Det er i krisetider, at samarbejdet skal stå sin prøve. Vi har besøgt to folkeskoler i København, hvor de lykkedes under den aktuelle coronakrise at få det bedste frem i samarbejdet mellem ledelser, TR, AMR og medarbejdere.

Der lyder en tydelig tilfredshed, når tillidsrepræsentanterne fortæller, hvordan beslutningsprocesserne har fungeret på Bellahøj Skole og på Heibergskolen. På begge skoler skulle de ligesom andre opfinde skoledagen i absolut nye rammer og med nyt indhold, da de tirsdag efter påske fik besked om, at i den følgende tid skulle de yngste årgange genoptage skolegangen med de restriktioner, som sundhedsmyndighederne pålagde dem. 

Ledelsen lyttede og lavede et kæmpe stykke arbejde

For ledelser og de tillidsvalgte var det en krævende udfordring af deres færdigheder i samarbejdets kunst, for netop et godt samarbejde ved vi, er forudsætning for gode resultater på en stor arbejdsplads.

”Helt fra start har vi tillidsvalgte været inddraget lige fra nedlukningen og hele vejen igennem til genåbningen. Vi har været i tæt kontakt med ledelsen, og vi har været medunderskrivere på de aftaler, der er blevet sendt ud for at vise, at det indhold ville vi gerne stå inde for”, fortæller Anders Müller, der er AMR og i øjeblikket fungerende TR på Bellahøj Skole.

Anders fortæller, at han er blevet inddraget i alt det, han kunne ønske. Sådan var det også i påskedagene, hvor han fik tilsendt forskellige forslag og blev spurgt til råds:

”Vi har nævnt nogle ting, som vi syntes kunne gøres anderledes, og det har ledelsen lyttet til og sat ind. Så det har fungeret rigtig fint. Ledelsen lavede som udgangspunkt det store forkromede overblik, og jeg synes, den har lavet et kæmpe stykke arbejde ­– hvad kollegerne i øvrigt også har givet udtryk for. De oplevede, at der var fuldstændig ro på ved genåbningen af skolen.”

Det ligger i vores dna, at alle skal høres

Fra Heibergskolen, hvor Peter Bugge er tillidsrepræsentant, forlyder det også, at det fungerer godt, selv om det har været en udfordring, at mange initiativer er kommet ’oppefra’ fx fra forvaltningen, og de har skullet effektueres så hurtigt, at Peter ikke altid har hørt om dem på forhånd. Men det har han taget til efterretning.

Er du ellers blevet inddraget i løsninger, når det har været muligt?

”Ja, fuldstændigt”, fastslår Peter: ”Den skoleledelse vi har, ønsker gerne at få opbakning fra os, men også at høre vores synspunkter inden, den sætter skibe i søen. Jeg oplever, at det er dens spidskompetence ikke at handle uden at have snakket med os, og det sætter vi stor pris på. Så lever vi med, at når der kommer noget højere oppefra, der haster, så æder vi det, skønt det siden skolens start ligger i vores dna, at alle først bliver hørt, og at alle bliver taget med på råd. Det er derfor, vi stadig har et Pædagogisk Råd. Det er et vigtigt arbejdsredskab hos os.”

Trods nogle frustrationer var vi på samme hold

”Det gik jo stærkt i påsken, og jeg holdt mig orienteret ved at ringe til ledelsen og spørge, hvad så nu, og hvor er vi henne?”, fortæller Peter Bugge. ”Det betød som nævnt, at der somme tider skulle tages nogle hurtige beslutninger, uden at jeg var med, men i alle tilfælde var det helt fair, og der var ikke noget, som skurrede i forhold til kollegerne eller det fagpolitiske. Det foregik meget fint”.

Han oplever, at der er tilfredshed med den ramme og de planer, der blev lagt på Heibergskolen. Lærerne har også mulighed for at lave noget selv og justere, så det passer den enkelte. Der har været et ønske om, at man havde haft en dag mere til at forberede elevernes ankomst, men det lykkedes under alle omstændigheder at sikre ro og undgå kaos omkring skolen og dens indgange.

”Så jeg synes trods alt, at vi har haft en eksemplarisk genåbning, hvor kollegerne jo skulle vænne sig til en ny hverdag. Der var selvfølgelig nogle frustrationer, alt var jo nyt og uprøvet, men vi var alle på samme hold. Det var en opgave, vi skulle klare, og det synes jeg er prisværdigt.”

Ingen skal arbejde mere end normalt

På Bellahøj Skole blev alle teamene for 0.-5. klasse tirsdag efter påske kaldt ind til et fysisk møde – med afstand selvfølgelig. ”Jeg sad med hele dagen som repræsentant for de tillidsvalgte og for at kunne svare på spørgsmål sammen med ledelsen”, fortæller Anders Müller.

