Guldtaxier, skovmonstre og pizzariatrolde

Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen var i det tidlige efterår fyldt med cirka 170 elever fra 2. og 3. klasse, som ivrigt fortalte hinanden historier. Arrangementet, Kultur for en tudse, var kulminationen på en uge med fortælling i fokus som en del af fortællefestivallen Historiehøst.

Eleverne fortalte historier om guldtaxier, pizzeriatrolde og magiske diamanter. De fortalte om lærere, der lavede hjemmelavede is i mange farver. Og de fortalte om at gå langt efter noget, som viste sig at være lige bag huset – men at rejsen heldigvis ikke var spildt, fordi der blev fundet venner undervejs.

Tine Fricke er dansklærer for 3.b på Ellebjerg Skole, som deltog i arrangementet sammen med Bavnehøj Skole og Skolen i Sydhavnen. Hun fortæller, at eleverne har været dybt engagerede i at skabe fortællingerne til arrangementet:

”De har været enormt optagede af, at deres historier skulle være så spændende som muligt. De har været helt opslugte og har gjort sig virkelig umage – og især de elever, som ikke er så gode skriftligt, har været meget engagerede, fordi de pludselig oplevede noget, de kunne deltage i uden at møde modstand,” siger hun.

Fortæller på besøg

Som en del af forløbet har hver klasse haft en professionel fortæller på besøg en formiddag. På Ellebjerg Skole var det fortæller Maren Grosen, som er uddannet dramaturg og kulturformidler. 

Hun startede med at lave stenmonstre med eleverne. Bagefter gik monstrene på opdagelse i skolehaven – alt sammen for at åbne for elevernes fantasi, fortæller Maren Grosen.

”Eleverne skulle nå at snuse til, hvad fortælling er for en størrelse. Vi arbejdede med stenmonstre i skolehaven, som skulle komme fra deres bedste sted i haven til det værste – og tilbage igen. Hvordan kommer de frem? Og hvad sker der på vejen?” forklarer Maren Grosen og fortsætter:

”I fortællingerne er det okay at lyve eller at overdrive – alt det, man ikke må normalt. Der skal iscenesættes og dramatiseres. Men vi arbejdede også med, hvordan man husker sin historie gennem huskeord, husketegninger eller skrift, og hvordan en forfatter og en fortæller er forskellige.”

Det gode publikum

I løbet af dagen arbejdede eleverne sammen i grupper for at komme på gode historier, de kunne fortælle til resten af klassen. Der blev arbejdet med opbygning – historier med start, midte og afslutning – men også hvordan man som fortæller bedst leverer sin historie for et publikum.

Maren Grosen håber, eleverne har fået bare et lille indblik i, hvad det vil sige at fortælle historier på en god måde.

”Det er klart, at man ikke når meget med eleverne på én dag, men vi kom vidt omkring – både rollen som fortæller, men også at være et godt publikum. Vi talte om, hvorfor det er vigtigt, at man bakker op ved at lytte koncentreret og klappe. At give og modtage med respekt for hinandens roller,” forklarer fortælleren og tilføjer:

”På den måde er der også noget social læring i, at det er vigtigt, at man viser opbakning til dem, som stiller sig op og fortæller med hjertet lidt på spil. Så det håber jeg, de har lært – og at de samtidig har haft det sjovt og har fået lukket godt op for fantasiboksen langt fra målstyring og lignende.”

Entusiasmen lever videre

Efter dagen med Maren Grosen var det egentlig ikke meningen, at danskundervisningen resten af ugen udelukkende skulle handle om fortælling, fortæller lærer Tine Fricke – men det fik elevernes engagement lavet om på. De var nemlig blevet helt grebet af digtuniverset.

”Eleverne var vildt begejstrede for at bygge videre på det, de havde lært om at fortælle med det rigtige tryk, toneleje og varierende høje og lave stemmer. De øvede sig på at erobre rummet, som de havde fået forklaret det,” siger Tine Fricke.

Hun fortæller, hvordan eleverne også nød dagen i Karens Minde Kulturhus meget, hvor de skulle optræde med deres fortællinger for elever fra de andre skoler. Faktisk var de så opsatte på det, at det var svært for dem at forstå, at alle desværre ikke kunne nå at dele deres historier, fortæller hun. Men heldigvis er klassen langtfra færdig med at bruge den nye læring, understreger hun.

”Det var fedt at opleve, at eleverne blev så inspirerede af besøget fra Maren, og vi kan bestemt bruge alt det, det har sat i gang. Vi har allerede talt om, hvordan fortælleteknikkerne kan overføres til højtlæsning, hvor man skal holde pauser ved punktum og kan variere tempo og toneleje for at give historien stemning,” siger hun og tilføjer:

”Når Maren fortalte, lyttede eleverne med åben mund og begejstring. Så de oplevede på egen krop, hvorfor det virker at bruge de forskellige virkemidler. På den måde var det meget danskfagligt relevant, og jeg er sikker på, vi også kan bruge den fælles oplevelse senere hen.”