Lige på falderebet til vinterferien fik de mindste elever lov til at komme tilbage i klasselokalerne. For 3.a på Lundehusskolen har klasselærerne brugt det meste af ugen på fællesskabet i klassen.

I mandags fik 3.a på Lundehusskolen i Emdrup lov til at komme tilbage i skole – og det smittede af på humøret, som klassen måler hver morgen, fortæller klasselærer Kathrine Westhi Speht.

”På en skala fra et til fem lå de jo på 25.000. De har virkelig været glade for at være tilbage,” fortæller hun.

Det samme gælder også for lærerne, understreger 3.a’s anden klasselærer Flemming Ettrup Petersen. Det er især tiden fysisk sammen med eleverne, der gør, at man har lyst til at være skolelærer, forklarer han.

Elever skal stadig undervises efter nødbekendtgørelsen og huske anbefalingerne om håndvask og afstand. Men det har eleverne masser af øvelse i, pointerer Flemming Ettrup Petersen.

”Vi har rammerne på plads på grund af den lange periode, vi faktisk har arbejdet sådan her. Nu må vi se, om der kommer nye retningslinjer, men indtil videre er vi godt rustet som skole til at håndtere den her situation.”

Fokus på trivsel og det faglige efterslæb

Med genåbningen har 3.a på Lundehusskolen fået flere lektioner, hvor der er to lærere i klassen. Det har Katrine Westhi Speht og Flemming Ettrup Petersen udnyttet til at have fokus på elevernes trivsel. 

”Det vigtigste for os har været, at eleverne kommer tilbage, finder deres plads og finder hinanden”, siger Flemming Ettrup Petersen.

Klassen har blandt andet leget forskellige lege, der har blandet trivsel og den almene undervisning, fortæller Kathrine Westhi Speht.

”For jeg tror egentlig også, at de har savnet det faglige. De har savnet den struktur og den forudsigelighed, vi også giver dem i deres hverdag,” siger hun.

Efter vinterferien skal lektionerne med en ekstra lærer bruges på at kunne hjælpe de elever, der oplever det største faglige efterslæb efter hjemmeundervisningen. Derfor har begge klasselærere også brugt ugen på at finde ud af, hvordan det står til med den enkelte elev.

”I dansk har jeg haft et lidt større fokus på at komme ned til hvert enkelt og lytte til deres læsning. Det har jeg gjort for at høre, om der er blevet læst derhjemme i perioden og se, om der bliver brug for at hive nogen ud og arbejde lidt mere intenst med nogle ting. For vi ved godt, at det måske ikke har været muligt for alle børn og forældre at få læst hjemme hver dag,” siger Katrine Westhi Specht.

Det bedste er vennerne og undervisningen 

Aksel Møllegaard og Sascha Pagels går begge i 3.a på Lundehusskolen og er lykkelige for at være tilbage i klassen sammen med vennerne. De var nemlig begge meget trætte af hjemmeundervisningen.

”Jeg snakkede med en veninde om, hvor meget vi bare hadede at være hjemme, og så kom min far pludselig og sagde, at vi skulle i skole igen. Vi skyndte os at pakke alle vores ting til skolen”, fortæller Sascha Pagels. 

For Aksel Møllegaard har det bedste ved at komme tilbage til skolen været at se vennerne. Men undervisningen kommer på en tæt andenplads. 

”Det hyggeligste var, da vi snakkede om, hvad vi havde lavet, hyggede lidt og lavede opgaver. Så kan man føle, at det er rigtig skole. For alt er næsten på samme måde inde i klassen. Udenfor må vi ikke være overalt, og der er et begrænset antal muligheder for, hvad man kan lege”.

Mangler det kollegiale fællesskab

For Flemming Ettrup Petersen og Katrine Westhi har det været vigtigt, at gøre skoledagen så normal for eleverne som overhovedet muligt.

”De kan jo lide, at det er, som det plejer at være. Faste rammer og struktur,” siger Katrine Westhi Specht.

Men begge lærere kan også godt mærke, at der er mere tomt på skolen end normalt. Og at det kollegiale fællesskab mangler. Normalt arbejder lærerne på Lundehusskolen i større teams, men lige nu arbejdes der kun sammen på årgangene. Det betyder, at Flemming Ettrup Petersen og Katrine Westhi Spechts team lige nu består af to andre lærere og en pædagog.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det kollegiale aspekt er en stor del af vores job. Og vi savner da også at kunne få lov til at mødes og snakke sammen. At være tæt på sine kolleger og have private snakke,” siger Flemming Ettrup Petersen.

”Vi savner også det faglige. Det bliver ikke det samme, når man snakker over Teams. Der er ikke den samme pingpong mellem kollegerne,” siger Katrine Westhi Specht.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.