”Vi tog det i etaper. Om torsdagen kom 0.-1. klasse, om fredagen 3. klasse og mandagen kom 4.-5. klasse. Alle havde fået lokaler og udeområder, som de kunne bruge med deres klasser. Vi er lukket om vores eget team, og pædagoger og klubmedarbejdere er trukket ind i hverdagen. Det har fungeret rigtig fint”, fortæller Anders.

Hvordan har I aftalt spørgsmål om timetal?

”Det har hele tiden været sådan, at der er ingen, der skal arbejde mere, end de normalt gør. Der var fra starten en bekymring for, hvordan skemaet ville fungere. Om man nu skulle være der mere, end man skulle. Men vi har opfordret kollegerne til at komme til os tillidsvalgte eller ledelsen, og hvis der var noget, så skulle vi nok finde ud af det. Det har der ikke været pres på, og efter de første dage er der faldet rigtig god ro på.” 

”Jeg har været rundt hos de forskellige teams og høre, hvordan det går”, lyder det fra Anders, der, skønt han fjernunderviser store elever hjemmefra, møder op på skolen to dage om ugen for som TR at stille sig til rådighed for kollegerne.

Nogle på nedsat tid har sagt ja til fuld tid

Også Peter Bugge har fjernundervisning af store elever på Heibergskolen, men han oplever stor fleksibilitet hos lærerne for de yngre årgange. For eksempel er kolleger på nedsat tid blevet spurgt, om de i denne kriseperiode kunne gå op på fuld tid, og det har de, så vidt han ved, sagt ja til. 

”Alle lærere op til 5. klassetrin er kaldt ind. De har, mener jeg, 22,5 timer, og så er det ellers pædagoger og vikarer, der er med i hverdagen og forberedelsen. Dem har vi et godt samarbejde med. Der er enkelte kolleger, der ikke kan være her på grund af børns svækkede immunforsvar.”

Hvad får kolleger, der har brug for nedsat tid, til at gå op på fuld tid?

”Jamen, det er udtryk for en velvilje i forhold til at passe på den skole og de rammer, vi har. De vil gerne være en del af det. Der er en ånd af, at man gerne vil gå en ekstra mil, hvis man kan. Der er ingen, der er blevet tvunget til det.  Alle har fået lagt kortene på bordet, at skolen kan bruge dig på fuld tid – ’kan du det’?”

Tillidsfuldt arbejde i TRIO og MED er afsæt for godt krisesamarbejde

På begge skoler lyder det til, at grundlaget for den vellykkede indsats i krisetiden er lagt i en ordentlighed med det løbende arbejde i TRIO og MED. Anders Müller oplever, at det positive samarbejde har indflydelse på stemningen på skolen.

”Når vi snakker i TRIO og til MED-møder, så melder vi tilbage, hvad vi hører, og det samme gør ledelsen, og når der er noget problematisk, så løser vi det i ro og mag. Sådan tror og håber jeg i hvert fald, at vi gør – vi hører ikke andet. Men lige nu er der en bekymring over, at vi stadig ikke ser vores kolleger. De, der er på skolen, spiser fx ikke frokost sammen og det samme for os, der fjernunderviser hjemmefra. Vi savner kollegerne og vores elever”, siger Anders.

Også Peter Bugge nævner et positivt samarbejde i TRIO og MED som afsæt for at klare krisens udfordringer. På Heibergskolen har de i særlige situationer som nu et udvidet TRIO med også souschefen, den administrative leder og TR-suppleanten, så flere kan tage del i forhandlingerne. Og i MED har de suppleret med to valgte medarbejdere, så alle dele af skolen er repræsenteret, og det fungerer her som et samarbejdsudvalg. Desuden har de fastholdt Pædagogisk Råd, hvor alle pædagogiske forhold bliver diskuteret fx regler i skolegården, mobilregler, inddragelse af elevrådet, fagfordeling og sårbare elever – alle de pædagogiske udfordringer, man er fælles om.

Bekymring for de store elever

På spørgsmålet om der lige nu er særlige bekymringer, der presser sig på, nævner begge tillidsrepræsentanter de store elevers situation både i forhold til fjernundervisning og en mulig tilbagevenden til skolen. 

Anders Müller: ”Jeg kan mærke på de store elever, også de ressourcestærke, at de begynder at have det svært. Vi er dagligt i kontakt med dem.”

Peter Bugge: ”Vi er bekymret for de store elevers helbred, og et stigende ønske om at få dem tilbage giver os nogle overvejelser om, hvorvidt det kan gennemføres. Vil man presse citronen i forhold til de retningslinjer, der kommer fra sundhedsmyndighederne? Jeg tænker på smittekæder. Jeg synes, der er gået lidt for meget politik i det. Hvor meget vil man presse reglerne? Jeg ved heller ikke, hvor vi skulle få lokaler til det.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.