Forsker: Derfor udskammer Lars Løkke københavnske lærere

De er kommet i klemme i et magtspil mellem stat og kommune, siger skoleforskeren Lejf Moos. Han taler om lærerne på de syv københavnske skoler, som statsminister Lars Løkke Rasmussen udskammede i sin åbningstale i Folketinget for nylig.

Lærerne og skolederne takkede nej til et tilbud, som statsministeren – sammen med undervisningsministeren - gav dem før sommerferien. Og afslaget har tydeligvis gjort Lars Løkke Rasmussen så vred, at han midt i en ellers gennemgående positiv åbningstale pludselig sagde:

”Til gengæld er det helt ubegribeligt for mig, at skolerne i Københavns Kommune, den kommune med størst problemer, lukker døren for en pose penge og udstrakt hånd. Det er et svigt af eleverne i København."

Bag Løkkes raseri

Bag det følelsesladede udbrud fra statsministeren ligger et ønske fra regeringens side om, at ville bestemme mere over landets skoler, mener Lejf Moos. Han er lektor på DPU, hvor han forsker i skoleledelse.

”Der ligger et magtspil mellem kommuner og skoler på den ene side og stat og ministerier på den anden side bag den her konflikt. Det er en magtkamp mellem stat og kommuner, der har stået på, siden Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001”, forklarer lektoren, der sidste år udgav bogen ”Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole?”.

”På uddannelsesområdet udarbejder Undervisningsministeriet nu mange centrale initiativer, som regeringen vil have kommuner og skoler med på. I det her tilfælde med belønningsmodellen siger nogle skoler så, at det kan de ikke bruge til noget. Det bliver Lars Løkke så mopset over. Han kan ikke forstå afvisningen, mens kommune og skoler på deres side siger, at han ikke har forstand på pædagogik,” tilføjer Lejf Moos.

Belønningsmodel

Sammenstødet mellem lærere og statsminister handler om den belønningsmodel, som Lars Løkke Rasmussen lancerede på et pressemøde i spejlsalen i Statsministeriet i foråret, sammen med undervisningsminister Merete Riisager:

Undervisningsministeriet har således lokaliseret de 120 skoler i landet, der har flest elever, som får under 4 i matematik og dansk i afgangsprøverne i 9. klasse. Hvis skolerne kan løfte nogle af disse elever op over 4-tallet til sommer, får de en pose penge af staten. Og hvis de kan løfte flere endnu over 4-tallet til afgangsprøverne i 2019, får de en pose penge til. Og det samme i 2020. I alt har regeringen sat 500 millioner kroner af til projektet.

19 skoler takkede nej

De udpegede skoler og deres kommune skulle sig ja eller nej til tilbuddet. 19 skoler - herunder de syv københavnske skoler, der var med på listen - sagde nej.

”Jeg kan ikke andet end at opfordre staten til i højere grad at gå i dialog med skolerne. I stedet for at komme med diktater. Den her belønningsmodel har godt nok status af et tilbud, men når skoler så siger nej tak til tilbuddet, bliver statsministeren mopset. Det er noget af en straf at få i en åbningstale. De her skoler kan godt føle sig udskammet af statsministeren. Det er aldrig sjovt at få en skideballe,” siger Lejf Moos.

”Det er underligt, at han ikke kunne styre sig. Men det er udmærket – så kan vi andre se, hvad der foregår. Det viser – endnu engang – at der er et magtspil mellem stat og kommuner og skoler i gang,” tilføjer han.

”Selvfølgelig må Christiansborg godt bestemme over folkeskolen, men der skal være plads til lokal fortolkning. Det holder engagementet oppe og interessen for skolen vedlige lokalt på alle niveauer, og det er vigtigt for motivationen. Det har man forstået i Finland”.

Et højdepunkt i centraliseringsprocessen er den nye skolereform, hvor staten via over 3.000 læringsmål vil bestemme direkte over undervisningen ude i klasselokalet, påpeger Lejf Moos. Skolelederen og kommunalbestyrelsen er faktisk blevet sat uden for døren, nærmest også læreren.

”Vi har mistet tålmodigheden”

Løkkes nye ide med en belønningsmodel kan ses som et led dette ønske fra statens side om at tilsidesætte det kommunale selvstyre, forklarer lektoren.

Da Lars Løkke præsenterede initiativet på pressemødet i Spejlsalen, begrundede han det da også på denne måde:

”Jeg er en stor tilhænger af det kommunale selvstyre, men vi har mistet tålmodigheden på vores børns vegne”.

