Baggrund: Københavns Lærerforenings Koloniers 120. sæson er netop afsluttet efter en begivenhedsrig sommerferie, hvor mere end 4.000 københavnske skolebørn har været på koloniophold i hele Danmark. I alt hjælper 800 lærere, pædagoger og studerende med til at få 100 kolonihold afviklet henover sommeren.
I dette portræt sætter vi fokus på én af de mange dedikerede koloniledere, som år efter år er med til at give børnene gode ferieoplevelser. Hans erhvervsfaglige baggrund er nok at betragte som atypisk i kolonisammenhænge, men det store engagement skinner tydeligt igennem. Derfor er historien om Mads Skytte interessant. Læs med.
Det er milliardaftaler og komplicerede regnetabeller, der fylder dagene ud og gør arbejdsugen for Mads Skytte væsentlig længere end gennemsnittet. Selv på de varmeste sommerdage er dresscoden jakkesæt for Mads Skytte og hans team. De er vant til at skulle repræsentere Tryg hos de største danske virksomheder.
”Vi forhandler aftaler, hvor forsikringssummen nogle gange tælles i halve og hele milliarder. Når vi kommer ud til virksomhederne, så mødes vi med økonomidirektører og risikospecialister, som vi gennemgår virksomhedernes forsikringsbehov med. Så jakkesættet er en genkendelig uniform, som er gennemgående i hele erhvervslivet,” fortæller Mads Skytte på vej op ad trapperne fra receptionen. Han har smilende bemærket, at jeg har klædt mig efter sæsonen.
Vi sætter os i et stort konferencelokale i Tryg’s hovedkvarter i Ballerup. Det er en moderne virksomhed med store, lyse lokaler, loungeområder, glaspartier og kilometer af hvide vægge, der konstant brydes af vægdekorationer, opslagstavler og sofaarrangementer i den velkendte Tryg-røde farve. Rummene fyldes med lyset udefra, der nemt finder vej langs gangene fra store ovenlysvinduer.
I modsætning til alle de andre rum og gange, vi har passeret, er konferencelokalet en del mørkere. Måske er det her, at alle jakkesættene flygter hen, når det kortvarigt er muligt at mærke den befriende fornemmelse af kølig skygge.
Mads Skytte er smilende, opmærksom og gæstfri. Han har taget jakken af og hængt den over nabostolen omkring det store mødebord. Vi skal ikke forhandle en stor aftale på plads, - det ved han godt. Vi skal tale om det pudsige faktum, at forsikringschefen år efter år bruger sin sparsomme ferietid på at være pædagogisk leder på en feriekoloni. Faktisk har sæsonen 2019 været den 31. af slagsen for Mads Skytte.
Koloni hver sommer i 50 år
Han kunne lige så godt have været folkeskolelærer og undervist i matematik og samfundsfag i udskolingen, for begge hans forældre var skolelærere. Om sommeren tog de tre uger på feriekoloni ved Henne Bad, hvor det gamle badehotel i 1940’erne blev købt af Københavns Lærerforening og lavet om til koloni. Mads Skytte har så at sige fra vuggen været på koloni ved Vesterhavet.
”Jeg har næsten været på koloni hver sommer i hele mit liv. Alle 50 år med få undtagelser,” fortæller Mads Skytte. Alligevel fandt han det ikke helt naturligt at følge i sine forældres fodspor og blive lærer.
”Som lærerbarn havde jeg naturligvis overvejelser om det at blive folkeskolelærer, men det var nok for langt nede af listen til at være noget, jeg reelt overvejede at gøre alvor af. Jeg ville helst have været psykolog, men det rakte karaktererne ikke til. Så det blev handelshøjskolen i stedet”.
Mads Skytte taler roligt og velovervejet uden for mange tænkepauser. Han er tydeligt engageret og fortæller begejstret om hans talrige oplevelser på feriekoloni. Som han sidder der over for mig, er det ikke svært at forestille sig, når han er med på koloni i bermudashorts og t-shirt.
Imellem os ligger en konferencetelefon, der fysisk minder os begge om, at vi ikke er ved skov og strand. Ved siden af ham er den bærbare computer med alle de særlige regneark, tabeller og forsikringspolicer. Men Mads Skytte kan sagtens bevæge sig mentalt ud af det lokale, vi sidder i. Han taler varmt om et emne, som tydeligt betyder alverden for ham. Det stråler ud af hans øjne, så man nemt betages af fortællingen.
