Formandens mundtlige beretning

FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

5. OKTOBER 2012 I KORSGADEHALLEN

Indledning

Den skriftlige beretning skal i henhold til vedtægtens § 11 være udsendt mindst to uger før ge­neralforsamlingen. Dette er sket, idet beretningen er bragt i KK 8, der udkom 19. september. En mere udførlig udgave af beretningen kan ses på foreningens hjemmeside.

I denne mundtlige beretning kon­centrerer jeg mig derfor om det væsentligste, der er sket, siden den skriftlige beretning blev afsluttet 7. september.

LØN OG ARBEJDSTID

Arbejdstid

Kommunernes Landsforening har i et debatoplæg forud for overenskomstforhandlingerne 2013 skrevet følgende:

”Der er et akut behov for at højne uddannelsesniveauet blandt de unge. Derfor skal vi fjerne barrierer, der står i vejen for, at folkeskolen kan udvikles, så eleverne får størst udbytte.

En af barriererne er lærernes arbejdstidsaftale. De rammer, som de nuværende arbejdstidsaftaler sætter for folkeskolen, hæmmer effektivisering og udvikling af lærernes arbejde. Reglerne hæmmer, at folkeskolen kan udvikle de læringsmiljøer, som bedst højner elevernes resultater. Det største problem er, at der skal indgås aftaler med Lærerforeningen om, hvad lærerne skal bruge arbejdstiden til. Bl.a. skal det aftales, hvor mange timer, lærerne i de enkelte kommuner må undervise.

Der er behov for at anvende lærernes arbejdstid langt mere fleksibelt og differentieret, end arbejdstidsaftalerne tillader. Arbejdstidens tilrettelæggelse skal ske i dialog mellem ledere og lærere ud fra elevernes behov, lærerens kompetencer og udviklingsmål i arbejdet. Ligesom på alle andre arbejdspladser.”

Med disse uvederhæftige udsagn varmer KL op til, at lærernes arbejdstid bliver genstand for usaglige angreb ved overenskomstforhandlingerne efter nytår. År efter år sker der en fortsat effektivisering af lærernes arbejdstid – eller rettere end forøgelse af den andel af arbejdstiden, der anvendes til undervisningsopgaverne. Hvornår begynder arbejdsgiverne at forstå, at en kvalificeret undervisning kræver både tid til forberedelse og alle de mange andre opgaver, som det forventes, at en lærer skal påtage sig? KL svigter alle de smukke ord ved indgåelsen af aftalen i 2008, hvor chefforhandleren Mads Lebech netop berømmede indbyggede fleksibilitet i professionsaftalen.

Det mest bekymrende er, at statsministeren adskillige gange og senest i tirsdags fastholder, at lærerne skal være mere sammen med børnene, hvilket kun kan tolkes som, at lærernes arbejdstid derfor skal udnyttes bedre. Kort sagt, at lærerne skal undervise mere. På den netop overståede kongres i Danmarks Lærerforening blev det slået fast med syvtommersøm, at alt tyder på, at der er skabt en uhellig alliance mellem regering og KL, der går ud på, at lærerne skal trynes ved de kommende overenskomstforhandlinger. Derfor ruster DLF op, og man forbereder sig på alle planer. Opfordringen lyder til alle kredse og til alle medlemmer, også denne forsamling, tag kontakt til de politikere I kender og drøft, hvordan vi skaber kvalitet i undervisningen. Forsøg også at forklare dem, hvor fleksibel vores A 08 arbejdstidsaftale reelt er. Fortæl dem også, at vi tolker Helle Thorning-Schmidts udtalelser om kvalitetstid for børnene som kvalitet i undervisningen, der har den klare forudsætning, at lærerne har den nødvendige tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Her får vi hjælp fra en lidt uventet kant, idet prof. Niels Egelund fra DPU til Politiken i onsdags udtaler: ”Der er imidlertid ikke forskningsmæssigt belæg for, at mere undervisning isoleret set skulle give bedre indlæring”. Med hensyn til forskning afviger den siddende regering desværre ikke fra den forrige. Det handler ikke om viden, det handler om synspunkter, der ikke bunder i kvalitet, men i effektivitet og økonomi. Det er nedslående og stærkt bekymrende.

Mens vi helt sikkert kan forvente et fortsat kolossalt pres på vores arbejdstidsaftale, har vi ingen forventninger til store lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger.

KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI

Budget 2013 for BUF

Politikerne på Københavns Rådhus har indgået budgetaftale for 2013 med et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Vi kan konstatere, at budgettet ikke rummer nye nedskæringer på skoleområdet. Politikerne fortsætter ganske fornuftigt som i Budget 2011 og Budget 12 med at prioritere flere timer til eleverne. Denne gang er det i form af en ekstra lektion dansk på 3. klassetrin, engelsk i 8. klasse og samfundsfag i 9. klasse. Det glædelige er, at modsat de foregående år vil der i næste skoleår være en beskæftigelsesfremgang på 20-25 lærere.

Trods en reduceret økonomisk anlægsramme dikteret af regeringen, sættes der gang i yderligere grundlæggende renovering af en række skoler, og der udbygges med i alt tre nye spor, så der bliver plads til de mange nye børn på skolerne.

Tilskudsordningen til billig skolemad til børn i fattige familier, der startede som forsøg

i 2010, fortsætter og udvides, da det som forventet har vist sig, at et ordentligt måltid

mad har stor indflydelse på indlæring og trivsel for børn af udsatte familier.

Der tages en række positive initiativer på beskæftigelsesområdet og her især i forhold til de københavnere, der er i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet. Det er blandt andet indsatser som ’intensive jobformidlingsforløb’ og jobrotation, der tænkes i. Derudover er der afsat penge i Budget 13 til en særlig indsats i forhold til dimittender. 

På dagpasningsområdet har Københavns Kommune, blandt andet med midler afsat via finansloven, prioriteret penge til sociale normeringer. Det betyder, at daginstitutioner med børn fra ’svage’ hjem får mere personale, der kan styrke indsatsen for at give børn lige muligheder. Det vil på længere sigt få stor betydning for skolestarten for byens udsatte børn. For de ældre børn gøres der også en ekstra indsats, idet hele klubområdet får stor opmærksomhed, noget der givet vil få en positiv afsmittende effekt på eleverne i udskolingen.

Det er et budget med mange positive tiltag på vort område og i kommunen som sådan. Således slås det fast, at hele kommunen skal arbejde videre med tillidsdagsordenen og dermed inddrage de ansatte og give dem større råderum. Noget vi har krævet i lang tid.

Der er dog fortsat brug for politisk handling og målrettet indsats på store problemer som: De alt for store klassekvotienter, at mange ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at der ikke er chancelighed i skolesystemet. Samtidig kan vi også ud fra foreningens undersøgelse af forholdene for børnehaveklasselederne endnu en gang konstatere de urimeligt forskellige betingelser, der er for at drive skole her i byen. Det skal der også handles politisk på.

Budgetforliget kan læses i sin fulde længde på Københavns Kommunes hjemmeside.

PÆDAGOGISKE FORHOLD

Specialreformen

Første etape af Specialreformen er ved at blive ført ud i livet. Der er ansat inklusionspædagoger, og der etableres ressourcecentre på alle skoler. Samtidig foregår der forhandlinger mellem forvaltningen og ledelserne på specialskolerne om, hvordan sparemålet på 10,8 mio. kroner opnås. Det handler om gennemførelsen af den politiske beslutning, at et antal lærere skal udskiftes med billigere pædagoger. Situationen er p.t. flydende.

Høringssvar vedr. nedlæggelse af gruppeordningerne

Foreningen har i et høringssvar om fleksible tilbud på almenskolerne og nedlæggelse af gruppeordningerne bl.a. udtalt følgende:

”Når inklusion af alle distriktsskolens børn bliver skolelederens opgave, ligger der en forpligtelse i, at nogle visiterede børn beholdes på skolen i et fleksibelt tilbud.

Det indebærer imidlertid nogle forudsætninger, herunder:

At der er lederressourcer og specialpædagogisk overblik i forhold til at varetage denne tidskrævende opgave, som oprettelsen af fleksible tilbud som erstatning for de nuværende ordninger vil være”.

Herefter opregner vi en række krav, der skal være opfyldt og pointerer, at der er behov for betydelig støtte og supervision fra PPR´s og Områdeledelsernes side, og at der er behov for, at PPR har ressourcer til økonomisk at kunne støtte driften med særlig hensyntagen til mindre skoler, der ikke har midler til at skabe fleksible tilbud.

