I foråret 2015 valgte ledelsen på Højdevangens Skole, at de gerne ville have et tilbud på skolen til de overbygningselever, som af forskellige grunde ikke trivedes i deres almindelige klasser. Den opgave kastede skolens to hhv. læse- og matematikvejledere sig straks over. Én af dem er lærer Stine Winther:
”Tanken var, at der skulle være et tilbud til de elever, som af forskellige sociale eller faglige årsager ikke trivedes. Nu bliver de tilbudt et forløb i Boomerang, hvor målet er, at vi skal ruste dem med en række kompetencer, som gør, at de kan komme tilbage til deres stamklasse igen,” siger hun og tilføjer:
”Det er derfor, det hedder Boomerang – fordi eleverne ikke skal placeres her, men blot være her i tre til seks måneder og derefter tilbage til klassen igen.”
Pædagog Gitte Strangholt blev ansat til at være en fast del af projektet, så hun har også været med fra start.
”Målet er, at vores elever skal hjælpes til at blive uddannelsesparate, så de kan komme godt videre – det er der mange af dem, der ikke ville komme, hvis de ikke var med i Boomerang,” fortæller hun og fortsætter:
”Det er en dyr løsning, men det er trods alt meget billigere end nogle af de andre tilbud, man ville være nødt til at sende eleverne i, hvis Boomerang ikke var her. Vi kan rumme rigtig mange, og ved at arbejde med alt omkring eleven får vi dem virkelig løftet. Vi har gjort rigtig mange glade for at gå i skole igen.”
Tavleundervisning, nej tak
I Boomerang har eleverne kortere skoledage – til 12.45 med en enkelt dag til 13.30 – og de bliver kun undervist i dansk, matematik, historie og engelsk. Eleverne har individuelle skemaer, som skifter hver fjerde uge – men altid med de samme tre lærere og én pædagog, for der skal være forudsigelighed og tryghed. Derfor vikardækker teamet omkring Boomerang også for hinanden.
Klassen er særligt indrettet med forskellige sociale læringsmiljøer, og alle får en undervisning tilpasset deres niveau – for selvom de alle er udskolingselever, kan der være meget stor forskel på deres faglige kunnen, fortæller Stine Winther.
”Mange har haft skolevægring i op til flere år, mens andre har faglige udfordringer – begge dele gør, at de er på mange forskellige niveauer fagligt,” fortæller hun og fortsætter:
”Af samme grund har vi ikke meget tavleundervisning. I stedet er vores undervisning meget færdighedsbaseret, og eleverne arbejder meget individuelt med opgaver – dog med det samme fag af gangen. Når eleverne starter i klassen tester vi deres niveau som noget af det første, og så har vi en masse materiale liggende til de forskellige.”
Det har taget en del tid at få undervisningsmaterialerne på plads til så bredt et fagligt spektrum, men det har været en klar fordel, at det var skolens matematik- og læsevejledere, som blev bedt om at udvikle tilbuddet, understreger hun.
Udover færdighedstræningen bruger lærerne blandt andet belønningsstrategier, hvor eleverne for eksempel får lidt tid med deres iPad, når de har lavet et aftalt antal sider. Det er med til at holde motivationen oppe, fortæller hun.
Klassen har også været en tur i Bog & Ide, hvor eleverne måtte vælge deres helt egen bog – for at give dem lysten til også at få bogen læst.
Individuelt, individuelt, individuelt
Boomerang har egentlig plads til 10 elever, for det skal være et lille læringsmiljø. Lige nu er der dog 11-12 elever af gangen, fordi gruppesammensætningen tillader det, fortæller Stine Winther. Én af eleverne er der for eksempel kun to dage om ugen, fordi det er, hvad eleven kan overskue efter lang tid uden skolegang.
Sådan er det for alle eleverne: Der er plads til at tage hensyn til de individuelle behov, hver elev kommer med. Nogen har brug for at være kortere tid i skole, andre kan få en masse ud af at deltage i et specifikt fag eller to med deres stamklasse, mens endnu andre skal have lov til at forlade klassen lidt, hvis det hele bliver for meget.
”Vores elever er her af forskellige grunde, og derfor har de også forskellige behov. Nogle har angst, andre har store faglige udfordringer, og mange har haft skolevægring på grund af deres problemer. Vores opgave er at få dem til at være glade for at gå i skole igen,” fortæller Gitte Strangholt og uddyber:
”Mange af dem har også en social sag i Socialforvaltningen, som vi samarbejder tæt med. Med Boomerang kommer vi hele vejen rundt om eleverne.”
Hvis eleverne har en stamklasse på skolen, deltager de desuden i sociale arrangementer med klassen, hvis de har lyst til det. Det skal være med til at sikre, at eleven stadig føler en tilknytning til klassen.
Det er okay at gå sin vej
Projektet indebærer også, at Gitte Strangholt har ugentlige samtaler med eleverne om, hvordan det går – og det kan sagtens foregå hjemme hos eleven, hvis det er svært at komme i skole i en periode. Hun tager nemlig især hånd om, om eleverne kommer i skolen eller ej.
”Hvis en elev ikke er dukket op til tiden eller går fra skolen i et frikvarter, ringer eller sms’er jeg til dem – jeg har en aftale med dem hver om, hvad de helst vil have, og det er altid til dem selv, før forældrene bliver blandet ind i det,” forklarer hun og fortsætter:
”Nogen når kun halvvejs, så vender de om. Og det kan sagtens være okay, hvis det er der, vi er nået til med dem – så får de at vide, at det er i orden, og at vi glæder os til at se dem i morgen. Det er vigtigt at have respekt for det, de formår, for alle i klassen har forskellige udfordringer og årsager til det.”
