Ellebjerg Skole markerede sin start som profilskole for bevægelse og sundhed med en forrygende forelæsning af Chris MacDonald, der fortalte om bevægelses betydning for hjerne og læring, krop og psyke.

Der er evidens for, at bevægelse har stor betydning for hjernens udvikling og evne til læring. Bevægelse er noget af det bedste, man kan gøre for at forbedre indlæring, fastslog Chris MacDonald under sin indholdsmæssigt spændende og i fremførelsen meget fængslende forelæsning. Det var seriøs undervisning med showkvaliteter. 

De inviterede elevrødder, forældrerepræsentanter og lærere kvitterede med massive klapsalver, og de fik det bedst tænkelige kick-off for Ellebjerg Skoles treårige forløb som bevægelses- og sundhedsprofilskole.

– De seneste 100 år har vi lavet helt om på vores bevægelsesmønster. Vi knokler ikke ude på marken, men sidder på en stol. 

– De sidste 30 år har vi lavet om på vores søvn, vi sover og reflekterer for lidt. 

– De sidste 20 år er vi blevet fyldt med negativ information blandt andet fra medierne, sagde Chris MacDonald og pegede på, at det sammen med ofte mangelfuld kostkvalitet indgår i det årsagsbillede, der er forudsætning for stress og adhd – nutidens helt store folkesygdomme.  

Mere i KK 4 onsdag 18. april.

pg

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.