Endelig anbefaler vi stærkt en grundig evaluering efter det første år, der blandt andet  skal vurdere værdien af de oprettede fleksible tilbud.

Vi slutter af med at konstatere, at:

”Ved evt. nedlæggelse af gruppeordningerne bliver der frigjort arbejdskraft med stor indsigt i specialområdet. Der er derfor al mulig grund til at tilknytte disse lærere til de fleksible tilbud, der måtte blive oprettet. Ligeledes vil der blive frigjort kompetente kolleger fra specialskolerne, når der fra 1. august som et led i den politiske besluttede specialreform ansættes pædagoger i stedet for lærere. Der er derfor behov for en samlet forvaltningsmæssig koordinering med henblik på at få udnyttet denne personalegruppes specialpædagogiske kompetencer”.

Hele høringssvaret kan ses på foreningens hjemmeside.

Børnehaveklasseledernes arbejdsvilkår

På sidste års generalforsamling blev arbejdsbelastningen i børnehaveklasserne beskrevet fra talerstolen. KLF iværksatte derfor, efter samråd med børnehaveklasselederforeningen, en spørgeskemaundersøgelse målrettet børnehaveklasseleder 1 af vilkårene for arbejdet i børnehaveklasserne. Undersøgelsen gav ikke uventet et entydigt billede af en stigende arbejdsbelastning, flere elever i klasserne og typisk en eller flere elever med diagnoser eller under udredning. Trods denne udvikling er der ikke kommet flere børnehaveklasseledertimer til klassen. Meldingen fra langt størsteparten af respondenterne er, at der er skåret ned i børnehaveklasseleder 2 ressourcerne. Foreningen vil arbejde videre med at skabe opmærksomhed om arbejdsvilkårene i børnehaveklassen samt på en genopretning af ressourceniveauet med det mål, at alle elever får en god skolestart, og at det ikke skal opleves som sundhedsskadeligt for medarbejderne at gå på arbejde.

Ranglistning af skoler

Ministeriet for Børn og Undervisning valgte i sidste uge på deres hjemmeside at offentliggøre en liste med 17 navngivne folkeskoler i 12 kommuner, som ifølge ministeriet ikke står mål med statens kvalitetsmål, og som fremstilles som landets dårligste skoler – blandt de nævnte skoler var der 4 københavnske.

Vi tager i foreningen skarpt afstand fra at hænge skoler ud. Når ministeriet får viden om problemer, skal den bruges til at gå i dialog med skolerne og drøfte, hvordan de kan gøre det bedre.

Heldigvis var vores borgmester Anne Vang hurtigt på pletten, idet hun sammen med Anders Bondo og Skoleledernes formand Anders Balle tog klart afstand til denne form for ranglistning under den rammende overskrift ´Meningsløs gabestoks-manøvre´.

Vi noterer med tilfredshed, at Christine Antorini på det seneste har meddelt, at tallene var fejlbehæftede, at rapporten er taget af hjemmesiden, og at rapporterne ikke fremover vil blive offentliggjort.

Ny Nordisk Skole

Det væsentligste ved minister for Børn og Undervisning Christine Antorinis projekt er, at lærerne og børnehaveklasselederne nu anerkendes som nøglepersoner i udviklingen af skolen. Efter 10 års borgerlig ørkenvandring vender bøtten, og Antorini fastslår, at udviklingen skal komme fra basis. Opskriften er inspireret fra Manifestet Nyt Nordisk Køkken, der satte dansk gastronomi eftertrykkeligt på verdenskortet på fem år. Det er ikke sikkert, at skolen, der arbejder på helt andre vilkår, og som heller ikke får nogle midler til festmiddagen, vil kunne opnå global topstatus. Mindre kan også gøre det, og det vil helt sikkert på længere sigt være med til at frigøre kræfter og forbedre arbejdsmiljøet. Dét vender vi tilbage til om lidt.

FAGLIGE FORHOLD

Sommeruniversitet/efter- og videreuddannelse

På trods af et skrigende behov på efteruddannelse blandt lærere og børnehaveklasseledere er niveauet faldet støt de senere år og landede sidste år på et gennemsnit på omkring 10 timer pr. år pr. ansat. Det er helt uacceptabelt. Set i den sammenhæng er Sommeruniversitetet med 22,2 timer da en klar forbedring. Men pengene til tiden er direkte snuppet op af Kasse 3 på hver eneste skole til et samlet beløb i omegnen af 17 mio. kroner. Heller ikke det er acceptabelt, for det forringer skolernes mulighed for at dække egne uddannelsesbehov.

