Demonstration: Nej til tvungne heldagsskoler

Lærere og pædagoger gik fra tre steder i byen til Rådhuspladsen, hvor op mod tre tusind demonstranter opfordrede de københavnske borgmestre til at sige nej til tvungne heldagsskoler og beslaglæggelse af børnenes fritid.

KLF-formand Jan Trojaborg kritiserede regeringen for at tilsidesætte det kommunale styre ved at tvinge alle folkeskoler ind i en heldagsskolemodel:

”Regeringens model passer ikke til København. Vores skoler udvikler sig meget forskelligt, derfor har vi ikke brug for en standardløsning. Og vores elever har allerede fået flere timer de seneste år", sagde han og repeterede den senere tids forskningsmæssige konstateringer, at flere timer gør ikke eleverne dygtigere. Det er kvaliteten i timerne, der tæller.

”Derfor nytter det ikke noget at skrue op for timetallet og ned for forberedelsen. Forberedelse er en forudsætning for kvalitet i undervisningen”, sagde han.

Jan Trojaborg overrakte derefter en kasse med den første uges 2.300 underskrifter – flere kommer til – fra københavnske lærerne, der siger nej til tvungne heldagsskoler, til børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Vi skal snakke sammen

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der i høj grad var en af dem, de fremmødte ved demonstrationen ønskede at få i tale, viste stil og talte til forsamlingen på pladsen.

Borgmesteren indledte med at understrege, at det er ’ekstremt vigtigt at tale lærerne op’.

”Der er ingen af os, der har lavet reformen, men det er vigtigt, at vi får talt sammen om, hvordan vi gør det.”

”Det skal lykkes at bevare vores fritidshjem. Vi skal sikre plads til det kreative og det praktiske, leg og læring. Aktivitet og faglighed skal ikke skilles ad, men samles i en højere enhed,” sagde Anne Vang.

Nej til reformen

En meget veloplagt Anne Marie Helger kædede indslagene sammen, og der bredte sig en munter stemning ud over pladsen.

KLF’s bestyrelse stod for uddeling af gratis suppe, og de 2.000-3.000 fremmødte så ud til at hygge sig med musikken og talerne.

Henriette Brockdorf, formand for BUPL-København sagde, at på overfladen ser skolereformen ud til at have mange ædle formål, men får politikerne det, de gerne vil have?, spurgte hun.

”Nej! Reformen er udtryk for, at fra at se barndommen som en værdi i sig selv, bliver den et middel til, at børnene skal være soldater i fremtidens konkurrencesamfund.”

Som repræsentant for forældrene protesterede Nina Reffstrup, Københavns Forældreorganisation, mod en reform, der bygger på mavefornemmelser og tro, hvor man ikke gider lytte til fagpersonale og forskere.

Politikere kom forbi

Der dukkede også uanmeldte og ikke ventede talere op og fik ordet. Rasmus Jarlov, der er konservativ næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget, sagde til de demonstrerende, at han var helt og fuldt på deres side i deres modstand mod reformen:

”Børnene er ikke statens, men forældrenes ansvar. Heldagsskoleplanen er et ideologisk projekt. Det savner faglig opbakning, og der er ikke belæg for, at det virker”, sagde han.

Også Merete Riisager, MF for Liberal Alliance, afviste reformen:

”Der ligger en stor rigdom i fritidslivet, der ikke må blive amputeret af en heldagsskole, der i øvrigt ikke fører til højere fagligt niveau.”

Hjemmebryggede ideer i stedet for viden

Socialborgmester Mikkel Warming omtalte Enhedslistens protest mod tvungne heldagsskoler og regeringens forsøg på at lade lærerne betale for den ved at undervise mere – ’det er helt uhørt i Danmark og i direkte modstrid med den danske model’.

Endelig kritiserede Jan Hoby, næstformand i LFS, politikernes hjemmebryggede ideer, der udelukker andre fra en meningsfuld og demokratisk dialog med plads til faglige og professionelle indspark: 

"Regeringen har erstattet viden, indsigt og forskning med magtfuldkommenhed, arrogance og umyndiggørelse over for børn, lærere og pædagoger. Forskning viser, at heldagsskoler ikke flytter eleverne fagligt."

pg