Tosprogede elever bliver ofte fremstillet som nogle, der trækker skolernes læseresultater ned, men sådan behøver det ikke at være. Hvis man inddrager deres sproglige erfaringer i undervisningen, klarer de sig mindst lige så godt som alle andre, viser forskningsprojekt.

 

 

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

Man går ud fra, at det er problematisk for en elevs muligheder for at lære at læse og skrive, at de er tosprogede, men faktisk ved man ikke, hvad det vil sige at lære at læse og skrive på flere sprog, påpeger forskningsleder Helle Pia Laursen.

Det er det, som forskningsprojektet, ’Tegn på Sprog’, blandt andet skal kaste lys over. Som noget ganske unikt har forskerne helt tæt fulgt en gruppe elever i flersprogede klasser fra 0.- 4. klassetrin på fem forskellige skoler i Danmark.

I samarbejde med lærerne har forskerne afprøvet undervisningsmetoder og tilgange, der tager udgangspunkt i de forskellige sprog, som eleverne har kendskab til.

Resultatet har overrasket: I klasserne har der ikke været tegn på, at flersprogede elever skulle have sværere ved at læse og skrive på dansk end andre. Tværtimod.

 

”Den måde, som man taler om tosprogede i offentligheden, diskvalificerer dem på forhånd til at blive gode læsere og skrivere.”

”Det er meget uhensigtsmæssigt, at man på den måde gør succes i skolen afhængig af etnicitet”, mener Helle Pia Laursen, der er lektor ved institut og pædagogik (DPU) og forskningsleder i Tegn på Sprog.

 

Diskvalificeret på forhånd

Gang på gang har det lydt i medierne, at mere end halvdelen af de ’tosprogede elever’ forlader skolen uden at være i stand til at læse og skrive på et niveau, der gør dem i stand til at fungere i et moderne samfund.

Den fremstilling af ’det tosprogede barn’ kan have alvorlige konsekvenser i skolens møde med børnene, mener Helle Pia Laursen.

– Der sker en diskvalificering af en bestemt gruppe af elever, der samlet kategoriseres under betegnelsen ’tosprogede børn’ og associeres med ’funktionelle læsevanskeligheder’.

– Samtidig bliver muligheder og barrierer for at få succes i skolen koblet sammen med bestemte etniske grupper. Den fremstilling af eleverne risikerer at gøre os blinde for, hvad der faktisk sker i børnenes tilegnelse af skriftsproget, siger hun.

Angst for ikke at slå til

Derudover kan den mærkat, som de tosprogede børn har fået klistret på sig også have betydning for deres selvopfattelse og tillid til, at de kan blive gode læsere.

Forskningsmedarbejdernes undersøgelser viser nemlig, at børnene allerede i 0. klasse har forestillinger om deres egen identitet som læsere og skrivere, hvilket får betydning for deres læse- og skrive-udvikling.

– Læsning og skrivning er en investering i forhold til både følelser og identitet. I vores interviews med børnene fremgår det tydeligt, at nogle fra starten ser sig selv som kommende læsere og skrivere og har forskellige former for forventninger til investeringens afkast.

– Det kan være en anerkendelse, muligheden for at blive en del af et fællesskab eller at nå til side 15 i en bog før sin søster. For andre elever er rollen som læser forbundet med usikkerhed og ikke sjældent også en angst for ikke at slå til, står der i statusrapporten.

Nye roller i klassen

Derfor har indsatserne i Tegn på Sprog’ blandt andet fokuseret på, hvordan man som lærer kan undgå at sætte eleverne i situationer, der fastlåser dem i en bestemt identitet som eksempelvis en kommende dårlig læser.

Det gælder om at få øjnene op for børnenes faktiske kendskab til skrift – også fra andre sprog end dansk – og gøre de ressourcer synlige både for børnene selv og for de øvrige børn og voksne.

I projektets undervisningsforløb er elevernes kendskab til eksempelvis det arabiske skriftsprog blevet inddraget i undervisningen. I indskolingen på en skole blev børnenes navne skrevet på både arabisk og dansk, og de talte om, hvordan hvert bogstav har et navn, en lyd og en form på forskellige skriftsprog.

I andre klasser har de arbejdet med at oversætte ord, begreber og historier til forskellige sprog. Det har ifølge den seneste statusrapport for projektet betydet, at positionerne blandt eleverne er blevet rykket.

Andre børn er blevet anerkendt for deres faglige færdigheder mere end normalt, når de har fået rollen som eksperter i deres eget sprog. Ideen er at give disse elever mulighed for at opleve sig selv som vigtige aktører i klassen, der kan bidrage til klassens læse- og skriveproces med det formål, at de får mere selvtillid og øger deres investering i at læse og skrive.

– Det er lykkedes langt hen ad vejen, står der i statusrapporten. Derudover har forskerne opdaget, at det også bidrager til de flersprogede elevers læreproces, at deres sproglige erfaringer aktiveres, fortæller Helle Pia Laursen.

– Det er naturligt for flersprogede børn at sammenligne på tværs af sprogene. Det giver dem en forståelse for sprogets sammensætning, som vi har set, at de bruger til at udvikle deres læse- og skrivefærdigheder, siger hun.

Flere sprog engagerer eleverne

Brugen af flere sprog i undervisningen engagerer også eleverne i højere grad end ellers, har forskere og lærere opdaget.

– Det har været tankevækkende at se, hvordan børnene engagerer sig i hinandens sproglige erfaringer og indsigt, og hvordan de ofte uopfordret spørger ind til, diskuterer og leger med sprog og skrift på tværs af forskellige sprog.

– Sproget er blevet et fagligt mødested for eleverne og noget, man også taler om i frikvartererne og uden for skolen, siger Helle Pia Laursen.

Det er ikke kun de flersprogede børn, der har nydt godt af den nye tilgang til læse- og skriveundervisningen. De etnisk danske børn har været mindst lige så nysgerrige på de forskellige sprog, og har budt ind med, hvad de nu kan på eksempelvis engelsk eller tysk.

– Alle har kunnet komme med noget og har lært noget fra de andre, lyder det fra forskningsgruppen.

Inddrager forældrene

Som sidegevinst er de flersprogede børns forældre kommet til at spille en langt større rolle i undervisningen end tidligere. Når der skal diskuteres ord og begreber på andre sprog, har eleverne brugt forældrene, som har kunnet bidrage med deres viden og modersmål.

– Det er en mere konstruktiv måde at møde forældrene på. Nu bidrager de med ekspertviden i stedet for at blive set som nogen, der ikke kan hjælpe eleverne med lektierne, fordi de ikke taler så meget dansk.

– Vi har oplevet, at forældrene har været meget positive, nysgerrige og har en stor lyst til at bidrage, fortæller Helle Pia Laursen.

Se også KK 2, hvor der er flere artikler om aktionslæringsprojektet 'Tegn på sprog'.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.