Test med programmet ’digitale dilemmaer’ din egen adfærd på nettet og sammenlign med tilsvarende aldersgruppe.

Af Peter Høstved

Alle brugere efterlader digitale fodspor hver gang en computer, smartphone eller tablet anvendes.

Med udgangspunkt i netprofiler, især facebook, gennemgår programmet digitale-dilemmaer.dk hvordan identitet og selvoplevelse påvirkes.

Bliv klogere på, hvorfor vi laver netprofiler, hvordan vores relationer til andre påvirkes, og hvad man særligt skal holde sig for øje som lærer, forældre og ven, når unge mennesker, som er ved at definere deres digitale identitet, opretter bruger profiler på nettet.

Jacob Brøndum Pedersen, der er partner i Digital Dannelse, reflekterede ved en konference over, hvordan samfundet klæder borgerne på, når de skal manøvrere i den digitale verden.

Da det offentlige kræver øget digital adgang til deres tjenester, er et samarbejde med bibliotekerne oplagt, fordi det er her mange usikre borgere henvender sig.

Programmet er udviklet som e-lærings system til Københavns biblioteker, hvor brugeren i seks moduler stilles overfor nogle valg.

Som indledning skal brugeren indtaste fødselsårgang og køn, og til sidst genereres en statistik, så man kan sammenligne sine egne valg med et repræsentativt udsnit af andre brugere på samme alderstrin.

Der er foreløbig 2.000 brugere som statistisk grundlag i databasen, der øges for hver ny bruger.

Det vil være oplagt at lade en klasse teenagere bruge 15 minutter på at gennemgå de seks dilemmaer og bagefter tage en snak om, hvordan deres digitale fodspor registreres af søgemaskiner og sociale medier.

De seks moduler:

?  Hvilken profil har du?

? Hvem tilføjer du som venner?

? Hvilke personlige nyheder deler du?

? Hvilke billeder deler du?

? Hvordan reagerer du?

?  Hvad er god stil?

Programmet afvikles bedst på en PCwww.digitale-dilemmaer.dk

Center for digital dannelsehttp://digitaldannelse.org/

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.