Ekspert: Lars Løkkes ’hundekiks-metode’ er i modstrid med dansk skolesyn

Et nej til en amerikansk tankegang i danske folkeskoler.

Sådan opfatter skoleforskeren Lotte Rahbek Schou det nej, som syv københavnske skoler gav statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han før sommerferien tilbød skolerne en pengepræmie, hvis de løftede et antal elever op over 4-tallet i afgangsprøverne i dansk og matematik i 2018.

120 skoler fik tilbuddet, 19 takkede nej - herunder altså de syv københavnske. Statsministeren forstår det ikke:

”Til gengæld er det helt ubegribeligt for mig, at skolerne i Københavns Kommune, den kommune med størst problemer, lukker døren for en pose penge og udstrakt hånd. Det er et svigt af eleverne i København," sagde han således i sin åbningstale i Folketinget for nylig.

Modvilje mod amerikansk skolesyn

Men egentlig er det nemt nok at forstå, siger Lotte Rahbek Schou, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet. Blandt mange danske lærere er der nemlig en dyb modvilje mod det amerikanskinspirerede skolesyn, som har vundet indpas i dansk uddannelsespolitik med stigende styrke siden 2000’erne:

Først med forliget om bindende trinmål i begyndelsen af 2000’erne; derpå test-forliget i 2006; derefter de kvantificerbare nationale mål og operative resultatmål i 2014-skoleloven – og nu altså Lars Løkkes indførelse af økonomiske incitamenter i den danske skoleverden.

Læseplanen i centrum

Disse reformer peger alle i samme retning, nemlig mod en didaktik, der tager udgangspunkt i læseplanen som overordnet manual, og ikke i ideen om den autonome lærer, som mestrer sin undervisnings baseret på didaktisk refleksion over mål og indhold i forhold til eleven, fastslår Lotte Rahbek.

 ”Vi ser i disse år en skolepolitisk drejning væk fra den kontinentale forståelse af didaktik og hen mod en angloamerikansk tænkning”, påpeger hun og fortsætter:

”I Norden tager læreren traditionelt udgangspunkt i eleven i sin undervisning. Meningen er, at eleven skal udfolde sig på egne præmisser”.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor udskammer Lars Løkke københavnske lærere

”I USA skal læreren sørge for, at eleverne lærer pensum. Udgangspunktet er læseplanen, ikke eleven. Eleven bliver så at sige et objekt for undervisning”, fortæller Lotte Rahbek, der er specialist i amerikanske skoleforhold.

Styringsmæssig inspiration fra USA

Ikke kun didaktisk har danske politikere og embedsmænd på det seneste lært af USA, også styringsmæssigt, nemlig af den skolereform, som Georg Bush indførte i 2001 (og som allerede var forberedt under Bill Clintons administration i 1990’erne), No Child Left Behind.

Med No Child Left Behind-reformen blev der således indført årlige nationale test af eleverne, og hvis skolen ikke havde en fremgang på mindst fem procent i testresultaterne år for år, blev den straffet: Lærere kunne blive fyret, og skolen nedlagt.

Haarders testreform

Bertel Haarders såkaldte testreform fra 2006 trækker på tankegods fra No Child Left Behind, siger Lotte Rahbek. Og Christine Antorinis skolereform fra 2014 tager endnu et skridt:

Hvis de danske skoler ikke år for år reducerer andelen af elever, der er dårlige til at læse og regne, skal kommunen således nu intervenere.  I den danske skolelov står der dog ikke eksplicit, hvordan kommunen skal gribe ind, blot at den skal.

Obama strammede skruen

Præsident Barack Obama strammede skruen endnu en omgang styringsmæssigt i sin skolereform Race to the Top: Lærere kan stadig blive fyret, og skoler blive nedlagt - men nu kan læreren desuden få en lønforhøjelse, hvis han eller hun løfter sine elever i de årlige test. ”En pose penge”, som Lars Løkke udtrykker det.

Konkurrence som drivmiddel

I Danmark skal pengene bare ikke gå til den enkelte lærer, men til skolens budget. Men princippet er det samme, påpeger Lotte Rahbek: Konkurrence.

”Lars Løkke har jo også indført et konkurrencesystem.  Han udpeger 120 skoler og siger: ’Nu skal I konkurrere om at få de her penge. Pengene er ikke til jer alle sammen; kun de skoler, der kan leve op til standarden om at få elever op over 4-tallet, får penge’”, siger Lotte Rahbek.

