Børnehaveklasseledere: Vi mangler hænder

”Det er ingen kunst at have 24 børn i et lukket rum og sørge for, at der ikke sker en katastrofe. Men mit arbejde er jo at få fingre i børnene, jeg vil hjælpe dem, forme dem, udvikle dem,” lyder det kontante svar fra Christina Møller, der er børnehaveklasseleder og tillidsrepræsentant på Gerbrandskolen på Amager. 

”Jeg bryder ikke om, at der er for mange dage, hvor det kører på rutinen, men det er der. Det er nogle gange et spørgsmål om ren overlevelse, og der er det min erfaring, der redder mig,” fortsætter hun og understreger, at man selvfølgelig ikke dør af at bruge kopiark. Men det er langt fra tilfredsstillende, hvis det sker flere dage i træk, fordi man ikke har tid til andet:

”Jeg vil meget hellere have tid til at give en forklaring og kunne lytte, for bliver børn set og hørt på den rigtige måde, så fylder de egentlig ikke så meget. Men jeg føler, at jeg ofte må hoppe over, hvor gærdet er lavest”.

Færre oplevelser og mere kedelig undervisning

Christina Møller oplever, at hun er presset i hverdagen, fordi der er kommet flere børnehaveklasser og flere timer, men samlet set færre ansatte til at løfte opgaven. På Gerbrandskolen svarer det til, at der er halvanden ansat til hver børnehaveklasse.

”Hver gang vi har muligheden, sætter vi det på dagsordenen over for vores leder, at vi skal være flere mand i undervisningen. Men det er der ikke råd til. Førhen var vi tættere på at være to i klassen, da vi havde færre klasser,” siger hun.

Konkret betyder det færre oplevelser til de nystartede elever og mere ’røv-til-bænk’-undervisning. Førhen var der tid til at være mere kreativ med børnene, ture ud af huset, og der blev gjort noget ud af årets højtider. Det må børnene nu i stedet klare på fritidshjemmet eller derhjemme, fortæller Christina Møller.

”Jeg kan ikke bage luciabrød med 24 børn – medmindre det altså falder på en af de dage, hvor vi er to i undervisningen.”

Men det er ikke kun den sjove undervisning, det går udover. Christina Møller har også taget sig selv i at glemme at kontakte forældre eller holde opfølgende møder om en elev.

”Så har man for travlt, og det er jeg ikke stolt af,” siger hun.

Nye medarbejdere skal også finde sig til rette

Spørger man børnehaveklasseleder Thora Karlsen på Amager Fælled Skole er billedet det samme. Her er de også halvanden mand til at dække timerne i hver børnehaveklasse, men hun har også prøvet at være to om en klasse tidligere.

”Vi skal lære eleverne det helt grundlæggende, og så er det ikke altid nok bare at være én,” siger hun og forklarer, at børnehaveklasselederne er børnenes mentorer og ikke deres tjenere. Pædagogerne guider dem, lige som når nye medarbejdere starter på en arbejdsplads.

”Det er en helt ny verden, børnene kommer ind i. De skal lære, hvordan man er sammen i et fællesskab. At kunne tie stille og modtage en besked. Det kan de ikke nødvendigvis, når de starter i børnehaveklassen, men det lærer de, og så bliver de klar til 1. klasse,” siger hun og fortæller, at det handler om at give eleverne en helt basal tryghed og et pædagogisk fundament, så de kan vokse op som glade skolebørn. De skal trods alt fortsætte i skolen i ni år.

Bekymrede for børnenes skolefremtid

Christina Møller understreger, at når børnehaveklasselederne råber op om de manglende resurser og ønsker flere hænder, så er det ikke bare brok. Det er, fordi de ser børn blive tabt på gulvet.

”Jeg er så ked af, at det bliver udlagt som om, at vi og lærerne bare brokker os fra en ende af. Vi vil rigtig gerne løfte opgaven, der er bare ikke resurser og hænder til det. Når vi siger, at vi gerne vil være flere voksne i klassen, så er det fordi, det skal ramme børnene, så de får en god og tryg skolegang og bliver glade for at gå i skole. Glæde smitter af på læring,” siger hun og pointerer, at hun vil gøre alt for at kunne løfte sin opgave bedst muligt.

”Hvis vi ikke kunne lide vores job, var det det nemmeste at finde et andet. Men vi er dedikerede og synes, det er vigtigt at gøre en forskel for ungerne. Og netop derfor bliver vi så frustrerede.”

LÆS OGSÅ: ”Jeg bliver hver eneste dag mindet om, hvor skingrede skørt og sjovt livet er”

Thora Karlsen er enig.

”Jeg har bestemt ikke nej-hatten på. Jeg er fortrøstningsfuld, men rammerne og resurserne omkring arbejdet med skolestartere bekymrer mig. Vi har at gøre med små børn, der skal lære at vokse op i fællesskaberne i skolen, og det skal de lære af nogle voksne, som har overskud til dem. Jeg synes, det er ærgerligt, at børns fællesskaber mangler voksne hænder.”

Hun frustreres også over det stigende dokumentationsarbejde og tests, som også kræver resurser at udføre. Og når dokumentationen foreligger, at der skal gøres en ekstra indsats for et barn i forhold til fx sproget, så er resurserne der ikke til at følge op og give barnet den ekstra indsats, som der er behov for.

”Jeg har verdens bedste job, men på grund af manglende resurser bliver jeg hindret i at gøre det bedst mulige,” siger Thora Karlsen og tilføjer, at det kræver mere end et knipsetag at undervise børn i børnehaveklassen.

KLFnet.dk besøgte Gerbrandskolen og Amager Fælled Skole i starten af skoleåret. I en artikelserie ser vi nærmere på forholdene for børnehaveklasselederne i Københavns Kommune. Første artikel udkom 19. december.

Denne artikel udtrykker ikke nødvendigvis KLF's synspunkter. Læs mere.