Forståelse for forståelsespapiret

Sjældent har auditoriet på Peder Lykke Skolen været så tæt pakket med tilhørere, som det skete 6. januar, hvor tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter var inviteret til møde om, hvordan lærernes arbejdsforhold i næste skoleår kommer til at tegne sig.

Anledningen var indgåelsen af en ’fælles forståelse’, der ikke må kaldes en aftale, selv om den har funktion som en sådan, mellem Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Forståelsespapiret indeholder nogle værnsregler, der skal værne lærerne mod det grænseløse arbejde. For eksempel sikres en nettoårsnorm på 1680 timer, der forebygger udsving i timetallet fra år til år og deraf afledte udsving i stillinger.

Lærernes tilstedeværelse på skolerne rammes ind til 37 timer i skoleugerne og max 45 timer afhængigt af antallet af skoleuger.

På arbejdsdage uden elever opgøres arbejdstiden til mindst 7,4 timer.

Mere om forståelsens indhold finder du i karrusellen på forsiden.

Lærerne ekskluderet

I disse inklusionstider er det påfaldende, at lærerne har været ekskluderet fra arbejdet med at lave en skolereform. Advarslerne har været mange imod denne fremfærd – ikke mindst fra Toronto i Canada, der har dannet forbillede for nogle af de tanker, reformen indeholder.

”Man kan ikke lave en reform, uden at inddrage lærerne,” lød det fra Toronto, men det glemte man at lytte til i Danmark.

KLF-formand Jan Trojaborg gennemgik i store træk sidste års begivenheder på den forhandlingsmæssige slagmark og konkluderede på den baggrund, at ’forståelsespapiret’ var den bedst mulige landing for den københavnske folkeskole og for lærerne.

”Jeg er ikke begejstret, men tilfreds med, at vi har opnået en ’forståelse’”, sagde formanden og vejledte forsamlingen i nysprogets fy-ord og deres erstatning:

”Man taler fx ikke om tid, men om opgaver, dog har der indsneget sig lidt defineret tid til TR og AMR. Og man taler ikke om at nedprioritere, men om at omlægge”, vejledte han.

MED-aftalen får stor betydning

Sekretariatschef Ivan Jespersen, næstformand Lars Sørensen og Jan Trojaborg udlagde de mange sider af forståelsespapiret så godt, det nu er muligt, og ved spørgsmålene fra salen fremgik det, at der endnu er en del uoplyste krinkelkroge, der må belyses hen ad vejen, for de lader sig endnu ikke forklare.

Flere gange blev MED-aftalen trukket frem som det store aktiv i den nye orden på skolerne. Den stiller krav om,’ at der skabes en samarbejdskultur, der er præget af demokrati og høj grad af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar hos skolens ledere og medarbejdere’.

Trioen, der består af skoleleder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant, bliver den centrale krumtap, der skal sikre trivsel, tillid og samarbejde på skolen.

pg