Hvad har Coronakrisen betydet for folkeskolen?

Jeg håber, at hverdagen snart bliver normal igen. Jeg kan se og høre, at de mange forandringer og den høje grad af uforudsigelighed presser skolen og lærerne.

Når det er sagt, hører jeg også fra mange medlemmer, at den kortere skoledag, færre lærerskift og mindre elevgrupper har været en positiv oplevelse for arbejdet med eleverne og for elevernes trivsel. Begrebet ’nødundervisning’ har helt sikker også frigjort lærerne fra at dokumentere output og fra at fokusere på fælles mål og test. Det har givet frihed og tid til fordybelse, og det har givet mulighed for at bruge ekstra tid, når det i situationen opleves som meningsfyldt.

Det er tankevækkende, at meldingen fra de tillidsvalgte er, at der i coronaskolen i langt mindre grad er brug for at benytte magtanvendelse for at forhindre eleven i at reagere med vold mod klassekammeraterne. Jeg hører også, at antallet af sager med elever, der reagerer med vold og trusler, for første gang i mange år falder.  

Vi har brug for at fastholde den viden, vi har fået fra coronaskolen om, hvad de anderledes rammer har betydet for de elever, der i en fortravlet skolehverdag giver problemer. Vi skal huske den værdi, det giver, at læreren har tid til at se det enkelte barn og sikre, at alle får et udbytte af den anderledes skoledag.

Vi skal, når vi kommer ud på den anden side, og når der ikke længere er brug for afstandskrav mm., insistere på, at skolen efter corona skal have plads til faglig fordybelse, og at arbejdet med social udvikling og elevtrivsel skal have en fremtrædende plads i vores arbejde med eleverne. Endelig må vi også insistere på, at antallet af elever i klassen betyder noget for elevernes udbytte af undervisningen, og at vi fint kan rumme elever med problemer, når rammerne er i orden.  

Endelig er det fantastisk dejligt og betydningsfuldt, at være på en arbejdsplads med et højt rengøringsniveau – det er vigtigt for lærere og elevers arbejds- og undervisningsmiljø.