Og da regeringen så fik et nej fra blandt andre København, blev statsministeren altså vred.

Hundekiks-metoden

Men det københavnske skolevæsen er lige nu selv i gang med et projekt, der skal hjælpe netop de fagligt svageste elever, og Løkkes ”hundekiksmetode” – som overborgmester i København Frank Jensen (S) har beskrevet belønningsmodellen – kommer på tværs af de processer, der allerede kører på skolerne, lyder begrundelsen fra skolerne for nej’et.

Lærere snyder

Modviljen mod økonomiske incitamenter – som er noget helt nyt i skolesammenhæng i Danmark – kan også skyldes, at en sådan metode simpelthen ikke virker på uddannelsesområdet, påpeger Lejf Moos. Eleverne bliver ikke dygtigere af det. Og værre endnu: Belønningsmodellen korrumperer lærere og ledere.

Hvis skolen er i fare for at blive lukket på grund af for lavt karaktergennemsnit, kan lærere og skoleledere nemlig finde på at snyde, for eksempel ved at sørge for, at de fagligt svageste elever ikke er i skole på testdagen.

”Det er der masser af eksempler på, blandt andet i USA og England,” fortæller Lejf Moos.

11 lærere lagt i håndjern

11 ansatte i den amerikanske storby Atlantas skolevæsen - lærere og testadministratorer – blev eksempelvis i 2015 kendt skyldige i snyd med testresultater efter en paragraf, der kan give op til 20 års fængsel. Flere af dem blev ført væk i håndjern og direkte i fængsel, selvom den endelige strafudmåling først finder sted i denne uge, rapporterede New York Times dengang.

”Jeg ville selv snyde”

Og den amerikanske professor i læring ved Arizona University, David C. Berliner, der har fulgt en række skoler og lærere under testningen af elever, den såkaldte National Assessment of Student Performance-test (NAEP), koldt og klart:

Skolereformen No Child Left Behind, der blev forberedt under Bill Clinton i 1990’erne og vedtaget under Georg Bush i 2001, og som med økonomiske incitamenter gør den enkelte skole, leder og lærer ansvarlig for elevernes testresultater, korrumperer hele skolesystemet.

»Jeg har set lærere snyde, bryde standardiseringsprocedurer, give ekstra tid eller gå rundt i klassen og ryste på hovedet, når de ser elever svare forkert,” sagde David Berliner således til folkeskolen.dk i 2008.

”Og jeg kan godt forstå det. Hvis det var mit job og min løn, der afhang af, om en 13-årig knægt har en god eller dårlig dag, så ville jeg også gøre det«, tilføjede David Berliner, der har udgivet bogen »Collateral Damage: How High-stakes Testing Corrupts American Education«.

Hundekiks-metoden presser svage elever ud

Flere steder hyrer skolelederne en testforberedelseskonsulent, fortalte David Berliner videre. Nogle steder er frokostpausen skåret ned til syv minutter, eller man dropper idræt og kreative fag for at have tid til at forberede testen.

Andre steder presser lærere og ledere elever ud af skolen for at sikre sig, at de ikke trækker resultaterne ned. Det er særlig udtalt i lavtlønsområderne, hvor børnene klarer sig dårligt og har svært ved at leve op til standarderne i No Child Left Behind.

Det er jo bedre resultater i afgangsprøverne i dansk og matematik, der udløser en pengepræmie fra Lars Løkke. Men når testning – der egentlig oprindelig er tænkt som et pædagogisk hjælpemiddel - bliver et styringsredskab, går det galt, fastslår Lejf Moos.

”Det er der evidens for,” siger han.

Lars Løkkes kæphest

Allerede Troels Lund Poulsen (V) forsøgte i sin korte tid som undervisningsminister i perioden op til folketingsvalget i 2011 at indføre en økonomisk incitamentsmodel i det danske skolesystem - uden held.

Men nu seks år senere har statsminister Lars Løkke Rasmussen altså taget sagen i egen hånd og indført en belønningsmodel for 120 skoler, der præsterer lavt fagligt. De er listet op på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Hvad skulle Løkke hellere gøre, hvis han vil hjælpe fagligt svage elever?

”Han skulle lade sine embedsmænd gå i dialog med de skoler og de kommuner, det handler om. Og få deres bud på, hvad der kan gøres. Det virker sjældent, når man kommer og siger: ’Du trænger til hjælp, nu skal du bare høre’,” påpeger Lejf Moos.