”Det minder umiskendeligt om tankegangen i Race to the Top”, tilføjer hun.

”Det giver sig ud for at være en gulerod, men er i virkeligheden en pisk - for det er skamfuldt for de skoler, der ikke får de fem procent af eleverne over 4-tallet, som udløser præmien”, forklarer Lotte Rahbek, der i 2014 udgav forskningsartiklen ”Klasseledelse via test og evaluering – som i USA?”.

Lærerne kan aldrig gøre det godt nok

En anden ubehagelighed ved tankegangen er, at politikernes præmis er, at lærerne som udgangspunkt er for dårlige rent fagligt, påpeger Lotte Rahbek.

”Lærerne lever jo ikke op til standarderne, når så mange af deres elever får under 4 – det er det, Lars Løkke og andre politikere indirekte siger til lærerne og befolkningen. At det er lærernes skyld, og kun deres”, uddyber Lotte Rahbek og fortsætter:

”Lærerne bliver på den måde gjort 100 procent ansvarlige for elevernes resultater i test. Accountability – ansvarliggørelse - kaldes den form for styring i USA”.

Didaktisk og politologisk påvirkning fra USA

Den skolepolitiske påvirkning fra USA sker altså på to niveauer, sammenfatter Lotte Rahbek: Et didaktisk og et styringsmæssigt:

Danske lærere skal nu føre eleverne frem mod centralt fastsatte mål, og sker det ikke i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen gribe ind. Lykkes det derimod, så får skolen – i nogle tilfælde – en pose penge af staten som belønning.

Sporene fra USA skræmmer

Det er ikke en god vej at gå, mener Lotte Rahbek. Sporene fra USA er nemlig skræmmende, viser amerikansk forskningslitteratur: Blandt andet mister lærere og skoledere faglig og menneskelig værdighed.

”Nu er det ikke længere kun elever, der bliver dumpet på deres faglighed, lærere gør det også. Den øgede styringsmæssige måle-og-veje-tolkning med indbyggede sanktionssystem underminerer folkeskolens rolle som en institution, der udvikler demokratiske og empatiske samfundsborgere, både i USA og Danmark ”, siger Lotte Rahbek.

Demoraliserede lærere

Mange lærere og ledere i USA er ved at miste pusten og modet. En lærer fra Colorado udtaler således i en forskningsrapport:

”Jeg føler, at situationen er demoraliserende og fuld af stress. Lærere bedømmes år efter år på fuldstændig forskellige elever. Det pres, der er lagt på os, har fået mange lærere til at forlade professionen.”

”Vi kan ikke engang få lærere ud på sådan en skole, som jeg er på, fordi de er bange for at blive udråbt som ukvalificerede. Hvorfor skulle en ung lærer komme her, når de kan tage til et velhavende skoledistrikt? Det kan jeg ikke fortænke dem i. Det stempel, som testningen har givet skolerne i minoritetsområderne, er bare helt utroligt.”

Civil ulydighed

Nogle lærere og ledere griber til civil ulydighed, for eksempel en skoleleder fra North Carolina, der nægtede at teste sine specialundervisningselever.

”Jeg kunne ikke. Specialundervisningsbørn møder modgang nok i livet og behøver ikke at opleve at blive ydmyget af en test, som ligger langt over deres standpunkt”, udtaler hun.

Testregimet virker ikke

Det værste er næsten, at eleverne ikke bliver dygtigere af at blive testet op mod bestemte faglige mål, siger Lotte Rahbek. Accountability-metoden ikke virker simpelthen ikke efter hensigten.

”Undersøgelser viser, at testresultaterne svinger op og ned fra år til år, fra klasse til klasse, fra skole til skole, også i Danmark. Et år scorer en skole højt, et andet lavt - der er ingen objektivitet. Ingen klarhed. Der er ingen evidens for, at testregimet virker ”, fastslår Lotte Rahbek.

Bedre ville det være at bruge penge på at løfte læreruddannelsen, mener hun. Og det ville også hjælpe at ansætte flere lærere i folkeskolerne.

”Det ville kunne føre til, at elevernes faglighed blev styrket”, siger Lotte Rahbek Schou.