Hvad er status nu efter afviklingen af det første Sommeruniversitet i København? Forvaltningens udmærkede spørgeskema, som ret mange kolleger besvarede, viste en enorm spredning. Mange giver udtryk for, at det er givende at mødes på kryds og tværs. Nogle har oplevet fantastiske moduler, mens andre synes, at de har spildt tre dage. Efterfølgende er en række personer blevet inviteret til samtaler, hvor synspunkterne er uddybet. Summa summarum. Trods det noget misvisende navn fortsætter Sommeruniversitetet næste år og igen over tre dage. Når det politiske udvalg om kort tid har forholdt sig til hele den grundige evaluering, vil skolerne blive inddraget i planlægningen for at tilgodese manges ønsker om relevans for den enkelte skole. Foreningen er ved undertegnede repræsenteret i en følgegruppe, hvor også skoleledernes formand Jeanne Jacobsen sidder, og hvor alt er blevet endevendt. Næste sommer bliver der færre temaer, og et modul afpasset efter den enkeltes niveau vil vare en hel dag. Forvaltningen arbejder på en lave en model med henblik på, at erfaringerne fra de tre dages undervisning får en effekt, når kursisterne kommer tilbage på skolen.

Foreningen arbejder benhårdt på at etablere en jobrotationsordning, som kan tilgodese både de arbejdsløse og de beskæftigede. Det er vores håb, at den vil kunne sættes i værk i løbet af vinteren/foråret i 2013. Med det stigende arbejdspres er der hårdt brug for, at lærerne er bedst muligt uddannet.

Arbejdsledige

Til trods for et stadigt voksende elevtal, har vi desværre mange arbejdsløse medlemmer i Københavns Lærerforening. Vi er som bestyrelses klar over det ansvar, vi har i den forbindelse. Vi har derfor været i gang med overvejelser om at oprette løntilskudsstillinger på vores LC-overenskomst. Disse overvejelser vil fortsætte i den kommende tid.

Inden for kort tid vil vi præsentere et forslag for direktionen i BUF om efter- og videreuddannelse for allerede ansatte, således at der i stedet kan ansættes ledige efter reglerne om jobrotation. Der er i Københavns Kommunes Budget 2013 afsat midler til en styrket indsats på det område. Disse midler vil KLF forsøge at få andel i.

Det er helt urimeligt, at unge, der har taget en fireårig uddannelse, ikke får brugt deres kompetencer og er havnet på samfundets B-hold. Som forening har vi en social forpligtelse til at skaffe arbejde til vores ledige kolleger. Når vi samtidig véd, at der bliver brug for de ledige lærere i de kommende år, når mange kolleger når pensionsalderen, skal vi gøre alt for, at de ledige bevarer og styrker deres kompetencer inden for lærererhvervet. Derfor har vi et tæt samarbejde med lærernes a-kasse for i nær fremtid at kunne etablere nogle kurser, der kan såvel bevare som udvikle de lediges it-kompetencer.

Lærernes Dag

I dag er det Lærernes Dag. Siden 1994 er lærere verden over blevet fejret, fordi vores betydning er uvurderlig og har en samfundsmæssig værdi, der skal værdsættes. KLF ønsker at være med til at sætte fokus på vigtigheden af lærerarbejdet, som er med til at udvikle og forme fremtidens borgere, og som i udviklingslande derudover spiller en kæmpe rolle i bekæmpelse af fattigdom.

Der er i Danmark kun ringe tradition for at fremhæve vigtigheden af lærerarbejdet. Derfor hører vi sjældent historien om den gode lærer, der sikrer, at eleverne får viden og færdigheder og udvikler selvtillid, lyst og energi til at deltage i samfundet med ansvar og engagement. De historier vil vi gerne have frem.

I forhallen er det muligt at købe æblenåle som et konkret symbol på anerkendelse. Nålene koster 20 kr. pr. stk., og overskuddet går til IBIS´s kampagne for uddannelse af tosprogede lærere i Bolivia.

Afslutning

Med disse ord overgiver jeg min beretning til generalforsamlingens behandling og stillingtagen.