Nogle lærere oplever, at det er dem, der skal forbedre sig, når elever er udadreagerende. Problemer med vold og trusler bør dog altid løftes til at være det arbejdsmiljøproblem, det reelt er, siger ekspert.

Lærere bliver mødt med tilbud om kurser og efteruddannelse, når de oplever vold og chikane fra elever. Velmente tilbud om hjælp og støtte, der skal styrke lærernes relationskompetencer.  

En kvindelig lærer, der ønsker at være anonym, oplever tilbud om kurser og efteruddannelse som en mistro til, at hun kan sit arbejde. 

”Så kommer der tilbud om kurser i low arousal, eller der kommer nogle konsulenter ud fra forvaltningen og observerer ens undervisning. Så bliver man som lærer gjort til problemet. Kurser, efteruddannelse og så videre kan være fint, men det giver jo ikke hverken ekstra hænder eller ekstra tid til børnene, og det er det, der er brug for,” påpeger hun. 

Psykiske skrammer

Kompetenceudvikling kan være fint nok, men man kommer ikke ind til kernen af problemet og tilbuddene om efteruddannelse risikerer at blive et signal om, at man har fejlet som lærer, siger Henning Hermansen, lærer gennem 25 år, tidligere tillidsrepræsentant og ansat på Dyvekeskolen på Amager.  

”Indsatsen kører ofte på os som lærere i stedet for at køre på nogle større sammenhænge. Det betyder, at man føler, man ikke gør sit arbejde godt nok. Du skal forbedre dig, lyder det. Men i stedet burde man se på, at vi i skolen har opbygget nogle rammer, som slet ikke duer.”

Krænkende adfærd og en oplevelse af, at man ikke magter sit arbejde godt nok giver psykiske skrammer hos den enkelte lærer. Det er vigtigt, at krænkende adfærd vurderes som et arbejdsmiljøproblem, der angår hele arbejdspladsen, siger formanden for KLF, Lars Sørensen. 

”Når den enkelte lærer overlades til at tage ansvar for situationen ender det i stress og sygemeldinger. Det er det, vi kan konstatere.”

Et fælles problem

Cand.psych. og seniorforsker ved Aarhus Universitet/Arbejdsmedicin, Regionssygehuset Herning, Lars Peter Sønderbo Andersen, der er i gang med et forskningsprojekt om vold og trusler i folkeskolen peger på, at det kan være fint med kompetenceudvikling af læreren. Men når de akutte situationer opstår, må det aldrig blive den enkelte lærer, der alene skal kæmpe med den udadreagerende adfærd hos elever, understreger han.  

”Det er meget væsentligt at løfte det her fra at være den enkelte lærers problem i klassen til at være et fælles arbejdsmiljøproblem. Der skal foreligge fælles beslutninger om, hvilken adfærd, der er over stregen, og hvordan man handler efterfølgende, når der har været episoder.”

Han peger på, at der skal være systematik og detaljeret registrering af episoderne, og at initiativet skal komme fra ledelsen.

”Det må aldrig blive den enkelte lærer, der skal løse det, for så oplever man: Det er mig, der ikke dur’. Det er meget lettere at tackle problemerne med vold og trusler, når man er en del af et team, der går ind i det og ikke mindst, når der er en ledelse, som tager et tydeligt ansvar.”

Sårbart at bede om hjælp

Den administrerende direktør for Børne og Ungdomsforvaltningen i København Tobias Børner Stax mener dog, at kompetenceudvikling og low arousal-kurser er et godt værktøj for medarbejdere, der står i en akut situation med elever, der er udadreagerende.

”Når der opstår de situationer, så skal vi have gjort noget ved det. Vi har dygtige mennesker, især på specialområdet, der kan håndtere det her. Nogle gange er det svært at bede om hjælp, fordi det er meget sårbart, når man som lærer kommer ud for det her. Man kommer med en fagprofessionel tilgang og ønsker at danne børn, og så udsættes man for, at de - i afmagt - reagerer. Men her skal der være tryghed og åbenhed, så man kan tage imod hjælp.”

Lærerne peger på, at det grundlæggende handler om rammerne. For mange børn i klasserne, for få lærerkræfter og så videre. Hvordan kan efteruddannelse hjælpe på det?

”Jeg kunne også godt tænke mig færre elever i klasserne og flere lærere. Men vi står inden for nogle fastlagte rammer, der forhandles én gang årligt ved budgetforhandlingerne. Hele resten af året skal vi så have fokus på at gøre det bedst muligt inden for de rammer. Ét af de værktøjer vi har, og som vil kunne hjælpe, er kompetenceudvikling i eksempelvis low arousal. Det er enormt vigtigt, at det ikke bliver et spørgsmål om, hvorvidt man har fejlet. For når man arbejder med mennesker kommer man i situationer, hvor relationer kører af sporet. Vi skal udvikles i det, og det gør man ikke bedst alene.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke. Tilmeld dig her.