Fælles Mål ’dømt til fiasko’: Specialskoler laver egne mål

Hvis man virkelig mærker godt efter kan man stadig føle printervarmen på folderne.

Så nye er de foldere, der vejleder om p-skalaer, der er det centrale element i Alle i Mål-projekt. Her har Københavns fire specialskoler udviklet deres egne mål med undervisningen. Det har de gjort, fordi deres elever ikke passer ind i Fælles Mål. Folderne fylder mødebordet på Øresundskolen, hvor Socialdemokratiets politiske ordfører i København er på besøg. Formålet er helt klart: Der skal mere politisk bevågenhed på det vidtgående specialområde.

”Vi har rigtig mange idéer og ønsker, og du vil blive udsat for dem alle sammen”, lyder den indledende bemærkning da også fra tillidsrepræsentant Torben Fleckner. 

For Jonas Bjørn Jensen (Soc.dem.) på den anden side af bordet handlede dagens besøg om at forstå den hverdag, medarbejderne står i på de københavnske specialskoler.

”Specialområdet fylder jo desværre ikke det hele på Københavns Rådhus. Men når vi sidder i økonomiforhandlinger, oplever jeg, at det er vigtigt, at man kan trække på noget andet end regneark. Som politiker kan man udfordre embedsmænd med virkeligheden. Specialskolerne lider under at være nederst i hierarkiet på børne- og ungeområdet. Det er der gode grunde til, men der er ikke nogen rimelige grunde”, lød det fra Jonas Bjørn Jensen om, hvorfor han bruger formiddagen her på Øresundskolen.

Formålet med Alle i Mål er at sikre, at der er en fælles kvalitetsstandard på de fire vidtgående specialskoler i kommunen, fortæller skoleleder Susanne Bardrum. 

”Det er mærkeligt, at man ikke stiller fælles standarder for, hvad vi vil med den her børnegruppe. At forældrene ikke får en ens elevplan, et ens afgangsbevis og en ramme, de kan genkende, alle steder”, forklarer hun om baggrunden for projektet.

”Det er helt urimeligt for både forældre og elever, at man i folkeskoleloven ikke har tilgodeset børn, der har den her kognitive udviklingsalder. Der er nogle elever, som folkeskolens mål ikke er formuleret til”, siger hun og fortsætter: ”Vi er en folkeskole, så vi skal tage udgangspunkt i Fælles Mål. Men hvad skal vi bruge det til? Der er alt for meget omsætning. Derfor satte vi os sammen for at lave fælles kriterier for, hvordan vi gør”, fortæller hun.

Ifølge lærer Emilie Flyvholm er et af problemerne med Fælles Mål, at børnene aldrig ville kunne nå dem.

”Man kunne aldrig få en succesoplevelse med de mål. Det var dømt til at blive en fiasko. Det her redskab kan kvalificere vores undervisning og give forældrene en fornemmelse af, at deres barn kan noget, selvom de ting, de kan, ser anderledes ud end hos andre børn”, siger Emilie Flyvholm.

Københavns fire specialskoler har brugt de sidste tre år på at udvikle de såkaldte p-skalaer med inspiration fra England. P-skalaerne er en række faglige mål, der afspejler den særlige elevgruppe, der er på specialskolerne. Indtil nu har projektet udmøntet sig i p-skalaer i fagene dansk og matematik.

”Vi vil gerne have formuleret p-skalaer for hele fagrækken og løfte diskussionen om en national kvalitetsstandard for specialundervisningen”, forklarer tillidsrepræsentant Torben Fleckner. 

En succeshistorie 

Store dele af dagens møde kom dog til at handle om kroner og øre. I 2015 var der cirka 90 ansatte, heraf 40 lærere, til skolens 89 elever. I dag har skolen 108 elever, men kun 38 lærere. Det er et resultat af besparelserne, mener skolelederen.

”Vi er blevet færre medarbejdere til flere børn”, siger Susanne Bardrum.

Jonas Bjørn Jensen fremhæver hurtigt, at Borgerrepræsentationen for få uger siden afsatte 40 millioner kroner ekstra til indsatsen for børn med særlige behov. Men han anerkender, at økonomien er presset. Det skyldes især, at der de sidste ti år er kommet 20 procent flere beboere i København, mens kommunens driftsbudget blot er steget med halvanden procent, forklarer han.

”Groft sagt skal alle nye københavnere håndteres for de penge, der er i forvejen. Vi politikere er nødt til at lave benhårde prioriteringer og have en ærlig diskussion med det faglige personale om, at uanset hvordan man vender og drejer det, så skal vi være mere kreative og løse opgaverne bedre. Nogle gange må man også bare løse opgaverne dårligere. Det er en vigtig prioritering, hvilke opgaver, der skal løses mere kreativt og hvilke, vi kan tilføre penge. Men vi kan godt se, at der i lang tid har været pres på specialområdet”, siger Jonas Bjørn Jensen (Soc.dem.).

Det var dog helt tydeligt, at den socialdemokratiske politiker var begejstret for Alle i Mål-projektet. Det skyldes især, at det er skolerne selv, der har udviklet det. 

”Jeg er vanvittigt træt af glittet papir og konsulenter. Det her er et eksempel på, hvordan det bliver meget bedre, når det kommer nedefra. Jeg opfatter det som en succeshistorie, men hvad har I brug for fra os?”, spørg han. 

Svaret falder prompte. ”København skal være foregangskommune for kvalitet på det her område”, svarer skoleleder Susanne Bardrum. 

Forældre kan se fremskridt

Alle fire københavnske specialskoler er med i Alle i Mål-projektet, og også på Strandparkskolen er man henrykt over projektet. Det fortæller lærer Christian Odde: 

”Jeg kan mærke det i min planlægning. Når vi forbereder vores undervisning er det væsentligt nemmere at gå til, fordi det rammer så præcist ned i vores målgruppe. Det er meget mere konkret og henvendt til specialområdet, hvilket efterhånden er en sjældenhed”.

Også på Heerup Skole er der tilfredshed med projektet. Her fortæller tillidsrepræsentant Morten Juncker, at især forældresamarbejdet om at anskueliggøre den faglige udvikling er blevet nemmere.

”Det er lettere at snakke om eleverne og vise de små fremskridt, der er. Det bruger vi som pejlemærker, og det synliggør, hvor eleverne er fagligt. Det er noget, vi altid har manglet for elever på et lavere kognitivt niveau”, siger Morten Juncker.

Han håber også at der vil være politisk vilje til at udvide Alle i Mål til resten af skolens fag.

”Hvis alle fag skal med kræver det politisk vilje og økonomi. Jeg håber, at man fortsat vil prioritere det, ellers falder det til jorden”, advarer han.

Ihærdig lobbyindsats

Øresundskolen knokler for at få sat diskussionen om en national kvalitetsstandard på den politiske dagsorden.

”Det er ikke kun regnedrengene, der skal dominere snakken om kvalitet i specialundervisningen. Det er også os fagprofessionelle. Derfor er det vigtigt for os, at der er politisk bevågenhed”, siger Torben Fleckner. 

Dagens møde med Jonas Bjørn Jensen var en del af den indsats. Kort før påske havde skolen også besøg af børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (Soc.dem.), der ifølge tillidsmanden var begejstret for projektet:

”Økonomien ligger ham jo meget på sinde, så vi gjorde det klart, at selvom forvaltningen bevilger penge til udviklingen af projektet, så er der en besparelse på længere sigt, hvis man gør eleverne mere selvhjulpne”, fortæller Torben Fleckner.

For nogle uger siden mødtes han og skoleleder Susanne Bardrum med SF’s gruppeformand i Folketinget Jacob Mark, for at fortælle om arbejdet med kvalitetssikring af specialområdet.

”Han var stærkt interesseret. Han fortalte, at han vil indkalde forligskredsen med det formål, at vi kan få foretræde i Undervisningsudvalget”, fortæller Torben Fleckner efter mødet med folketingspolitikeren. Ved et foretræde kan borgere besøge et folketingsudvalg og fortælle om en sag eller et forslag, de har.

I løbet af foråret har Øresundskolen brugt mange kræfter på at igangsætte en politisk debat om den nationale kvalitetsstandard på specialområdet. Og dommen efter de tre politikermøder er, at skolen fik det ud af det, de forventede.

”Vi ved først senere, hvordan det vil udmønte sig konkret. Vores udgangspunkt var at præsentere Alle i Mål med det afsæt, at der skal være en kvalitetssikring på det vidtgående specialområde og få politikerne til at være med på, at det er en vigtig diskussion. Der føler vi os imødegået”, siger Torben Fleckner.

Om der kommer en national kvalitetsstandard for det vidtgående specialområde må tiden vise. Helt sikkert er det dog, at begge parter fik, hvad de kom efter. Jonas Bjørn Jensen kunne forlade Øresundskolen med en større forståelse af hverdagen på specialområdet, og skolen fik afleveret det helt centrale budskab om kvalitet på specialskolerne.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.