Anmeldelse: Pia K. i ilden

Sindsygt kedeligt

Dét var kommentaren fra én af eleverne i 3 A efter 90 minutters undervisning med partiformand Pia Kjærsgaard som klasselærer.

TV 2 viste torsdag aften en reportage fra Pia K´s tre dage i praktik på Holmegårdsskolen i Hvidovre under overskriften Velkommen til virkelighedens verden. Og det blev virkelig en varm velkomst, et sandt sammenstød mellem to virkeligheder. Folketingspolitikeren med de meget klare meninger om den slappe danske folkeskole, der risikerer at gøre Danmark til en tabernation kom i clinch med dagens børn og i konstant diskussion med klasselæreren Louise Saggau. Pia har tydeligt sagt, at der er for megen uro i skolen, for lidt respekt for lærerne, for megen socialpædagogik og for lidt fokus på faglighed. Og det indtryk fik hun bekræftet ved besøget i virkelighedens verden.

Dét, der blev det spændende i udsendelsen var, at hun på trods af sine klare holdninger til, at det er læreren, der er kaptajn – ”ellers bliver du ædt” – ikke magtede at sætte sig igennem og lede klassen. Det skal så også siges, at det er en ganske svær opgave for en udefrakommende, endda med konstant tv-overvågning.

Pia Kjærsgaard skal roses for sit mod til at få afprøvet sine holdninger i praksis og gå i dialog med 3 A´s klasselærer, der bestemt ikke sparede på krudtet efter at have luret på Pias fadæser, i tv-arrangementet som iagttagende gennem ruden i døren. ”Pia forstår ikke nutidens børn, hun har på forhånd besluttet sig for, hvordan de skal være”. Således spiddede klasselærer Louise politikerens gæsteoptræden og satte dermed fingeren på det helt ømme punkt. Det handler om at bevæge sig i den reale verden og ikke i den ideale. Pia K. har ellers på mange måder klare fornemmelser af, hvad der rør sig. Men her gik hun galt i byen, fordi hun ikke ser børnene, som de er, og fordi hun mangler opmærksomhed på, hvad de har brug for.

KARAKTER SKAL DER TIL

Programmet blev interessant fordi en række centrale temaer i pædagogik og skole blev vendt og drejet. Motivation fx. Kjærsgaard mener, at børnene skal have karakterer, så de kan se, hvor de står, og hvor de kan gøre det bedre. Ved retningen af det skriftlige arbejde går hun lige til makronerne. Fortæller eleverne, at de præsterer ikke godt nok, og at de skal gøre sig mere umage. Ikke nogen dårlig pointe og nok noget som mange voksne herunder pædagoger og lærere kunne blive skarpere på. Louise Saggau mener, at karakterer kan skade elevernes selvværd og vil hellere fokusere på succeser. Jeg tror personligt ikke, at det skader børnenes selvværd at høre sandheden i mundtligt form om en præstation. Filmmanden Erik Clausen betoner igen og igen i sin selvbiografi, at den lærer, der har betydet mest for ham, var hans første klasselærer, der ofte rent ud sagde: ”Det der, Erik, det kan du gøre bedre”. Det har betydet, at Erik Clausen hele livet har spurgt sig selv, om hans kunstværk nu også var godt nok, eller om han kunne gøre det bedre. Det handler nemlig snarere om selvrespekt end om selvværd.

Et andet gennemgående tema var uro. Pia K. har da ret i, at der kan være mere ro i folkeskolen, det har mange lærere og børnehaveklasseledere selv tilkendegivet i det gamle Undervisnings-ministeriums store Uro-undersøgelse. Men ét er at mene noget, noget andet er at gøre eller skabe det. Og det evnede gæsten ikke. Ved besøget på Hofteatret blev det Louise Saggau for meget, så hun blev topfrustreret over Pias manglende indgriben over for børnenes utålelige opførsel. ”Det er forunderligt, at hun ikke træder i karakter”. Gæstelæreren havde ikke gjort sig klart, hvad formålet med besøget var, undlod at forklare hvad et teater er, og hvordan man opfører sig der, og derfor mistede hun helt styringen. 

ET ER ET SØKORT AT FORSTÅ …

Udsendelsen viste med al tydelighed, at dét at være lærer er – som Pia K. udtrykte det – en hård branche. Det kræver utrolig mange færdigheder for at have styr på ´en sæk lopper´ og især at lære dem noget. Den rigtige klasselærer udnyttede den rigelige tid til at fortælle om, at undervisning  skal rumme mange aktiviteter, at der er forskellige læringsstile, at nogle børn har behov for pauser kaldet ´vind i håret´, og at læreren skal have mål for undervisningen.  

Dansk Folkepartis formand sluttede udsendelsen med at fortælle, at besøget havde været en øjenåbner for hende. Det tror jeg også, at det blev for seerne på den måde, at Pias holdninger blokerer for, at hun i virkelighedens verden kan nå sine mål. Hun har uden tvivl haft en god og solid skolegang i 1950´erne med klare, faste rammer. Problemet er bare, at hendes erfaringer skal transformeres til en helt anden virkelighed, og det kræver helt andre tilgange. Jeg tror også, at seerne oplevede, at dét at være lærer i den danske folkeskole kræver sin kvinde udstyret med en solid faglig og pædagogisk ballast.

Jan Trojaborg, 26. april