Fælles mål er Folkeskolereformens grundlag

Bodil Nielsen er blevet en pædagogisk guru, og det forstod jeg klart efter tirsdagens foredrag om Læringsmål i praksis på Metropol. Det var klart, veldisponeret, konkret og kontant. Hun tilkendegav, at skolen nu skal omstille sig fra, at undervisningen i høj grad har været styret af valgte emner og aktiviteter med underforståede læringsmål, hvad eleverne kunne tænkes at være motiverede af og bestræbelser på at få ro i klassen. Fremover er det læringen, der er i centrum. Sagt kort, omstilling fra lyst til læring. Forskning viser, at elever får større udbytte af undervisningen, hvis de kender målene med den. Hun udtrykte det sådan, at det faktisk bør være en menneskeret for børnene at kende læringsmålene. Lærerne skal derfor sætte tydelige mål for hver enkelt time og for perioder på 2-3 uger. Tydelige mål vil især gavne de elever, der ikke kan navigere i skolens indforståethed. Dermed kan reformens andet mål om at mindske betydningen af den sociale baggrund tilgodeses. Det sker nok ikke det første år, fortalte Bodil Nielsen, der i det hele taget mente, at det tager tid at føre reformen igennem, den skal tages bid for bid, og vi skal økonomisere med tiden.

For at kunne vurdere elevernes udbytte af undervisningen skal der ud fra de opstillede læringsmål findes tegn hos eleverne, der viser deres fremgang. Børnene skal efter Fælles Mål, FM, vide, om deres indsats har været tilstrækkelig, god, særlig god eller endda fremragende. Til gengæld skal de også have at vide, at de ikke præsterer tilstrækkeligt med bud på, hvad de så skal gøre sig umage med. Hvis lærerne skal kunne give en seriøs vurdering af eleverne, skal det ske ud fra klart formulerede mål.

Hun tilkendegav, at Fælles Mål fra 2009 ikke var taget hverken alvorligt eller i anvendelse i større udstrækning. Men at de nye mål skal tages i brug og være udgangspunkt for den fælles planlægning af undervisningen. Hun pointerede, at der er forskellige mål – de faglige mål og de generelle mål, der handler om holdninger, sociale forhold mv. Der vil fortsat være metodefrihed, men med ´pligt´ til at fortælle om valget af metode.

Hun gennemgik FM med beskrivelse af vidensmål, der skal føre til færdigheder for at samles i kompetencer. Hun anbefalede, at man i løbet af året gnaver sig igennem årets målpar af viden og kompetencer. Min vurdering er, at hvis det skal ske, skal dette arbejde i høj grad foregå i fagteam, hvor lærere med et fælles begrebsapparat kan komme igennem dette udviklingsarbejde. Det store spørgsmål er, om fagteam er prioriteret på den enkelte skole, og om der er den fornødne tid.

Bodil Nielsen sluttede profetisk af med at mene, at Fælles Mål på længere sigt vil gøre lærernes arbejde nemmere. Vi får se.