LÆS OGSÅ: På sommerkoloni - en single om kolonierne
Da Mads Skytte fik sin studentereksamen i 1987, brugte han de første uger af sommerferien som køkkenassistent på feriekolonien Vesterborg, der ligger på den lille ø Torø ud for Assens.
”Jeg tror, at jeg skrællede en million kartofler den sommer,” forklarer Mads Skytte, mens han med armene viser størrelsen på den gryde, der skulle rumme de store bjerge af kartofler, der blev skrællet det år.
”Det var jo dét job, jeg bare måtte have. Da det gik op for mig, at det snart var slut med at skulle bruge mine sommerferier som kolonibarn, når jeg forlod folkeskolen, så var jobbet som hjælper i køkkenet et sidste desperat forsøg på at komme med bare én ekstra gang. Kartoffelskrælning eller ej”.
Året efter var han dog med igen, men denne gang på lederholdet, som var det egentlige drømmejob i koloniverdenen. Det har han været lige siden. I 31 år har Mads Skytte brugt sommer efter sommer på Torø med leg, sol, natløb og sange omkring lejrbålet. I mange år var koloniopholdet af tre ugers varighed, men i takt med at Mads Skytte og det faste hold af koloniledere selv har stiftet familier, blev koloniopholdet kortet ned til to uger og i de seneste år en enkelt uge.
”I mange år var feriekolonien sådan set hele min ferie. De tre ugers sommerferie, jeg havde, blev brugt på at være afsted på koloni. Men det er klart, at man ikke kan forvente, at ens familie også synes, det er en fantastisk ide at bruge hele sommerferien på den måde.”
Familien kommer først, men …
Mads Skytte er gift og har to døtre på 12 og 14 år. Begge piger har været med på sommerkoloni det meste af deres liv sammen med Mads.
”I de sidste 10 år har jeg truffet beslutningen om sommerkoloni for ét år ad gangen. Det hele har været afhængig af, hvad min familie havde lyst til. De fleste år har jeg været afsted med mine piger på koloni. Så længe de vil med, så fortsætter jeg,” fortæller Mads Skytte.
I dag er det familiens behov, der vejer tungest, men selve kaldet til at tage på koloni år efter år har han fundet et andet sted. For ham handler det om noget helt enkelt: Ønsket om at lave en helt anden verden for 40 børn i tre, to eller én uge. Børnene skal have en fantastisk ferie, ligesom han selv havde det som barn. Mads Skytte smiler stort og breder armene ud for at vise, hvor enkelt det hele er.
”Der er et fantastisk sammenhold blandt lærere og pædagoger på en koloni. Alle er der for det samme: Børnene. Det er dem, det handler om. Har de det godt, så er vi lykkedes med opgaven. Der er ikke noget mere livsbekræftende end forventningens glæde, man ser hos en gruppe børn, der ellevilde hujer på vej til stranden eller hen på boldbanen for at spille høvdingebold. De er enormt taknemmelige, det er så fedt,” bekræfter han med to tommelfingre hævet i vejret.
27 grader og skyfri himmel
Når Mads Skytte fortæller om kolonilivet, er det næsten som et postkort fra boghandlerens feriekortsstativ. Solen skinner fra en skyfri himmel. Temperaturen er 27 grader, og der løber glade børn rundt, som er beskæftiget med forskellige aktiviteter langt væk fra mobiltelefoner, tablets og andre digitale forstyrrelser. Han peger rundt i lokalet og giver eksempler på de mange lege, der kan være i gang på samme tid. Midt i remsen af påhit fra kolonilivet lander han på årets højdepunkt: Natteløbet. Enhver koloni skal have et natteløb, mener han, hvor københavnerbørnene, der sjældent oplever, hvor mørk natten kan være ude på landet, fornemmer gyset, grinet og trygheden af at være flere på samme hold.
”Jeg har ofte været smurt ind i teatersminke, iklædt sorte plastiksække, parykker og ligget på lur bag et træ med en fjernbetjening i hånden, der styrede en højtaler, som gryntede uhyggelige lyde ud i skoven. Så har jeg hørt en gruppe børn komme gående, snakkende højt med rystende lommelygter og så … BØH!”.
Han kan fortælle om livet på feriekolonien i timevis og med samme engagement, for der er så mange oplevelser at dele ud af, at de popper op i hukommelsen, som stod de i kø inden i Mads Skytte. Han forklarer det selv med, at kolonien er en slags brændstof, som han hvert år tanker op med.
Det handler ikke om mig
Vi følges langs gangene på vej til udgangen. På en måde ligner det en skole. En af de flotte, nyistandsatte københavnerskoler, med store åbne undervisningsmiljøer – bare uden sammenkrøllede sølvpapirskugler i hjørnerne og fyldte skraldespande. Børneskrål kan man heller ikke høre. Mads Skytte har taget jakken på igen. Han hilser høfligt på alle, han kender, men der er også mange, han ikke ved, hvem er, for Tryg har mange ansatte.
Ifølge Mads Skytte er det de færreste af hans kolleger på gangene, der ved, at han bruger noget af sin ferie på arbejdet som kolonileder. Det er kun de nærmeste kolleger, der kender historien. Det er ikke et emne, som han ønsker at gøre et større nummer ud af, forklarer han.
SE VIDEO: Kom med på sommerkoloni
”Jeg har det ikke sådan, at jeg har brug for at fortælle historien om Mads, der tager på feriekoloni. Det er en naturlig ting for mig, for det har foregået hele mit liv, men jeg føler også, at det er mit lille bidrag til samfundet. Derfor fortæller jeg heller ikke om det til enhver, jeg møder”.
Han er flere gange blevet opfordret af det interne medarbejderblad, på hans forrige arbejdsplads Codan, til at fortælle historien om forsikringschefen i jakkesættet, der tager på koloni i sin ferie, men har pænt takket nej. Han kan dog godt se det spøjse setup mellem jakkesættet og bermudashortsene. Når han så alligevel fortæller historien til KLFnet, er det fordi, han gerne vil fortælle om værdien af sommerkolonierne. Det er det vigtigste for Mads Skytte.
”Vi taler meget om sammenhængskraft i vores samfund, som jeg har svært ved at se, at vi understøtter med den digitale udvikling, vi oplever, hvor alle sidder med deres egen iPad. Jeg tror i stedet, det samvær og sammenhold, vi skaber på en koloni, som ikke handler om en digital oplevelse sammen, men om en fysisk tilstedeværelse, har en enormt stor betydning. På kolonien tager vi jo mobiler og tablets fra eleverne og erstatter det med leg, fællesaktiviteter, sang og snobrød over bål. Det er da helt vildt vigtigt i dag – måske mere end nogensinde før. Børnene er vilde med det,” fortæller han.
Kolonierne er et ’os’ projekt
Mens vi nærmer os udgangen, fortæller Mads Skytte med en mere alvorlig mine om koloniernes betydning. Kolonierne er en slags institution, der er helt nødvendig i samfundet, mener han. Det giver mening for ham at bruge tid på det hvert år, fordi han kan se, at det skaber meningsfulde oplevelser og minder for en masse børn. Og det er alle slags børn, der er med, fortæller han.
”Jeg tror, vi har alle med hvert år. De tosprogede, de lyshårede, dem fra familier med få penge og dem, hvor resten af ferien foregår med fuld fart til flere destinationer i Europa, dem med særlige udfordringer, og jeg kunne fortsætte …”.
Han tænker lidt, mens vi går videre. Vi stopper op og står lidt i vejen for trafikken af gående, der er på vej mod kantinen. Men han har en vigtig pointe, som presser sig på.
”Jeg tror, at Kolonierne er med til at styrke den sociale dannelse, som vi alle har behov for, måske endnu mere end tidligere. Børn i dag er meget anderledes end børn for 20–30 år siden. De modnes meget tidligere. De er meget mere opmærksomme på deres egne behov, og de får nok også i højere grad lov til at bestemme mere derhjemme. De er meget opmærksomme på, hvad de selv synes er fedt, og mindre opmærksomme på, hvad gruppen synes er fedt. Det er en del af individualiseringen i samfundet. På en koloni forsøger vi at styrke fællesskabet og nedtone ’dig og mig’ og ændre det til et ’os’. For mig er den sociale dannelse, at man kan skelne og tage hensyn til forholdet mellem egen behov og fælles behov,” forklarer Mads Skytte. Dét, oplever han, at de lykkes med på kolonien.
”Jeg kan sagtens se det sjove i det meget kontrastfulde mellem mit arbejde i forsikringsbranchen og kolonilivet, men helt ærligt: For mig handler det om, at jeg synes, det er det mest fantastiske at vende tilbage til Torø hvert år og have en fed uge sammen med en masse skønne kolonikolleger og nogle helt igennem skønne unger, der nyder kolonilivet. For mig er det ikke specielt kontrastfyldt. Jeg har gjort det hele mit liv.”
Vi siger lidt hurtigt farvel til hinanden, for efter en time i koloniland – i hvert fald mentalt – har Mads Skytte flere møder på programmet. Om lidt handler det igen om tørre tal og risikovurdering. Så er kolonilivet standby indtil næste sommer.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere