Af Anna Barbara Bach og Kristine Herning, Pædagogisk IT, PIT
Alle læremidlerne tilgås via UNI-login og kan dermed bruges både på og uden for skolen. I løbet af efteråret udmeldes workshop/kurser på BUF-Akademi.
Grunden til det store udbud af digitale læremidler er, at der frem til 2015 gives tilskud fra ministeriets It-pulje netop for at øge fokus og fremme anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen.
Skolerne har også mulighed for yderligere tilkøb, som foregår efter de retningslinjer, som er udmeldt til skolerne.
Den nye skolereform
Den nye skolereform træder i kraft fra sommer 2014.
Reformen lægger op til, at der skal være øget fokus på elevernes læring, og der er stor opmærksomhed på elevernes trivsel og faglige resultater. Det skal realiseres bl.a. ved, at skolen skal væk fra en skemaopdelt dag til en sammenhængende skoledag bestående af vekslende aktiviteter.
Eleverne har fx moduler med mulighed for faglig fordybelse både individuelt og sammen med andre for at anvende det, de har lært.
Skiftet går fra fokus på undervisning til fokus på elevernes læring og trivsel. Det fordrer en anden tilgang til undervisningens organisering, indhold, tilrettelæggelse og evaluering end tidligere praktiseret.
Der er fokus på undervisningsdifferentiering. Eleverne skal kende til deres læringsmål og til, hvad formålet er med det emne, den opgave de skal arbejde med. Dette skal i stigende grad understøttes af den digitale dimension. Det betyder, at anvendelsen af digitale medier får en øget og central rolle i elevernes hverdag. Det stiller ændrede krav til lærerne og til læremidlerne, og hvilken type digitale læremidler kan understøtte dette? Det skal de praktiske erfaringer med læremidlerne for 2013/14 gerne være med til at opklare.
Digitale læremidler for 2013-14
For skoleåret 2013/14 har grundskolerne i BUF adgang til en bred vifte af digitale læremidler inden for hele fagrækken dæk-kende alle klassetrin fra 0.-10. klasse. Viften består af både fagspecifikke, kreative og tværfaglige læremidler. Nogle af læremidlerne er meget åbne i deres opbygning, hvor det er eleverne der er produktive og kreative og andre er mere lukkede og styrende for elevens arbejde. Da der i reformen er tilført flere musiktimer, har vi også valgt et læremiddel til musik.
Læremidlerne er udvalgt på baggrund af arbejdet i de fem faggrupper, der har været nedsat inden for fagene: dansk, matematik, naturfag, sprog og humanis-tiske fag. Faggrupperne bestod af lærer-repræsentanter fra de fem lokalområder, og de kom med anbefalinger på baggrund af de evalueringer, som skolerne deltog i, i foråret.
I år er skolerne medfinansierende. Dels for at kunne tilbyde lærerne et endnu større udvalg af digitale læremidler, også inden for samme fag, men bestemt også for at give skolerne ejerskab. Vi forventer, at det vil motivere den enkelte skole til at gøre en endnu større indsats for, at læremidlerne anvendes, så skolen fremadrettet selv kan træffe kvalificeret beslutning om valg af digitale læremidler til eget brug.
I år er det eksempelvis muligt for matematiklærerne at afprøve både ’Matematikfessor’, ’Gyldendals fagportal’ og ’Elevlab’. Netop for at få erfaringer med forskellige typer læremidler i undervisningen sammen med forskellige elevgrupper og i erkendelse af, at ét læremiddel ikke kan være dækkende for et fag.
Gyldendals fagportaler og Elevlab, som gør rigt brug af mangfoldige digitale muligheder, er valgt til flere fag. De er kendetegnet ved at formidle et fag/fagligt område og minder om et digitaliseret lærebogssystem i sin opbygning (elevhenvendt formidling, forslag til opgaver og organisering af undervisning og lærervejledning).
Når samme type læremiddel går igen i flere fag, skal eleverne ikke hele tiden sætte sig ind i at kunne navigere i et nyt læremiddel, da opbygning og navigation er den samme fra fag til fag.
Begge læremidler er valgt for, at den enkelte lærer skal have mulighed for at lave en sammenligning – nogle vil foretrække det ene frem for det andet, andre ønsker at plukke lidt hist og her, hvilket bl.a. er afhængigt af lærertype, elevsammensætning mm.
Gyldendal har indgået samarbejde med Skoletube, som skolerne også har adgang til, hvilket betyder, at fagportalerne linker til værktøjer i Skoletube som lægger op til elevproduktion i web 2.0 værktøjer, der bl.a. inddrager forskellige medier, billede, video, lyd, animation mm. Eksempelvis er det muligt at samarbejde og viderebearbejde og redigere i de oprindelige billeder og tekster fra fagportalerne.
Men de store spørgsmål er hele tiden om dette er det rette valg af læremidler? Er de velegnede og anvendelige set i relation til den undervisningspraksis, som I som lærerne står i? Lever de op til de kompetencer, som det forventes at eleverne skal have i det 21. århundrede? Hvilke typer læremidler er der behov for?
Det er spørgsmål, som vi forventer at skolernes centerteam vil drøfte løbende med fagteam, lærere, vejledere m.fl. En måde at få sat gang i debatten på er, at centerteamet er udfarende og søger for at fagteam og alle lærere er bekendt med, hvilke digitale læremidler skolen har adgang til og visse steder hjælper læreren og klassen i gang.
Mange skoler har også gode erfaringer med at bruge Mediepatruljer til at sætte skub i brugen af digitale medier i undervisningen.
Centerteamet kan også understøtte faggruppearbejdet ved at få indhentet og formidlet erfaringer om anvendelsen af de forskellige læremidler i undervisningen. Så hermed en opfordring til at oprette interessegrupper på Fællesnettet til gensidig inspiration og erfaringsudveksling.
Fremadrettet skal dette gerne medvirke til at it/medie debatten i de forskellige faggrupper på skolen giver kvalificerede anbefalinger til bl.a. hvilke typer digitale læremidler der er velegnede i de forskellige fag.
Lige som sidste år vil skolerne også skulle evaluere læremidlerne og komme med anbefalinger til dem fremadrettet.
Hvad siger rapporten?
I den nylig udsendte rapport ’Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler’ udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning baseret bl.a. på de digitale læremidler, der var tilskudsberttigede i 2012, står der bl.a., at betydningen og effekten af anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen afhænger af flere faktorer. Det er faktorer som skolens kultur, lærertype, organisation, it-infrastruktur, læremiddelbrug, elevtyper, elevsammensætning, mm.
Anvendelsen af it i undervisningen er afhængig af, i hvilken sammenhæng den indgår. Der er forskel på, hvilke typer af undervisning, der forgår, hvilke aktiviteter eleverne skal udføre, hvordan it og medier indgår i disse, samt hvilke typer af digitale læremidler, der konkret anvendes.
Der er altså en sammenhæng mellem, hvilken type digitalt læremiddel, der anvendes, og i hvilken sammenhæng det skal indgå. Det valgte digitale læremiddel skal matche den kontekst eller det læringsrum, som det skal anvendes i for at opnå en givende læringseffekt.
Det giver jo sig selv, at man ikke blot kan anvende et tilfældigt digitalt læremiddel og så regne med, at det øger læringseffekten hos eleverne. Det er mere komplekst end som så. Problemet er, at der på nuværende tidspunkt ikke er de store erfaringer på området. Det skal ’Demonstrationsskoleforsøget’, som igangsættes her i efteråret og løber de næste 2 år gerne belyse nærmere. Det handler om en anden måde at organisere skole på herunder andre måder for lærerne at arbejde på for at få en øget effekt og læringsudbytte af investeringerne af it og medier i skolerne.
Fremadrettet er det ikke nok at fokusere på elevernes fag/faglige udbytte. Fra flere kanter beskriver man et mere kompetenceorienteret læringsudbytte, hvilket ligger i tråd med intentionerne i skolereformen. Eleverne skal udvikle kompetencer, der sætter dem i stand til at begå sig i fremtidens samfund. Derfor skal undervisningen tilrettelægges således, at eleverne oplever autentiske situationer, arbejder produktivt og således, at den fremmer samarbejde, kreativitet og problemløsning.
Det gælder så om at finde de typer af digitale læremidler, der kan støtte eleverne i disse kompetencer, og det er ikke let. Der er meget få digitale læremidler af denne type på markedet på nuværende tidspunkt. Typisk vil det være læremidler, der lægger op til autentiske situationer så som at være journalist, forsker eller at producere film.
Afslutningsvis kan det siges, at når der er en øget anvendelse af digitale medier i undervisningen, betyder det nok også et større fravalg af analoge taskebøger, og mon ikke dette bliver en naturlig konsekvens af, at eleverne i 2014 skal medbringe egen device? Forældre vil nok også stille krav om, at it og medier får større betydning/vægtning i undervisningen, når nu de har investeret i en pc og eleverne skal have den med i skole.
Så kast jer nu bare ud i det, mens I har mulighed for at afprøve det brede udvalg af læremidler og Pædagogisk Center hjælper garanteret, hvis der er behov for det.
God fornøjelse med de digitale læremidler – listen er tilgængelig på Fællesnettet og MitBuf.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere