For en del københavnske skolebørn kan seks ugers sommerferie være lang tid, for ikke alle har kalenderen booket med ferieoplevelser sammen med familien. Heldigvis findes der mange gode tilbud, så alle børn kan få mulighed for at fylde sommerdagene med spændende indhold.
I begyndelsen af maj blev den velkendte aktivitetsfolder fra Gabriel Jensens Ferieudflugter sendt ud til skolerne. Her kan børn og unge se, hvilke muligheder der er for en sjov oplevelse til sommer.
Med over 20 aktiviteter og 1.300 billetter er der et bredt udvalgt af oplevelser – alt lige fra ridning, cirkus og forfatterværksted til Kok i udekøkken og yoga.
Aktiviteterne varer fra én dag til en hel uge og er fordelt ud over alle sommerferieugerne 26 – 31. Hvis man er interesseret i en eller flere af aktiviteterne, skal man via Gabriel Jensens Ferieudflugters hjemmeside gjf.dk købe billetter. En billet koster 30 kr.
Fra 9. juni kl. 12 skal man være hurtig på tasterne, når der billetsalget åbner. De mest populære aktiviteter som gokart, laseraktion og ridning er ofte udsolgt første dag, men det store udvalg af forskellige aktiviteter giver alle mulighed for en sjov og ofte lærerig dag sammen med andre børn fra hele byen.
Har man misset folderen, kan den hentes på gjf.dk
Se billedgalleri fra forskellige aktiviteter med Gabriel Jensens Feriefond:
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere