På et møde i går godkendte Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ansættelsen af Camilla Niebuhr som ny direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Ansættelsen sker på baggrund af en indstilling fra ansættelsesudvalget, hvor det især er lagt vægt på, at Camilla Niebuhr har det fornødne faglige blik og den politiske indsigt, der er behov for i jobbet som direktør.
”Hun er vellidt, i stand til at ”bygge broer” i forvaltningen, og samtidig har hun et stærkt blik for at koble det politiske perspektiv med den decentrale drifts- og styringsvirksomhed”, lyder det i en pressemeddelelse fra forvaltningen.
Selv ser Camilla Niebuhr frem til jobbet:
”Jeg glæder mig til at indtræde i direktionen, og det er min ambition at fortsætte udviklingen i Børne- og Ungdomsforvaltningen med dygtige medarbejdere, der kan finde de bedste løsninger i til vores børn og unge - at skabe trivsel og udvikling for byens børn og unge. For mig er det vigtig at forstå medarbejdernes intentioner med deres arbejde og løsningsforslag, og så er det min opgave at understøtte arbejdsprocessen, så politik, praksis og forvaltning forenes bedst muligt,” siger hun.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere