Akut-procedure på Bellahøj skal hjælpe lærere, der oplever vold og trusler

På Bellahøj Skole har man knoklet med at tilpasse skolehverdagen corona-situationen. Her har et korps af lærere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse udarbejdet en præcis manual for, hvordan skolen sætter ind, når en lærer er blevet fysisk eller psykisk krænket af en elev.

”Vi kunne i vores arbejdsmiljøundersøgelser se en stigning i antallet af lærere, der oplever at blive udsat for krænkende adfærd. Flere savnede noget konkret på skrift om, hvad vi gør, når det sker,” siger souschef på skolen Esben Brøgger Mikkelsen.  

Aftale på skrift

Tidligere havde Bellahøj Skole nogle overordnede politikker og retningslinjer. Nu har personalet ét handlingsanvisende A4-ark, der kort og præcist opsummerer, hvordan og hvor hurtigt der skal sættes ind, når en lærer har oplevet vold, trusler eller chikane. Eller været vidne til, at en kollega er blevet udsat for krænkelser.

”Det går hurtigt i skoleverdenen, og vi løber stærkt i hverdagen. Nu får vi forhåbentlig skabt tryghed omkring, hvad der skal ske, når der forekommer krænkelser. Nu har vi et papir, et skriftligt dokument, vi kan tage frem og sige: Det er det her, vi har aftalt,” siger Esben Brøgger Mikkelsen.

Næsehorn på 4. sal?

Proceduren lægger vægt på, at krænkelser altid er en subjektiv oplevelse, og at man aldrig skelner mellem at blive fysisk og psykisk krænket. 

”Det handler ikke om, hvad der konkret er sket. Men har man som lærer selv en følelse af at have haft en ubehagelig oplevelse, så skal det tages alvorligt. Jeg skal ikke dømme i forhold til, hvad man kan tåle. Det er meget individuelt, så det handler om: synes du, dine grænser er overskredet,” siger Esben Brøgger Mikkelsen. 

Han peger på, at man ikke kan formulere regler for hver eneste potentielle episode på en skole og refererer til en passage i en kendt børnebog:

”I ‘Otto er et Næsehorn’ står politimanden og slår op i sit lovhæfte for at tjekke, om man må have næsehorn på 4. sal. Det står der ikke noget om. Nej, det gør der ikke, for man kan ikke tage højde for alt. Derfor skal papirets ordlyd favne bredt.”

Ikke alene

Hurtighed er et nøgleord i indsatsen. Når en lærer er blevet puffet til, sparket eller har fået grimme ord med på vejen, går et akut-apparat i gang. Ledelse, medarbejdere, tillidsvalgte og teammedlemmer skal organisere undervisningen på årgangen, hvis den krænkede medarbejder ikke er i stand til at undervise efterfølgende. 

”Sker der en episode fredag, så skal vi ikke bare gå på weekend. For når det så bliver søndag, er den pågældende lærer måske blevet bange for at skulle træde ind i klassen mandag morgen. Vi skal ikke tage det med hjem og lade det vokse. Det er vigtigt, at man mærker, at nogen tager sig af en med det samme, så man ikke står alene med det.”

Såvel lærer som elev skal desuden skrive deres oplevelser af episoden ned, siger Esben Brøgger Mikkelsen.

”Vi skal huske, at børn også har en retssikkerhed, så uanset hvad skal eleven også høres. Vi forsøger at leve op til de gængse retsprincipper.”

Forebyggelse fylder mest

Den nye procedure skal op at hænge i teamlokalerne. På den måde bliver det synligt og tydeligt, at der er opmærksomhed på problemet og åbenhed om det, og papiret bliver let at trække frem. Proceduren er det akutte behandlingsled i en større indsats, som skolen har arbejdet med, hvor forebyggelse fylder mest, forklarer Esben Brøgger Mikkelsen. 

”Proceduren er sidste led. Vi vil jo helst undgå at skulle bruge den. Vi har opprioriteret ressourcecentret, uddannet trivsels- og relationskoordinatorer, kører diamantforløb og har brugt Louise Klinge og hendes forskning om relationskompetencens betydning for at skabe bedre relationer mellem lærere og elever. Den forebyggende indsats vejer tungt, men det er stadig væsentligt, at vi har en klar aftale for, hvad vi gør, når skaden er sket. Det har vi nu.”

’Skoleaftaler’ er næste skridt. De skal tydeliggøre, hvordan man taler til hinanden og behandler hinanden på Bellahøj. De skal hænge synligt for elever og alle, der har deres gang på skolen. 

”Så får vi åbenhed om det, og hvis både voksne og børn tager det her meget seriøst, så får vi forhåbentlig sjældent brug for at trække proceduren frem,” siger Esben Brøgger Mikkelsen. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.