Man skal lære at sige godmorgen
Også elevernes sociale kompetencer bliver der arbejdet med i Boomerang. De skal sige godmorgen og lære at føre almindelige samtaler. Hver dag er der morgenmad for dem, der har lyst til at møde lidt tidligere for det, og de elever, som har lyst, spiser frokost sammen i klassen – altid med en af de voksne til stede, som eleverne kender.
”Vi tager også eleverne med ud at spise eller på ture, så de kan lære at omgås hinanden der og at være i situationer, nogle af dem ikke er vant til. På den måde skal de også udvikle sig af Boomerang,” fortæller Stine Winther.
De fire i teamet hjælper også eleverne med at skrive ansøgninger, finde et fritidsjob eller at tage med til en jobsamtale, hvis der er brug for det. Finansieringen til ture ud af huset og andre udgifter – for eksempel de bøger eleverne selv måtte vælge – kommer delvist fra en fond, teamet har søgt.
Boomerang er populært
Sidste år nåede Boomerang at have hele 29 elever igennem et forløb på mellem 3 måneder op til et års varighed. Og der er rift om pladserne, fortæller Gitte Strangholt.
”I starten var Boomerang lidt ”dummeklassen”, som det var flovt at komme i, men det er helt anderledes nu. Nu spørger eleverne selv, om de ikke må komme i Boomerang, fordi de trænger til en pause. Ved altid at tale positivt om klassen og dens elever, har vi ændret den måde, der bliver talt om og set på klassen på,” siger hun og tilføjer:
”De andre elever på skolen ser også, hvor meget vi gør for vores elever. At vi går et ekstra skridt – eller mange – for at hjælpe dem, og at vi virkelig vil dem.”
Eleverne bliver udvalgt til klassen gennem en længere proces, hvor først klasselærer og leder er involveret, og siden PPR, skolesocialrådgiveren og forældrene, som skal give deres accept, for uden samarbejdsvillige elever og forældre kommer vi ingen vegne, understreger Stine Winther.
Til sidst vurderer hun og Gitte Strangholt med Boomerangs øvrige to tilknyttede lærere, hvilke elever der har det største behov og derfor får en plads i klassen.
Boomerang har været en stor succes, mener de to – for det er gået klassens elever godt, fortæller de. Nogle gange har Boomerang også ført til, at eleverne er blevet tilbudt et andet skoletilbud end Højdevangens Skole, fordi der har været brug for det. Ellers er eleverne fra sidste år typisk vendt tilbage til stamklassen, er startet i 10. klasse på skolen eller er startet på en ungdomsuddannelse.
Intet fravær efter tre år uden skole
Også eleverne i klassen er meget glade for Boomerang-tilbuddet. En af drengene havde ikke været i skole i tre år, og der var prøvet alt fra hjemmeundervisning til et kommunalt idrætsprojekt og specialskolen Hafnia.
Men siden han startede i Boomerang ved skoleårets start, har han ikke haft en eneste fraværsdag, fortæller han stolt:
”Først havde jeg ikke helt lyst til at være her, for jeg har haft dårlige oplevelser i skoler tidligere, og jeg synes, det er svært at omgås andre. Men nu har jeg slet ikke lyst til at blive væk, for der bliver lyttet til, hvad jeg har brug for.”
Som et eksempel fortæller han, at han i starten havde kortere skoledage end de andre, ligesom han også har fået tilpasset undervisningen til den måde, han helst vil lære på.
”Der er plads til det, hvis man har en dårlig dag eller ikke har lyst til at møde op. Men det har jeg ikke haft endnu,” fortæller han.
En af hans klassekammerater blev mobbet i sin stamklasse. Hun er også meget glad for skiftet til Boomerang.
”Først var jeg ikke sikker på, jeg ville være her – men jeg er blevet meget glad for det! Her er hyggeligt, og jeg lærer meget mere end i min gamle klasse. Og det bedste er, at jeg ikke bliver mobbet her. I Boomerang fik jeg hurtigt en masse nye venner, for her irriterer vi ikke hinanden,” siger hun.
Begge elever skal blive i klassen, indtil de til sommer vil tage folkeskolens afgangsprøve.
Ingen planer om at stoppe
Som overbygningsskole får Højdevangens Skole hvert år cirka 175 nye 7. klasses-elever fra tre andre skoler i området. Men hvert år oplevede skolens ledelse også, at lidt mere end en håndfuld elever ikke trivedes i deres nye skolemiljø. Det fortæller skolens souschef, Marck Gylling Tønnesen:
”En ny skole kombineret med de mange nye elever kan virke både utrygt og uoverskueligt for nogle af vores elever, som derfor ikke trivedes i klasserne. Det ramte både de enkelte elevers skolegang, men gav også en masse uro i deres klasser.”
Derfor besluttede ledelsen, at de gerne ville have et tilbud til de overbygningselever, som af faglige og/eller sociale grunde ikke trivedes i den almindelige undervisning.
”Alle har potentiale til at lære, vi skal bare skabe de rigtige rammer, som giver dem muligheden for det. Med Boomerang oplever vi en stor succes. Eleverne får et løft både fagligt, socialt og personligt, og der er kommet langt mere ro i klasserne, også når eleverne vender tilbage til deres normalklasser,” forklarer Marck Gylling Tønnesen og fortsætter:
”Det er et dyrt projekt, der koster os halvandet lærerårsværk og et pædagogårsværk, som vi selv skal finansiere. Men vi kan se, at det gør en forskel for eleverne, så det er en investering i, at det går dem bedre. Derfor er der heller ingen planer om, at projektet skal stoppe.”
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere