Amager. Her sidder 22 elever møjsommeligt bøjet ind over de høje borde, alle iført hvide plastkitler, der giver dem en aura af præcision og alvor. De har fået til opgave at dekorere hver deres sekskantede Bellahøjflise med mosaikmotiver, der skal tage udgangspunkt i noget fra deres liv og hverdag. Rummet summer af virkelyst, alle er med, og stemningen er god. ”Jeg ser 22 børn sidde og arbejde koncentreret på én gang. Det er langt fra noget, jeg ser hver dag,” siger 6.U’s klasselærer, Tina, med et smil, der er lige dele overraskelse og stolthed.
Et par piger vil straks vise frem og fortælle. De har valgt at lave et sort og et hvidt hjerte, der er syet sammen på midten, ”fordi man godt kan være venner, selv om man er forskellige, og fordi der skal være plads til alle,” som de siger. Pigerne ved siden af arbejder med symboler fra et japansk eventyr om en pige og en trane, mens et par af klassens hårde drenge forsøger at få de små flisestumper til at forestille et dødningehoved og to pistoler, ”fordi vi tænker meget på døden.” Alle børnene vil gerne vise deres mosaik, men det er overraskende svært at fastholde dem – de har opmærksomheden rettet mod det udfordrende pillearbejde med flisefragmenter og fliseklæb.
Brug fingeren til at swipe mellem billederne (på tablets og smartphones). Bemærk, hvis du klikker på billederne, kan du ikke se billedteksterne, til gengæld kan du se de flotte fotos i en fremhævet lightbox.
Det er dag to i en uges forløb med mosaikker. 6.U skal tilbringe hele skoleugen med workshoppen "Byens rum, mosaikker og moderne symboler" takket være Huskunstnerordningen, der adminstreres af Statens Kunstfond. Her har kunstnere fra forskellige felter mulighed for at lave forløb på landets skoler, så børn og unge kan få et indblik i og erfaring med kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, udøvende kunstner – eller som i dette tilfælde: to huskunstnere, nemlig billedkunstnerne Carina Zunino og Karen Land Hansen, der sammen leder skolebørnene ind i den ukendte verden af former, farver og materialer. Man kan ikke lade være med at spørge: Hvad får de ud af at tilbringe en uge med en snes skoleelever?
”Den kunstneriske proces er meget isoleret,” forklarer Carina Zunino. ”Så for os er det givende at opleve, at den kan bruges af andre.” Karen Land Hansen supplerer hende: ”Vi videreformidler noget, vi er begejstrede for, og vi håber at børnene får en fornemmelse af det kreative rum, som jo også handler om ikke at vide, hvad man når frem til. Der er ikke noget facit – og på den måde er der heller ingen, der fejler.” Det er måske forklaringen på, at alle børnene i 6.U ser ud til at trives ved arbejdsbordene. ”Alle får en succesoplevelse,” siger Carina Zunino. ”Og så kan man endda opleve, at det er nogle andre elever, der excellerer her end hjemme i klasseværelset,” tilføjer hun. Klasselæreren ser også andre sidegevinster ved workshoppen, hvor eleverne er blevet sat til at arbejde sammen to og to: ”Jeg kan se nye relationer opstå her, og det kan vi jo tage med os og bygge videre på.”
Der er ingen tvivl om, at workshoppen markerer et afbræk fra den daglige skolegang, hvor skoleeleverne hele tiden skal sadle om fra et fag til et andet. Her i workshoppen skal de kun koncentrere sig om én ting hele ugen, og det giver en fortættet form for fordybelse, hvor eleverne kommer helt ned i tempo uden skoleklokker, der ringer ind og ud.
Men hvad siger eleverne selv til sådan et kunstprojekt? “Jeg tænkte: fedt! Det er sjovt at prøve noget nyt,” siger en af pigerne, og hendes mosaik-makker bakker op: “Ja, hvem gider lave det samme hele tiden?” Et par af klassens drenge har sat sig lidt væk fra de andre, den ene af dem har kasketten omvendt på og ligner ikke en, der frivilligt laver mosaikker til hverdag, men også han lyser op i et stort smil, da jeg spørger, hvad motivet på hans sekskantede flise forestiller. “Det skulle egentlig være en amerikansk fodbold,” fortæller han, “men vi kunne ikke få syningen til at se rigtig ud, så nu ligner det mere en rugbybold,” smiler han skævt med kendermine. Andre drenge har lavet logoet fra de computerspil, de bedst kan lide, og endnu andre har lavet en Nike-sko, “fordi de er gode for fødderne.”
Motivfriheden og det faktum, at eleverne stiller deres egne opgaver, sikrer, at alle har en chance for at være med uanset fingerfærdighed og forkundskaber, forklarer de to huskunstnere Carina Zunino og Karen Land Hansen, hvis entusiasme tydeligvis også er smittet af på eleverne. At Amager Fælled Skole tilmed har valgt, at fliserne skal støbes permanent ned i asfalten på en sti mellem to af skolens bygninger, gør ikke arbejdsglæden mindre. “De her fliser vil blive liggende, selv når eleverne fra 6.U engang er borte, så man kan virkelig sige, at de får lov at sætte deres aftryk,” siger Carina Zunino.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere