Engskolen 100 år

Tekst og foto: Peter Garde

Skoleleder Susanne Brinkø bød velkommen i gymnastiksalen, der var udsmykket med gamle anskuelsestavler, så dagens gæster ikke var i tvivl om, hvordan bæveren, den lille ingeniør, fælder træer, hvordan flagermusen phyllostoma spectrum sover middagsøvn i træerne, og hvordan afrikanske stammer ved århundrede skiftet markerede deres egenart.

Skole- og socialhistorie

Skoleforsker Anne Katrine Gjerløff beskrev tidens boliger og familieforhold, da værneskolen blev indført i begyndelsen af 1900-tallet. Hendes studier i Københavns Stadsarkiv har  givet et detaljeret indtryk af leveforholdene og synet på børn og familier i trange kår.

Der lå ofte en moralsk vinkel på beskrivelserne af børn og familie, der var formuleret på en efter nutidens standard temmelig politisk ukorrekt måde. Børn blev omtalt som ’tungnemme sinker’ og forældre kunne få betegnelsen ’defekte’.

Anne Katrine Gjerløff fortalte desuden om IQ-prøvernes fremkomst i 1908 i Frankrig, og hvordan de efterhånden blev udviklet.

Meget af den pædagogiske udvikling, der i de følgende årtier skete på specialskoler, var epokegørende og blev med tiden også indført i almenskoler, fx mere selvvirksomhed og illustrativt undervisningsmateriale, fysisk bevægelse og skolehaver.

Gennem 1900-tallet var målet som regel at gøre eleverne selvhjulpne, så de ikke kom til at ligge samfundet til last. Fint var det, hvis unge efter 7. klasse kunne udføre budtjeneste eller forefaldende arbejde, men de job hænger jo ikke på træerne i dag.

I dag er 60 procent af børnene tosprogede elever, der er præget af blandt andet krigstraumer og familierelationer med begrænset uddannelsesmæssig baggrund.

Madskole og aktiv læring

Engskolen er en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Den startede i sin tid som Maria Kirkeplads Skole bag kirken i Istedgade, men i 1982 flyttede skolen med nyt navn til større forhold i den daværende Enghavevejens Skoles bygning.

I 2011 blev skolen madskole med egen kok og eget køkken og desuden professor Per Schultz Jørgensen som egen madskoleprotektor. Ved indvielsen af køkkenet sagde han:

”Børn skal være med i processen, de skal have en funktion og inddrages, have opgaver og deltage i det fællesskab, som mad er rammen om her. Når undervisningen er glemt, husker børnene hele livet det fællesskab, de oplevede omkring madlavningen.”

Engskolen fik mange til lykker med, da jubilæet blev markeret, og er nu klar til at tage hul på et nyt århundrede, endda med en ny skoleleder – tidligere souschef Maria Bælum.